Spørgsmål om lukning af gearet investering var berettiget.
| Sagsnummer: | 487/1995 |
| Dato: | 06-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om lukning af gearet investering var berettiget. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Efter at have modtaget brochure-materiale om "Dollar Investment Package" underskrev klageren, der er tysk statsborger, den 28. februar 1994 låneaftale om investering i "Dollar Investment Package" (DIP). Af låneaftalen fremgår bl.a.:
"B. Satisfaction
............
b) Where the market value of the collateral falls below 105% of the market value of the Loan, the Bank shall be entitled to dispose of the collateral lodged with the Bank immediately and without notice and without the consent of the Debtor in a manner considered appropriateby the Bank, including by private sale.
............
Futhermore, I declare that I have been made aware that the Dollar Investment Package involves an element of risk of loss."
Af tillæg til aftalen fremgår bl.a.:
"I, the undersigned, having entered into and signed a "Dollar Investment Package" with Jyske Bank have been informed that said contract is a long-term investment with an expected high yield but also with a specific high risk, thus situations may occur where the deposited amount will be lost in whole or in part."
I marts 1994 overførte klageren ca. 44.000 DEM svarende til 25.000 USD til indklagede til investering i "Dollar Investment Package". Beløbet blev gearet 6 gange, således at investeringen udgjorde i alt 175.000 USD. Beløbet blev i april 1994 investeret i investeringsbeviser udstedt af en af indklagede administreret investeringsforening; beviserne blev pantsat til sikkerhed for engagementet.
Ved skrivelse af 9. januar 1995 meddelte indklagede klageren, at udviklingen af "Dollar Investment Package" indtil da havde været skuffende, og at en lukning her og nu ville resultere i et tab på 2/3 af indskuddet. Indklagede anbefalede dog at fortsætte investeringen.
Ifølge indklagede forsøgte man den 12. april 1995 at kontakte klageren telefonisk, idet de pantsatte sikkerheder på dette tidspunkt var faldet til en værdi under 105% af indfrielsesbeløbet på lånet.
Ved skrivelse af 28. april 1995 meddelte indklagede, at man havde lukket investeringen på grund af, at sikkerhedsmarginen var faldet til et uacceptabelt niveau. Resultatet af investeringen var foruden tab af indskuddet på 25.000 USD et negativt udbytte på 3.106.70 USD. Debetbalancen på klagerens "settelment account" udgjorde 2.733,69 USD, som klageren anmodedes om at indbetale.
Klageren har ved klageskema af 23. september 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte investeringen på 25.000 USD samt at frafalde kravet om betaling af yderligere 2.733 USD.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært afvisning.
Klageren har anført, at det var hensigten, at investeringen skulle løbe over en periode på 5 år. Uanset den negative udvikling af investeringen anbefalede indklagede, at denne fortsatte. Han blev først orienteret om lukningen af investeringen efter, at denne havde fundet sted og uden rådgivning om, hvad han kunne gøre for at bibeholde sin investering. Indklagede er ikke berettiget til at opkræve de 2.733 USD.
Indklagede har anført, at man på klar og tydelig vis har informeret klageren om, hvilke risici investeringen i DIP kunne medføre. Det fremgår af brochurematerialet, at investeringen kun anbefales til investorer, som er parate til at tage en risiko for at have chancen for et højere afkast. Det fremgår ligeledes, at man har advaret investorer, der er afhængig af investerede beløb eller renteafkastet derfra, mod at investere i DIP. Klageren er igennem investeringsperioden løbende blevet holdt underrettet om investeringsforeningens udvikling. Indklagede er ifølge lånedokumentets bestemmelser uden samtykke fra investor berettiget til at bringe låneengagementet til ophør, såfremt de pantsatte sikkerheder falder til en værdi af 105% af indfrielsesbeløbet på lånet. Uanset at lånets løbetid er 5 år, har man ikke forpligtet sig til at undlade at opsige kreditten. Man var derfor berettiget til at opsige klagerens investering. Indklagede har gennem investeringsperioden anbefalet investorerne at fortsætte investeringen, men klageren er løbende gjort opmærksom på, hvorledes investeringsforeningens økonomiske situation var, hvorfor klageren ud fra disse informationer har truffet beslutningen om at fortsætte.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klagen vedrører et spekulationsengagement, hvorfor denne bør afvises efter Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter låneaftalen var indklagede berettiget til uden indhentelse af klagerens samtykke at afhænde den stillede sikkerhed, når sikkerhedsmarginen kom under 105%. Det lægges til grund, at sikkerhedsmarginen for investeringen var under denne grænse, da indklagede lukkede investeringen. Det må endvidere anses som klart forudsat i arrangementet, at dette måtte ophøre, når sikkerheden ikke længere var til stede. Det findes derfor ikke at kunne kritiseres, at indklagede bragte arrangementet til ophør som sket. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at frafalde krav om betaling af 2.733 USD, der ifølge det oplyste udgør debet balancen på klagerens konto. Der er heller ikke oplyst andre omstændigheder, som kan begrunde, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren, som måtte indse, at der var tale om et risikobetonet engagement.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.