Spørgsmål om kontraheringspligt, reklamers bindende virkning.
| Sagsnummer: | 218/2006 |
| Dato: | 06-12-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om kontraheringspligt, reklamers bindende virkning. |
| Indklagede: | Fionia Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om indklagede på baggrund af sin markedsføring af en særlig type indlånskonto er forpligtet til at oprette en sådan konto for klageren.
Sagens omstændigheder.
I sommeren 2006 havde indklagede i dagspressen samt i tv indrykket annoncer vedrørende oprettelse af en opsparingskonto med en rente på 3,75 % under forudsætning af, at beløbet var bundet til 30. april 2009. Af en fremlagt annonce fra Fyns Stiftstidende fremgår bl.a.:
"Alle der har 25.000 eller mere kan få en Fionia fastrentekonto med 3,75 % i rente. Beløbet er bundet til 30. april 2009.
Ring på … alle hverdage mellem kl. 10 og 16 eller læs mere på www…. Du kan også sende en mail til … - så hjælper vi dig med en rente, du bliver glad for."
Klageren kontaktede indklagede med anmodning om oprettelse af en fastrentekonto, hvilket indklagede afslog.
Under en korrespondance mellem parterne om afslaget anførte indklagede ved skrivelse af 4. september 2006:
"Vi forstår dit brev således, at du igen ønsker etableret et kundeforhold med [indklagede], og i den forbindelse ønsker at indskyde midler på en Fionia Opsparingskonto.
Dit kundeforhold med [indklagede] blev som bekendt tidligere i år bragt til ophør fra din side. Forud for ophøret af kundeforholdet opfordrede [indklagede] dig - skriftligt såvel som mundtligt - til at finde anden bankforbindelse. Såfremt du nu igen ønsker etableret et kundeforhold med [indklagede], ser [indklagede] sig alene i stand til at lade dig oprette en ordinær indlånskonto, jf. Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 12.
Fionia Opsparingskonto er ikke en sådan ordinær indlånskonto, idet kontoen er en opsparingskonto med deraf følgende begrænsninger i anvendelsen. Dine betragtninger om en generel kontraheringspligt for pengeinstitutter deler vi ikke. Som følge heraf agter [indklagede] ikke at efterkomme din anmodning om en Fionia Opsparingskonto."
Af sagen fremgår, at klagerens bo i 2003 var under konkursbehandling, indklagede anmeldte et krav på 33.425 kr. I juli 2003 accepterede indklagede en ordning, hvorefter indklagede mod betaling af 20.000 kr. tiltransporterede sit krav mod klageren til en tredjemand.
Parternes påstande.
Klageren har den 11. september 2006 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at indklagede skal tilpligtes at modtage hans indskud på en opsparingskonto på vilkår svarende til indklagedes markedsføring i sommeren 2006.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han efter, at indklagede måtte have lidt tab i forbindelse med hans konkurs, har haft indskud på to højrentekonti.
Han anser det for i strid med § 12 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, at indklagede ikke overholder sin kontraheringspligt i henhold til sin egen markedsføring, hvoraf det fremgår, at alle kan oprette en indlånskonto hos indklagede. Indlånstypen, opsparing eller lønkonto, er kundens valg.
Indklagedes afvisning er ubegrundet og usaglig.
Indklagede har fremsat et tilbud om at modtage indskud på 25.000 kr. eller mere. Han accepterede tilbudet.
Med hensyn til behandling af hans konkursbo skete der det, at boet blev reassumeret, og der blev opnået dækning til alle kreditorer. Havde indklagede ikke solgt sin fordring, ville der ikke have været noget tab. Indklagede har derfor ikke lidt tab på ham, men haft tab i forbindelse med salget af fordringen.
Indklagede har anført, at det bestrides, at der skulle bestå en generel kontraheringspligt for indklagede bl.a. som følge af reklamer for forskellige opsparingsprodukter. Indklagede forbeholder sig ud over det begrænsede område for § 12 i bekendtgørelsen om god skik at vurdere, med hvilke kunder der skal optages kundeforhold, og hvilke ydelser disse kunder skal stilles til rådighed.
Reklamer over for en ubestemt mængde af modtagere er at betragte som en opfordring til at gøre tilbud. Det kan derfor ikke anerkendes, at enhver kan forpligte indklagede i henhold til de nævnte reklamers ordlyd.
Klageren har ved sine henvendelser til indklagede mundtligt tilkendegivet, at han ikke reelt ønsker nogen konto hos indklagede, men blot vil have mulighed for at afslå et sådant tilbud fra indklagedes side på grund af det tidligere kundeforhold.
Klageren har af flere omgange haft konti hos indklagede. Kundeforholdet blev senest afsluttet ultimo februar 2006 efter opfordring fra indklagedes side. Baggrunden var bl.a. indklagedes økonomiske tab på kundeforholdet med klageren.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Peter Blok, Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Indklagedes reklamer i dagspressen og TV, hvorefter indklagede modtog indskud på 25.000 kr. eller mere til en fast rente på 3,75 % under forudsætning af, at beløbet var bundet til den 30. april 2009, kan efter vores opfattelse - uanset udtrykket "Alle … kan få …" - alene anses for en opfordring over for en ubestemt kreds til at gøre tilbud. Som følge heraf var indklagede ikke forpligtet til at modtage indskud på en sådan opsparingskonto fra klageren. Det bemærkes herved, at § 12 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder kun omfatter almindelige indlånskonti. Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.
To medlemmer - Sonny Kristoffersen og Bent Olufsen - udtaler:
Indklagede anførte i sine reklamer, at "Alle der har 25.000 kr. eller mere" kunne få en fastrentekonto. Vi finder, at dette må forstås som et tilbud, som er bindende for indklagede, medmindre der i det enkelte tilfælde foreligger en rimelig og saglig begrundelse for at afslå en persons accept. Vi finder det endvidere ikke godtgjort, at en sådan rimelig og saglig begrundelse foreligger i forhold til klageren. Vi stemmer herefter for at tage dennes påstand til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.