Afgørelse

Indsigelse om utilstrækkelig rådgivning.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod Danske Banks rådgivning vedrørende investering i værdipapirer.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er bosiddende på Grønland, har igennem en årrække været kunde i Danske Bank. Klageren har forestået handel med værdipapirerne i sit og sin ægtefælles depot og parrets mindreårige datters depot i banken.

Danske Bank har fremlagt investeringsprofiler af 14. august 2006 for klagerens og ægtefællens fællesdepot samt for parrets datters depot. Profilerne, der er enslydende, angiver en tidshorisont på mere end syv år og en middelrisiko. Anbefalingen med hensyn til placering af værdipapirer angiver en fordeling på 50 % aktier og 50 % obligationer.

Af sagen fremgår, at klageren løbende var i kontakt med rådgivere hos banken og drøftede placering af midlerne. Klageren har fremlagt kopi af e-mail korrespondance med medarbejdere i banken for perioden januar 2007-marts 2009, hvoraf klagerens drøftelser med banken om markedsudviklingen og konkrete handler fremgår.

I en e-mail af 18. november 2007 til Danske Bank anførte klageren:

"Et par linier i "Handel med værdipapirer", som jeg modtog fra jer forleden … får mig til at overveje mit nuværende engagement. På side 2 i bladet fra Danske Bank kan man under "Oplysninger om handel med værdipapirer læse "…Vi gør opmærksom på, at vi ikke overvåger og følger op på dine investeringer, medmindre du har indgået en særlig aftale med os…"

Jeg har forgæves søgt at finde noget i mine papirer vedr. depoterne, der kan fortælle, om jeg har en aftale, der kan opfattes som en særlig aftale.

Det har jeg formentlig ikke, og har vel derfor ikke krav på en rådgivning, der går ud over rådgivning vedr. køb af aktier eller andet. En rådgivning, der tager udgangspunkt i begreberne kundetype, handelsområde og investeringsprofil.

Men for at være helt sikker skal jeg her spørge dig: Har jeg indgået en særlig aftale angående overvågning og opfølgning? I givet fald hvad indebærer den for mig? For banken?"

Bankens medarbejder svarede klageren ved e-mail af 21. november 2007, hvoraf fremgår:

"Du har ikke indgået nogen aftale om overvågning med banken. Det er administrativt ikke muligt for det segment af kunder vi arbejder med herinde. Det burde nok ikke have stået i det materiale du har fået. Men den rådgivning vi yder, skal naturligvis tage udgangspunkt i dit handelsområde (dvs. erfaring), kundetype, tabsevne og investeringsprofil. Primært er der tale om nogle administrative ting vi skal have plads i henhold til de nye EU-regler. Jeg vender tilbage inden så længe for at få dem på plads."

Af investeringsforslag fremsendt den 16. september 2008 af Danske Bank til klageren fremgår, at det investerede beløb skulle anvendes "om 1 til 3 år", at risikoprofilen var middel og at bankens forslag var en fordeling på 80 % i obligationer og 20 % i aktier.

Ved brev af 1. november 2008 rettede klageren henvendelse til banken om bankens rådgivning. Klageren var utilfreds med rådgivningen vedrørende placering af værdipapirer i familiens to depoter, hvis værdi siden årets start var faldet med ca. 400.000 kr. Banken havde ikke taget tilstrækkeligt hensyn til hans efterhånden korte investeringshorisont. Han påpegede endvidere en handel foretaget i foråret 2007, hvor Vestas aktier var blevet solgt til fordel for køb af Deutsche Bank aktier. Banken havde heller ikke taget tilstrækkeligt hensyn til hans henvendelser, hvor han havde udtrykt stærk tvivl om sin fortsatte disponering i markedet. Endelige havde banken ikke taget tilstrækkeligt hensyn til grønlandske skatteregler. Banken havde igennem flere år været klar over, at hans investeringshorisont var begrænset til 2010, hvor familien ville flytte til Danmark, og hvor der da skulle investeres i bolig.

Ved brev af 8. december 2008 besvarede Danske Bank klagen. Banken anførte, at familiens depoter efter bankens opgørelse udviste et tab på 440.000 kr. i perioden 1. januar 2008 til udgangen af oktober 2008, hvilket skulle ses i sammenhæng med, at depoterne i årene 2005-2007 havde medført en fortjeneste på over 600.000 kr. Investeringsprofilen havde været bibeholdt til middelrisiko. Med hensyn til skatterådgivning henviste banken til, at det af bankens regler for værdipapirer fremgik, at man rådgav om skat i den enkelte handel, men at banken ved skatterådgivning rådede kunden til en person skattemæssig rådgivning. Med hensyn til investeringshorisont for depoterne havde horisonten indtil september 2008 været angivet til mere end syv år, men var på dette tidspunkt ændret til tre år. Det var bankens opfattelse, at klageren på trods af en kortere tidshorisont havde ønsket i højere grad end foreneligt hermed at bibeholde muligheden for at kunne hente gevinster på aktiemarkedet. Sammenfattende fandt banken, at den ikke havde handlet erstatningspådragende.

Ved brev af 11. januar 2009 kommenterede klageren bankens svar. Ved brev af 4. februar 2009 imødekom banken klageren på et enkelt klagepunkt.

Parternes påstande.

Klageren har den 20. marts 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om: "At Danske Bank erkender en dårlig rådgivning, mine tab på baggrund deraf og en forpligtelse til at yde erstatning i et rimeligt forhold til tabene".

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han medio 2007 på baggrund af sine erfaringer med dot.com krisen blev nervøs for udviklingen på aktiemarkedet, hvilket han gav udtryk for over for bankens rådgiver.

Hver gang lykkedes det rådgiveren at overtale ham til at beholde aktierne, så kun ganske få blev solgt. Familiens depoter er skrumpet uforholdsmæssigt meget ind på baggrund af fejlagtig rådgivning.

Han bestrider, at han skulle være blevet opfordret af rådgiveren til at sælge.

Banken har igennem flere år været bekendt med, at investeringshorisonten for depoterne er foreløbig begrænset til 2010, hvor familien flytter til Danmark, og hvor der da skal investeres i bolig. Banken burde derfor have indrettet depoterne i bedre overensstemmelse med denne horisont og gradvist ændret vægtningen mellem aktier og obligationer.

Han blev først sent bekendt med, at banken ikke anser sig forpligtet til at udføre aktiv rådgivning, endda heller ikke når særlige forhold som en finanskrise forekommer. Havde han været klar over dette, ville han formentlig have ændret sine dispositioner.

I foråret 2007 blev nogle Vestas aktier efter bankens rådgivning solgt, hvilket han var enig i. Købet af Deutsche Bank aktier viste sig imidlertid at være uheldigt. Danske Bank havde åbenbart ikke viden om, hvor stor risiko der efterhånden var for en finanskrise.

Han har adskillige gange siden foråret 2007 kontaktet bankens medarbejder og givet udtryk for stor nervøsitet for kursudviklingen på aktiemarkedet. Han gav flere gange udtryk for, at han ville gå helt ud af markedet, men hver gang blev han overtalt til at forblive.

I sin mail af 18. november 2007 gav han udtryk for sin usikkerhed om forudsætningerne for engagementet med hensyn til de registrerede investeringsprofiler. Bankens medarbejder indrømmede i sit svar af 21. november 2007, at oplysningerne i det materiale, som han havde modtaget, nok ikke var fyldestgørende/korrekt. Medarbejderen anførte afslutningsvis at ville vende tilbage inden så længe, hvilket ikke skete.

Han har adskillige gange ønsket at minimere tabene ved at sælge papirer. Efter at han havde klaget til banken i november 2008, ytrede han ønske om at handle aktier i et forsøg på indhente noget af tabet, men rådgiveren kunne ikke imødekomme dette med henvisning til investeringsprofilen fra september 2008.

Danske Bank har anført, at der på intet tidspunkt er indgået en aftale med klageren om depotpleje, idet banken ikke indgår aftaler om depotpleje med kunder i det pågældende kundesegment.

Af investeringsprofilerne fra august 2006 fremgår det, at bankens anbefalinger alene er vejledende, og at banken ikke påtager sig noget ansvar for tab, som måtte opstå som følge af de vejledende anbefalinger. Det fremgår, at fordelingen af papirer var 50 % aktier og 50 % obligationer. Klageren blev i denne forbindelse gjort opmærksom på, at såfremt han ikke var enig, skulle han meddele dette til banken, hvilket ikke skete.

Af klagerens mail af 18. november 2007 fremgår, at han ikke mente at have indgået en særlig aftale med banken om overvågning af depoterne, hvilket medarbejderen bekræftede i sit svar af 21. s.m.

I september 2008 blev der udarbejdet en ny investeringsprofil, hvorefter tidshorisonten var 1-3 år. Risikoprofilen var fortsat middel, og bankens anbefaling var en fordeling med 20 % af papirerne i aktier og 80 % i obligationer/kontanter.

Klageren har investeret igennem flere år og kender den risiko, der er forbundet med især aktieinvesteringer. Fordelingen mellem aktier og obligationer/kontanter har løbende været drøftet mellem klageren og banken. Banken har flere gange gjort opmærksom på, at beslutningen om at sælge aktier var klagerens, men at bankens officielle anbefaling var, at en kunde bør forblive tro mod sin investeringsprofil.

Klageren har ønsket at investere i aktier i højere grad end foreneligt med sine egne udsagn om en kortere tidshorisont.

Banken har ikke handlet erstatningspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har ikke indgået en aftale om overvågning af sine depoter med banken, jf. bankens svar af 21. november 2007 på klagerens mail af 18. november 2007.

Danske Bank rådgav igennem en længere periode klageren vedrørende klagerens handler i klagerens og dennes ægtefælles depot samt parrets datters depot.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at rådgivningen er sket i strid med oplysningerne om klagerens investeringshorisont og risikoprofil. Der er heller ikke grundlag for at pålægge banken erstatningsansvar i forbindelse med besvarelsen af klagerens henvendelser, herunder om rådgivning med henblik på at minimere kurstabene.

Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at klageren måtte indse, at bankens rådgivning med hensyn til enkelte værdipapirer beroede på bankens forventninger til den fremtidige kursudvikling for det pågældende papir, og at denne forventning kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor han selv måtte træffe beslutning om den enkelte handel og bære risikoen herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.