Indeståendet hævet af den ene værge i et tilfælde, hvor forældrene efter separation havde fælles forældremyndighed.
| Sagsnummer: | 387 /1995 |
| Dato: | 14-05-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - udbetaling
|
| Ledetekst: | Indeståendet hævet af den ene værge i et tilfælde, hvor forældrene efter separation havde fælles forældremyndighed. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 15. november 1978 oprettede klagerens far en børneopsparingskonto for klageren, som er født den 10. september 1977.
I marts 1990 blev kontoen på anmodning af klageren og dennes far overført fra et andet pengeinstitut til indklagede. Det fremgår af en håndskreven påtegning på anmodningen om overførsel, at denne skyldtes skilsmisse. Af den efter overførselen oprettede aftale fremgår, at klageren og faderen havde fælles adresse. Som værge er angivet klagerens far.
Ifølge separationsbevilling af 26. marts 1990 aftalte klagerens forældre fælles forældremyndighed over klageren.
Ved bindingsperiodens udløb den 10. september 1991 ophævede klagerens far kontoen og fik udbetalt indeståendet på 16.189,41 kr. Samme dag sendte indklagede en kontoudskrift til klageren, hvoraf det fremgik, at kontoens indestående var hævet.
Efter at indklagede havde tilbudt klageren et kulancemæssigt beløb på 3.000 kr., anmodede klagerens advokat ved skrivelse af 7. april 1995 indklagede om at udbetale 16.189,41 kr. med tillæg af højeste indlånsrente fra 10. september 1991. Indklagede afviste dette.
Klageren har ved klageskema af 24. juli 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 16.189,41 kr. med tillæg af højeste indlånsrente fra 10. september 1991 samt omkostninger til advokatbistand.
Klagerens indbringelse af sagen for Ankenævnet er den 9. august 1995 tiltrådt af klagerens mor.
Indklagede har principalt påstået klagen afvist, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at hun først i efteråret 1994 bliver opmærksom på, at indeståendet på kontoen var hævet. Da hendes forældre havde fælles forældremyndighed, har indklagede være uberettiget til at udbetale beløbet til hendes far uden hendes mors accept. Indklagede har undladt at afkræve hendes far dokumentation for, at han var indehaver af forældremyndigheden. Det bestrides, at beløbet er kommet hende til gode.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke kan sanktioneres af den ene af forældremyndighedens indehavere alene, idet klagerens fraskilte forældre har fælles forældremyndighed.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at man i god tro har udbetalt børneopsparingen til klagerens far. Denne stod som indskyder på kontoen, og indklagede havde på grundlag af omstændighederne ved kontoens overførsel i marts 1990 føje til at gå ud fra, at han var eneindehaver af forældremyndigheden og dermed som værge for klageren berettiget til at bestyre kontoen. Man var ikke bekendt med, at der var truffet aftale om fælles forældremyndighed. Klageren har endvidere ikke lidt noget tab som følge af udbetalingen. Et eventuelt tab er i hvert fald mindre end de krævede 16.189,41 kr., idet et væsentligt større beløb er anvendt af klagerens far til bedste for klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Allerede fordi klagen er fastholdt, efter at klageren er fyldt 18 år, er der ikke grundlag for at tage indklagedes påstand om afvisning til følge.
Ved separationen indgik klagerens forældre aftale om fælles forældremyndighed, og de var således i forening værge for klageren. Dennes mor har imidlertid ikke over for indklagede anmeldt, at hun ønskede at medvirke ved dispositioner over børneopsparingskontoen, og det må lægges til grund, at indklagede heller ikke i øvrigt var bekendt med forhold, som måtte gøre udbetaling af kontoens indestående til klagerens far betænkelig. Indklagede har derfor kunnet udbetale indeståendet til klagerens far med frigørende virkning, jf. myndighedslovens § 50 a, stk. 2 (nu værgemålslovens § 3, stk. 3).
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.