Afgørelse

Nedsættelse og tilbagebetaling af bidrag.

I klagerens ejendom indestod oprindelig et lån på 890.000 kr. til realkreditinstitut 1. Det indklagede realkreditinstitut 2 ydede i maj 1997 klageren et lån på 985.000 kr. som 2. prioritet. Instituttet ydede i august 1997 klageren endnu et lån på 925.000 kr. til indfrielse af lånet til institut 1. Lånet blev ydet med prioritet efter lånet på oprindelig 985.000 kr. Af begge lånetilbudene fremgik den beregnede bidragssats. I december 1999 ydede institut 1 klageren et nyt lån på 1.117.000 kr. til erstatning af lånet på oprindelig 985.000 kr., og med prioritet efter lånet på oprindelig 925.000 kr. Af instituttets vedtægter og udlånsregulativ, som klageren i henhold til aftalegrundlaget var underkastet, fremgik det, at bl.a. bidrag blev fastsat efter instituttets nærmere bestemmelse. Af instituttets dagældende prisliste fremgik det, at bidrag på lån i ejerboliger i belåningsintervallet 0-40 pct. udgjorde 0,30 pct. af restgælden og 0,85 pct. i belåningsintervallet 40-80 pct. – eller en vægtning af disse satser. I september 2001 henvendte klageren sig til instituttet, idet han var utilfreds med størrelsen af de opkrævede bidrag, når der hensås til lånenes faktiske sikkerhedsmæssige placering. Instituttet afviste klagen med henvisning til, at bidragene var beregnet efter de gældende regler.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet i forbindelse med ændringer af prioritetsstillingen havde været forpligtet til at nedsætte bidragene på lånene på 985.000 kr. og 925.000 kr., og at instituttet skulle refundere ham det for meget betalte bidrag. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at en naturlig forståelse af instituttets prisblad måtte føre til, at lånene som udgangspunkt bibeholdt den bidragssats, som var gældende på det tidspunktet, hvor de var ydet, medmindre der skete generelle nedsættelser eller forhøjelser af satserne med hjemmel i aftalegrundlaget. En forståelse, hvorefter bidragssatsen løbende skulle tilpasses lånets aktuelle sikkerhedsmæssige placering, ville have den i praksis uadministrerbare konsekvens, at der løbende skulle foretages værdiansættelser af ejendommen for at afgøre, om bidraget skulle ændres – såvel op- som nedadgående. Ifølge instituttets prisliste (for nye lån) afhang bidragssatsen af belåningsgraden. Det var efter Nævnets opfattelse i overensstemmelse med en naturlig forståelse af denne bestemmelse, at instituttet i forbindelse med låneomlægningen i december 1999 havde fastholdt bidraget på 0,5752 pct. for lånet på 925.000 kr. og havde beregnet et bidrag på 0,5592 pct. for lånet på 1.117.000 kr. Nævnet frifandt derfor instituttet.