Rådgivning om investering i NeuroSearch aktier.
| Sagsnummer: | 423/1999 |
| Dato: | 04-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning om investering i NeuroSearch aktier. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens investering i NeuroSearch aktier i foråret 1999.
Sagens omstændigheder.
Den 9. september 1998 underskrev klageren en aftale med indklagede om at blive "direkte kunde ved Finansbordet" vedrørende sin værdipapirbeholdning, der beroede i depot hos indklagede. Af aftalen fremgår bl.a.:
"Aftalen omfatter
At De tilknyttes en investeringsrådgiver ved Finansbordet. Det sikrer
at De får en individuel rådgivning på baggrund af rådgiverens personlige kendskab til Deres profil, beholdning mv.,
mulighed for en løbende dialog om investeringer,
at rådgiveren kontakter Dem, når der ønskes en drøftelse af forslag til køb eller salg af værdipapirer. De kan ligeledes kontakte rådgiveren, når De ønsker en drøftelse af Deres investeringer,
rådgiveren kan på Deres opfordring levere aktuelle udskrifter over Deres positioner mv.,
der afholdes et årligt opfølgningsmøde med det formål at diskutere evt. ændringer i profil eller/og strategi, samarbejde og rapportering,
at [indklagede] løbende kan rette henvendelse til Dem med henblik på at fremsætte investeringsforslag til pleje af Deres depot nr. [...] Henvendelse kan ske skriftligt eller telefonisk efter [indklagedes] valg.
........
Investeringsforslag kan indeholde både købs- og salgsanbefalinger. Investeringsforslag fremsættes under hensyntagen til Deres risikoprofil, der fremgår af særskilt underskrevet kundeprofilskema.
........
[Indklagedes] investeringsforslag er kun at betragte som et muligt valg, idet alle dispositioner om køb og/eller salg alene træffes af Dem."
Torsdag den 4. marts 1999 var den officielle kurs på NeuroSearch aktier kurs 364. Fredag den 5. marts 1999 indtrådte et kursfald.
På baggrund af en telefonisk henvendelse fra indklagede fredag den 5. marts 1999 købte klageren samme dag kl. 12.54 1.000 stk. aktier i NeuroSearch til kurs 190. Senere samme dag faldt kursen på aktien til kurs 145.
Mandag den 8. marts 1999 rettede indklagede på ny telefonisk henvendelse til klageren om aktien, som den pågældende dag blev handlet i intervallet kurs 145-190. Slutkursen blev 169.
Den 12. marts 1999 var den officielle kurs på NeuroSearch aktier 212.
Den 4. juni 1999 solgte klageren NeuroSearch aktierne til kurs 141 og realiserede herved et kurstab på 49.000 kr.
Klageren rejste et erstatningskrav over for indklagede, der afviste kravet.
Parternes påstande.
Den 27. oktober 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 65.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede var bekendt med, at han var interesseret i at købe aktier, der var udsat for kraftigt kursfald, idet kraftige kursfald ofte efterfølges af en modsatrettet reaktion med tilsvarende kraftige kursstigninger.
Indklagede burde derfor have kontaktet ham på ny om eftermiddagen den 5. marts 1999, hvor kursen på NeuroSearch aktier fald til 145.
Han ville i givet fald have købt yderligere aktier. Få dage senere kunne de aktier, han havde indkøbt til kurs 190, være solgt til kurs 210, svarende til en kursgevinst på 20.000 kr., og hans beholdning ville herefter alene bestå i aktierne indkøbt til kurs 145. Disse kunne være solgt med et begrænset tab på 4.000 kr. den 4. juni 1999. Han kunne således have opnået en nettogevinst på 16.000 kr. i stedet for det faktiske tab på 49.000 kr. Hans krav mod indklagede udgør derfor 65.000 kr.
Da indklagede kontaktede ham den 8. marts 1999, var kursen ca. 170, og muligheden for at købe, mens kursen var i bund, var dermed væk.
Det var indklagedes helt klare pligt at kontakte ham, såfremt der forventedes kursændringer vedrørende hans aktier, således at han fik mulighed for at disponere. Indklagede har derfor handlet ansvarspådragende ved at undlade at kontakte ham om eftermiddagen den 5. marts 1999. Han blev herved påført et unødigt tab og frataget muligheden for en hurtig gevinst.
Indklagede har anført, at man kontaktede klageren den 5. marts 1999 med forslag om køb af aktier i NeuroSearch på grund af det store kursfald på aktien. Da kursen faldt yderligere hen over dagen og endte på kurs 145, blev det forventet, at kursen ville falde yderligere. Man valgte derfor ikke på ny ikke at kontakte klageren om fredagen.
Ved den kontakt, der var fredag den 5. marts 1999, har man opfyldt aftalen med klageren. Der er ikke grundlag for et ansvar som følge af, at klageren ikke blev kontaktet endnu en gang samme dag.
Om mandagen den 8. marts 1999, hvor aktien stadig blev handlet på et lavt kursniveau, ønskede klageren ikke at købe yderligere aktier.
Klagerens opgørelse af erstatningskravet bestrides, idet den bygger på et hypotetisk forløb. Aktierne kunne rent faktisk have været solgt til kursen den 12. marts 1999, men klageren valgte at se tiden an i håb om kursstigninger.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at den aftale om "Direkte Kunde ved Finansbordet", som klageren har indgået med indklagede, indebærer, at indklagede havde pligt til at rette henvendelse til klageren på bestemte tidspunkter eller under bestemte forudsætninger. Den omstændighed, at indklagede kun rettede henvendelse til klageren én gang den 5. marts 1999, kan derfor ikke pådrage indklagede noget erstatningsansvar.
Allerede som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.