Afgørelse

Indsigelser mod rådgivning i forbindelse med lånefinansierede investeringer i bl.a. BankInvest Højrentelande og aftale om rentekorridor

Indledning

Sagen vedrører, om Ringkjøbing Landbobank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med rådgivning af klageren om lånefinansieret investering i bl.a. BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser og ved indgåelse af aftale om rentekorridor i tilknytning til realkreditlån.

Sagens omstændigheder

På en landbrugsmesse primo 2006 drøftede klageren og Ringkjøbing Landbobank muligheden for en investeringskredit i banken. Klageren var på det tidspunkt kunde i Sydbank, hvor han bl.a. havde en lånefinansieret investering.

I marts 2006 fik klageren en kassekredit på 900.000 kr. og en investeringskredit i CHF svarende til modværdien af 2,4 mio. kr. med variabel rente i Ringkjøbing Landbobank. Den 5. april 2006 blev der købt BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser for ca. 1,5 mio. kr. og BankInvest Højrentelande, lokalvaluta investeringsforeningsbeviser for ca. 1,5 mio. kr. til klagerens depot. Banken fik efter det oplyste pant i klagerens ejendom for 3 mio. kr. Banken fik endvidere håndpant i klagerens depot som sikkerhed for investeringskreditten.

I 2007 drøftede parterne en forhøjelse af investeringskreditten. I brev af 25. juli 2007 anførte banken bl.a. følgende:

"…

Hermed forslag til, hvordan vi udvider og finansierer din investeringskredit mest hensigtsmæssigt.

Følgende forudsætninger ligger til grund for investeringssammensætningen:

Udfra ovenstående vil man med fordel kunne tilkøbe følgende værdipapirer til investeringskredit.

Kr. 1.000.000: Bankinvest Højrentelande.
Udvidelse af den nuværende position i afdelingen. Højrente obligationer er stadigvæk interessante, og udgangspunktet er fortsat at de er base[n] i din investeringssammensætning.

Kr. 1.000.000: Bankinvest Basis:
Aktieafdeling, der er ikke er defineret til en specifik branche eller et bestemt geografisk område. Dette har givet afdelingen et højt afkast kombineret med en stor risikospredning.

Kr. 500.000: Bankinvest Østeuropa:
Afdeling med stort afkastpotentiale, og et godt lille supplement i en ellers defensiv portefølje.

Ovenstående køb vil give dig et yderligere finansieringsbehov på 2,5 mill, som jeg foreslår sammensat på følgende måde.

Kr. 500.000 i CHF. Hermed vil du have ca 2 mill i CHF, hvilket er et passende niveau i forhold til din samlede gæld.

Kr. 2.000.000 i CZK: Renten er 0,45 højere end CHF, men stadig væsentlig lavere en[d] DKK. Samtidig er der ikke samme risiko for kursstigninger som der er i CHF.

Som vi talte om i telefonen er der også mulighed for at lave en terminsforretning i CZK, men efter nærmere overvejelser vil jeg egentlig anbefale at optage lånet på helt almindelig vis i CZK. Dels er renten kun marginalt højere, og dels er din investeringshorisont langsigtet, og dels giver ovenstående bedre overblik for dig.

Herefter vil din samlede finansiering være sammensat på følgende hensigtsmæssige måde.

Dette giver dig en god risikospredning og en lav rente.

Vil du kontakte mig for en bekræftelse af ovenstående. Jeg vil herefter lave papirerne klar.

For en god ordens skyld vil jeg gerne have en kopi af 2006 regnskabet tilsendt. På forhånd tak. …"

Af klagerens driftsregnskab for 2006 fremgik, at klageren havde et bruttoudbytte fra landbrug på ca. 50.000 kr., anden indkomst på ca. 550.000 kr., landbrugsaktiver for ca. 8,4 mio. kr. og en egenkapital på ca. 7 mio. kr. Klagerens landbrugsejendom er efter det oplyste bortforpagtet.

Den 22. august 2007 blev investeringskreditten forhøjet med 500.000 kr. til 2,9 mio. kr. Herudover optog klageren et lån i tjekkiske kroner for modværdien af 2 mio. kr. Provenuet blev efter det oplyste anvendt i overensstemmelse med bankens finansieringsforslag af 25. juli 2007 (køb af BankInvest Højrentelande investeringsforeningsbeviser for ca. 1 mio. kr., BankInvest Basis investeringsforeningsbeviser for ca. 1 mio. kr. og BankInvest Østeuropa investeringsforeningsbeviser for ca. 500.000 kr.).

Klageren har oplyst, at udvidelsen af investeringskreditten skete efter bankens forslag, mens banken har oplyst, at baggrunden for fremsendelse af finansieringsforslaget var klagerens ønske om at forhøje kreditten.

I oktober 2007 sendte banken et brev til klageren i forbindelse med indførelsen af "MiFID-reglerne", hvori klageren blev anmodet om at udfylde og returnere et vedlagt skema til brug for udarbejdelse af investeringsprofil. Banken har fremlagt et skema, hvori klagerens risikoprofil er angivet som mellem. Skemaet er i øvrigt ikke udfyldt. Klageren har anført, at han ikke er bekendt med skemaet.

Klageren modtog hver måned en investeringsoversigt med opgørelse over kursværdien af værdipapirerne i depotet, årets afkast og urealiseret kursgevinst og kurstab. Af investeringsoversigten pr. 31. januar 2008 fremgik, at kursværdien var ca. 5,2 mio. kr., fordelt med 26,2 % aktiebaserede investeringsforeningsbeviser og 73,8 % obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser (45,2 % BankInvest Højrentelande og 28,5 % BankInvest Højrentelande, lokalvaluta).

I brev af 30. april 2008 anførte banken følgende:

" … Vi har et Investeringsprofil-skema fra dig, hvor du oplyser, at du generelt ønsker risikoprofilen middel risiko for frie midler.

Vi har gennemgået dit Investeringsprofil-skema i forhold til de eksisterende aftaler. Du har en Investeringskredit med tilknyttet belåningsaftale. I forbindelse med etablering af investeringskreditten er der gjort opmærksom på, at det er forbundet med ekstra risiko at investere for lånte midler. Investering for lånte midler betragtes altid som en investering med høj risiko, uanset hvilke værdipapirer der er investeret i.

Det er selvfølgelig muligt at have flere investeringsprofiler, og disse kan have forskellige risikoprofiler.

Ønsker du at ændre oplysningerne i den generelle Investeringsprofil eller rådgivning i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte mig.

…"

Klageren har anført, at han kontaktede banken telefonisk umiddelbart efter modtagelsen af brevet, og at banken oplyste, at der ikke var nogen væsentlig risiko, da porteføljen indeholdt en bred vifte af værdipapirer. Banken har bestridt dette.

Investeringsoversigten pr. 30. april 2008 viste, at kursværdien af værdipapirerne var ca. 4,7 mio. kr., at der var et negativt afkast i året på 128.663,44 kr. og et samlet kurstab på ca. 806.000 kr.

Den 27. maj 2008 blev klagerens værdipapirer hos Sydbank overført til depotet i Ringkjøbing Landbobank. Den 12. juni 2008 blev der solgt for ca. 953.000 kr. investeringsforeningsbeviser i Sydinvest af de overførte værdipapirer og købt for i alt ca. 941.000 kr. BankInvest investeringsforeningsbeviser (for 232.000 kr. Højrentelande, for ca. 348.000 kr. Højrentelande, lokalvaluta, for ca. 323.000 kr. BankInvest Virksomhedsobligationer og for ca. 38.000 kr. II Tyske Aktier). Af de fremlagte fondsnotaer af 12. juni 2008 fremgår, at ordrerne "er gennemført efter reglerne om execution only, d.v.s. uden rådgivning". Kursværdien af værdipapirerne i klagerens depot hos Ringkjøbing Landbobank udgjorde herefter pr. 30. maj 2008 ca. 6,4 mio. kr.

I august 2008 optog klageren et afdragsfrit rentetilpasningslån hos DLR på 2,1 mio. kr. til finansiering af et nybyggeri. I forbindelse hermed indgik klageren aftale med banken om en 10-årig rentekorridor med et renteloft på 5,75 % p.a., en rentebund på 4,75 % p.a. for en hovedstol på 2,1 mio. kr. og en årlig præmie på 0,21 % af hovedstolen. Af handelsbekræftelse af 7. august 2008 fremgik, at klageren skulle betale differencen op til rentebunden, hvis DKK Cibor 1 år var mindre end rentebunden, og at banken skulle betale differencen fra renteloftet, hvis DKK Cibor 1 år oversteg renteloftet på en dato for rentefastsættelse. Af handelsbekræftelsen fremgik endvidere bl.a.:

" … Kunden erklærer herved, at kunden indgår denne forretning baseret på sin egen bedømmelse af, hvorvidt forretningen er hensigtsmæssig for kunden og ikke på baggrund af en anbefaling fra Ringkjøbing Landbobank. Kunden forstår forretningens vilkår og de implicerede risici. Kunden har indhentet den viden fra sine rådgivere som kunden skønner nødvendig, herunder om skattemæssige forhold. Kunden er indforstået med, at kommunikation med Ringkjøbing Landbobank ikke under nogen omstændigheder kan opfattes som en garanti eller tilsikring af et bestemt resultat af forretningen.

Risikoprofilen for nærværende aftale kan være i strid med den generelle risikoprofil oplyst i et særskilt investeringsprofil-skema til banken. Den for nærværende aftale gældende risikoprofil vil altid gælde for dette produkt.…"

Den 20. august 2008 underskrev klageren en rammeaftale i tilknytning til aftalen om rentekorridor. Ifølge rammeaftalen var det aftalt, at nettomellemværendets markedsværdi maksimalt måtte udgøre 105.000 kr., og at banken ved overskridelse heraf kunne forlange nettomellemværendet udlignet eller nedbragt. Rammeaftalen indeholdt endvidere bl.a. følgende:

"… Beslutning om at indgå henholdsvis undlade at indgå forretninger træffes alene af kunden for dennes regning og risiko. I den forbindelse er kunden bekendt med, at handel med finansielle instrumenter kan være forbundet med betydelige risici. …"

Af investeringsoversigterne pr. 30. september og 30. oktober 2008 fremgik, at kursværdien af værdipapirerne var faldet til henholdsvis ca. 5,6 mio. kr. og ca. 4,6 mio. kr.

Den 9. august 2011 blev værdipapirerne, bortset fra en aktiepost til en kursværdi af ca. 73.000 kr., solgt for ca. 5,5 mio. kr. Banken har anført, at salget skete efter aftale med klageren. Klageren har anført, at salget skete efter bankens ønske, og at salget blev udskudt med ca. en måned, da et aftalt møde om salget blev udskudt af banken på grund af ferie, hvorved tabet yderligere blev forøget. Klageren har fremlagt opgørelser over kurstabet i depotet pr. 15. juni 2011 og pr. salgsdagen den 9. august 2011.

Banken har oplyst, at klagerens CHF-finansiering blev forhøjet ad flere omgange til en gennemsnitskurs på 4,69, og at lånet blev indfriet til kurs 4,92. Banken har fremlagt en oversigt over den lavere rente ved CHF-finansiering (CHF Libor 3 måneder) sammenholdt med finansiering i danske kroner (Cibor 3 måneder).

Banken har endvidere fremlagt sine vilkår for handel med værdipapirer, hvoraf fremgår, at eventuelle indsigelser mod indholdet af en fondsnota skal fremsættes straks efter modtagelsen.

Ved brev af 7. februar 2012 rejste klageren indsigelse mod bankens rådgivning om investeringerne og aftalen om rentekorridor. Klageren opgjorde sit erstatningskrav vedrørende investeringerne til 2.082.275 kr. pr. 31. januar 2012. I opgørelsen indgår modtaget udbytte, kurstab, renteudgifter og valutakurstab på lån og kreditter til finansiering af investeringerne. Af opgørelsen fremgår følgende vedrørende kurstab og modtaget udbytte vedrørende BankInvest investeringsforeningsbeviserne:

Klageren opgjorde sit erstatningskrav vedrørende rentekorridoren til 140.305 kr. pr. 31. januar 2012.

Ved brev af 20. februar 2012 afviste banken klagerens krav, bl.a. med henvisning til forældelse.

Parternes påstande

Den 24. februar 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Ringkjøbing Landbobank skal erstatte ham tabet på investeringen samt erstatte renter på de optagne lån og kreditter med fradrag af modtagne udbytter, erstatte tab ved lån i fremmed valuta og omkostninger ved forhøjelse af sikkerhed. Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at banken skal aflyse sit pant i hans ejendom og udlevere værdipapirer købt inden investeringerne via banken. Ankenævnet forstår endvidere klagerens påstand således, at banken skal erstatte hans tab som følge af indgåelsen af aftalen om rentekorridor og ophæve rentekorridoraftalen uden udgifter for ham.

Ringkjøbing Landbobank har nedlagt påstand om frifindelse samt afvisning for så vidt angår kravene vedrørende rentekorridoraftalen.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at han havde en god økonomi og en stor friværdi i 2006. Banken opsøgte ham på landbrugsmessen og oplyste, at han kunne tjene penge ved at lade friværdien arbejde for sig. Han blev herefter kontaktet telefonisk af banken i februar 2006.

Bankens rådgivning var fejlagtig og mangelfuld. Han pointerede, at han kun ønskede en investering med lav til middel risiko. Han har ikke på noget tidspunkt ændret holdning hertil. Banken overtalte ham til at investere hos banken. Banken oplyste, at renten på lånet var på 3-6 %, mens udbyttet typisk var på 9-14 %, og at der ikke var nogen nævneværdig risiko ved investeringerne. Han fik ikke på noget tidspunkt at vide, at investeringerne var meget risikofyldte. En del af aftalen var, at han flyttede hele sit engagement til banken.

Han havde aldrig tidligere egenhændigt investeret i værdipapirer, idet han ikke havde nok viden herom. Han overlod til banken at administrere investeringerne under forudsætning af, at der ikke blev investeret i højrisiko papirer.

Han havde haft en investeringspakke hos Sydbank, hvorefter han ved kursfald skulle indsætte et sikkerhedsbeløb. Ringkjøbing Landbobank oplyste, at denne fremgangsmåde ikke blev brugt hos dem. Investeringspakken hos Sydbank var derfor væsentligt forskellig fra investeringerne hos Ringkjøbing Landbobank.

Banken mente, at det ville være en god ide at øge investeringspakken i juli 2007.

Han mener ikke, at han på noget tidspunkt har udfyldt og underskrevet bankens skema fra oktober 2007 vedrørende risikoprofil.

Han kontaktede banken umiddelbart efter modtagelsen af brevet af 30. april 2008. Banken oplyste, at der ikke var nogen væsentlig risiko, og at han kunne tage det roligt, da porteføljen indeholdt en bred vifte af værdipapirer.

I sommeren 2008 solgte banken værdipapirer fra Sydbank og geninvesterede provenuet i højrisiko investeringer. Omlægningen skete ikke på hans foranledning. Banken foretog disse højrisiko investeringer på trods af, at han kun havde ønsket middel risiko. Han havde ikke på noget tidspunkt ændret holdning til risiko.

Salget af værdipapirerne i august 2011 skete efter bankens ønske. Møde om salget var aftalt til den 1. juli 2011, men blev udskudt af banken til august 2011 på grund af ferie. Konsekvensen var, at værdipapirerne først blev solgt den 9. august 2011, hvilket øgede hans tab væsentligt.

Banken bør stille ham som om investeringerne ikke var foretaget og erstatte tabet på værdipapirerne samt tilbagebetale renter og valutakurstab på de optagne lån med fradrag af modtagne udbytter samt omkostninger ved forhøjelse af sikkerheder.

Banken anbefalede en rentekorridoraftale i forbindelse med hans opførelse af et nyt hus. Banken oplyste, at hans rente aldrig ville komme over 5,75 % uanset rentestigninger, men undlod at oplyse om konsekvensen af rentefald. Banken fortalte, at det kostede ca. 1 % at have denne sikring. Rentebetalingen på lånet udgør for tiden ca. 36.000 kr. om året, mens betalingen efter rentekorridoraftalen er ca. 65.000 kr. Banken oplyste på intet tidspunkt, at rentekorridoraftalen kunne få sådanne konsekvenser. Hvis han havde fået oplyst, at en faldende rente ville påvirke rentekorridoren som sket, havde han aldrig indgået aftalen. Han lagde vægt på bankens oplysning om, at lånet til enhver tid kunne byttes til et andet lån. Det har efterfølgende vist sig, at lånet kun kan indfries, hvis rentekorridoraftalen samtidig indfries, hvilket efter det oplyste vil koste ca. 400.000 kr. Banken bør ophæve rentekorridoraftalen uden udgifter for ham og tilbagebetale de tidligere indbetalte beløb. Banken har henvist til, at rammeaftalen blev indgået under hans CVR-nummer. Hans ejendom har været bortforpagtet i mere end 15 år, og han har et fuldtidsjob. Hans eneste rådgiver vedrørende rentekorridoraftalen var banken.

Han fylder snart 60 år og ønsker at gå på efterløn. Hans økonomi kan ikke bære tabet på værdipapirerne og udgifterne til rentekorridoren.

Ringkjøbing Landbobank har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren var bekendt med og accepterede risikoen ved lånefinansierede investeringer. Klageren blev ikke overtalt til at fortage lånefinansierede investeringer. Klageren havde i forvejen en stort set identisk investeringskredit, herunder vedrørende risiko i sit tidligere pengeinstitut.

Det følger af kreditdokumenterne, at investering for lånte midler kan være forbundet med ekstra risiko.

Banken afgav ikke løfter om størrelsen af afkastet på investeringerne. Klageren havde erfaring med lånefinansierede investeringer og måtte indse, at det var forbundet med tab, hvis afkastet af investeringerne ikke kunne dække omkostningerne ved lånefinansieringen.

Banken orienterede ved brev af 30. april 2008 klageren om, at investering for lånte midler altid er forbundet med en høj risiko, uanset hvilke værdipapirer, der er investeret i, samt at hans aktuelle risiko ikke var i overensstemmelse med den registrerede risikoprofil. Det er ikke korrekt, som påstået af klageren, at klageren efterfølgende telefonisk fik oplyst, at hans engagement ikke var forbundet med væsentlig risiko på grund af spredningen. Det fremgår netop af bankens brev, at investering for lånte midler altid er forbundet med høj risiko, uanset hvilke værdipapirer, der investeres i. Dette bekræftes af investeringsoversigten pr. 30. april 2008, der viste et betydeligt negativt afkast. Bankens brev gav ikke anledning til, at klageren ønskede at reducere sin risikoeksponering. Hvis klageren ikke mente, at risikoen var i overensstemmelse med det aftalte, skulle han have meddelt banken dette og have realiseret værdipapirerne. Klageren har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt.

Investeringerne i juni 2008 blev foretaget på klagerens foranledning og efter hans eget ønske. Klageren modtog i hvert enkelt tilfælde fondsnota på handlerne og har først fire år efter anført, at omlægningen ikke blev foretaget efter hans eget ønske. Investeringerne blev foretaget efter aftale med klageren kun ca. 1½ måned efter, at banken skriftligt havde gjort klageren opmærksom på, at lånefinansierede investeringer altid var forbundet med høj risiko, uanset hvilke papirer, der er investeret i.

Spørgsmålet om, hvorvidt salget burde have fundet sted før eller efter sommerferien 2011, er en efterrationalisering. Klageren kunne til enhver tid have foretaget et tidligere salg, hvis han havde ønsket dette.

Klageren var bekendt med risikoen for kursudsving ved optagelse af lånene i fremmed valuta. Lånene i CHF og tjekkiske kroner blev valgt af klageren for at opnå en rentebesparelse. Af den fremlagte oversigt over renten ved finansiering i CHF og i danske kroner fremgår, at CHF-renten i lånets løbetid har været har været op til 4,75 % lavere end Cibor 3 måneder renten. Klageren har således opnået en betydelig rentebesparelse.

Banken rådgav klageren ved etablering af kreditten, ved udvidelsen og i juni 2008. Efter juni 2008 har banken alene rådgivet klageren til at reducere sin risiko. Rådgivningen fandt således sted mellem 3 ½ år og 6 år før indgivelse af klagen, og et eventuelt krav mod banken er derfor forældet.

Klagerens opgørelse af kravet bestrides. Opgørelsen indeholder værdipapirer, der ikke er købt gennem banken, og er faktuelt fejlbehæftet.

Banken præsenterede klageren for rentekorridoren, da klageren ønskede at reducere sin risiko ved rentestigninger. Banken orienterede klageren om fordele og risici ved rentekorridoren. Klageren havde egen rådgiver og erklærede i handelsbekræftelsen at have indhentet viden fra egne rådgivere i nødvendigt omfang. Klageren indgik aftalen på et velinformeret grundlag. Det fremgår af rammeaftalen, at markedsværdien af rentekorridoren kan være negativ, og at klageren indgik aftalen baseret på sin egen vurdering og ikke på baggrund af en anbefaling fra banken. Aftalen er afregnet i overensstemmelse med den aftalte rentebund og renteloft. Rentekorridoren blev etableret ca. 3 ½ år før indgivelse af klagen, og et eventuelt krav mod banken er derfor forældet.

Klagerens aktier beror ikke i sikkerhedsdepot og kan derfor overføres til et af klageren anvist depot. Banken har ikke nægtet at udlevere papirerne.

Ringkjøbing Landbobank har til støtte for afvisningspåstanden bl.a. anført, at kravet vedrørende rentekorridoren ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, da der er tale om erhvervsforhold.

Ankenævnets bemærkninger

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter tre år regnet fra rådgivningstidspunktet. Ved fordringshavers ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til kravet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.

Investeringerne blev foretaget i 2006, 2007 og i juni 2008. Ankenævnet finder, at det efter modtagelsen af bankens brev af 30. april 2008 måtte stå klageren klart, at investeringerne var forbundet med høj risiko. Klageren har ikke påpeget forhold, der kan begrunde et erstatningsansvar for banken vedrørende rådgivning om investeringerne foretaget på et senere tidspunkt. Ankenævnet finder herefter, at kravet vedrørende investeringerne var forældet ved indgivelsen af klagen den 24. februar 2012.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at afvise klagen om rentekorridoraftalen som erhvervsmæssig.

Det fremgik klart af aftalen om rentekorridor, at klageren skulle betale differencen op til rentebunden, hvis DKK Cibor 1 år var mindre end rentebunden på 4,75 % p.a. Klageren får derfor ikke medhold i kravet om tilbagebetaling af betalingerne under rentekorridoraftalen.

Klageren har endvidere anført, at han ikke modtog tilstrækkelig rådgivning om vilkår for udtræden af rentekorridoraftalen. Rådgivningen af klageren i forbindelse med etableringen af aftalen om rentekorridor fandt sted forud for aftalens indgåelse den 7. august 2008. Erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar forældes efter 3 år regnet fra rådgivningstidspunktet. Klageren har ikke påpeget forhold, der kan føre til, at forældelsesfristen er suspenderet. Ankenævnet finder herefter på det foreliggende grundlag, at klagerens krav vedrørende rådgivning om aftalen om rentekorridor var forældet ved indgivelsen af klagen den 24. februar 2012.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.