Overførsel af engagement.
| Sagsnummer: | 517/1991 |
| Dato: | 22-05-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Bolt Jørgensen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Overførsel af engagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I juli 1989 overførtes klagerens engagement fra Andelsbanken til indklagedes Godthåb afdeling. Engagementet bestod af en lønkredit og en budgetkonto med en negativ saldo på i alt 53.871,28 samt to lån med en restgæld på i alt 101.412,22 kr.
Hos indklagede oprettedes herefter vedrørende de to overførte lån to boliglån samt en løn- og kreditkonto med et maksimum på 50.000 kr. Til sikkerhed for engagementet håndpantsatte klageren et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i sin ejerlejlighed.
I oktober 1989 solgtes klagerens ejerlejlighed uden, at boliglånene til indklagede blev indfriet. I forbindelse med frigivelsen af ejerpantebrevet på 100.000 kr. indgik klageren med indklagede den 20. oktober 1989 aftale om, at såfremt han fik mulighed for at forhøje afdragene på sin gæld til indklagede, ville aftale herom blive indgået med indklagede.
Ved skrivelse af 6. november 1989 orienterede klageren afdelingen om) at han ved månedens udgang ville få sin opsigelse fra sit daværende job, men således, at han fik sin sidste lønudbetaling den 28. februar 1990. Som følge af forventet lønnedgang foreslog klageren herefter en moratorieordning. Dette afslog indklagede.
I foråret 1990 opsagde indklagede klagerens engagement og overdrog dette til inkasso. Ved dom af 12. april 1991 afsagt af retten på Frederiksberg dømtes klageren til betaling af saldoen på løn- og kreditkontoen, i alt 64.132,82 kr.
For så vidt angår de to boliglån foretoges den 6. maj 1991 fogedforretning, i hvilken forbindelse der foretoges udlæg i klagerens nuværende ejerlejlighed. Endvidere tilbød klageren en afviklingsordning med 1.000 kr. månedligt.
Indklagede begærede herefter fogedforretning foretaget hos klageren i henhold til den afsagte dom. Efter modtagelse af tilsigelse til fogedretten tilbød klageren i skrivelse af 8. juni 1991 at forhøje det samlede månedlige afviklingsbeløb til 1.300 kr.
I oktober 1991 meddelte indklagede, at man var indstillet på at stille renteberegningen i bero i perioden 1. juli 1991 til 1. januar 1992.
Ved klageskema af 26. oktober 1991 indbragte klageren sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte klagerens gæld.
Efter at have forelagt sagen for indklagede, har sekretariatet i skrivelse af 7. januar 1992 med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 5, hvorefter Ankenævnet ikke kan behandle sager, der er afgjort ved endelig dom, afvist den del af klagen, der vedrører klagerens løn- og kreditkonto. Klageren har anmodet om, at sekretariatets afvisning indbringes for Ankenævnet.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning helt eller delvist.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i sit tidligere job kom i kontakt med en medarbejder fra indklagede, som fandt, at indklagede kunne tilbyde klageren bedre vilkår end dennes daværende pengeinstitut. Klageren gav herefter tilsagn om, at engagementet kunne overflyttes til indklagede, ligesom indklagede fik lov til at undersøge hans personlige forhold. Klageren finder, at indklagede har undladt at undersøge hans økonomiske forhold, ligesom indklagede indfriede lånene i det tidligere pengeinstitut ved træk på den nyoprettede kassekredit uden aftale med klageren. Herved blev almindelige lån til lav rente konverteret til træk på en kassekredit med høj rente. Klageren følte sig herefter presset til at sælge sin daværende ejerlejlighed, hvilket skete i et ugunstigt marked, hvorved klageren måtte realisere et tab.
Indklagede har anført, at klagen bør afvises helt eller delvist i medfør af Ankenævnets vedtægters § 5. Ved overførslen af klagerens budgetkonto og lønkredit viste der sig at være et overtræk på 14.000 kr. Indklagede havde ikke givet tilsagn om at ville yde yderligere lån til dækning af overtrækket, hvorfor indklagede måtte debitere indfrielsesbeløbet på klagerens nybevilgede kredit. Alternativt måtte overtrækket være indbetalt kontant. Indklagede stiller sig i øvrigt uforstående over for klagerens bemærkning om, at der skete konvertering af lån med lav rente til en kassekredit med høj rente, idet klagerens tidligere lønkredit og budgetkonto begge var i overtræk ved overførslen. Når klagerens ejerlejlighed måtte sælges, skyldes det, at klageren ikke kunne overholde sine forpligtelser. Indklagede har afvist at have foretaget dispositioner, der kan begrunde, at klageren ikke fuldt ud hæfter for engagementet.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de af sekretariatet anførte grunde, tiltrædes det, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen for så vidt angår klagerens løn- og kreditkonto.
For så vidt angår den øvrige del af klagen, findes der ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har udvist ansvarspådragende adfærd, som kan medføre en nedsættelse af klagerens hæftelse.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge vedrørende klagerens boliglån hos indklagede. Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende klagerens løn- og kreditkonto.