Indsigelse mod størrelse af gæld overgået til inkasso.
| Sagsnummer: | 210/2005 |
| Dato: | 28-11-2005 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Anne Dehn Jeppesen, Niels Bolt Jørgensen, Astrid Thomas. |
| Klageemne: |
Inkasso - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod størrelse af gæld overgået til inkasso. |
| Indklagede: | GE Money Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes indsigelse mod størrelsen af en gæld overgivet til inkasso.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med et køb i en møbelforretning ansøgte klagerne om en finansiering hos et finansieringsselskab, nu indklagede. Indklagede bevilgede klagerne en konto med et maksimum på 9.000 kr. Det fremgik, at løbetiden var 10 år. Klagerne underskrev kreditaftale af 10. november 1995 med en kontogrænse på 9.000 kr. Af de tilhørende kontobestemmelser fremgår, at den årlige nominelle rente var 23 % svarende til en pålydende årlig rente på 20,88 % p.a.; renter blev tilskrevet månedligt.
Klagerne indbetalte uregelmæssigt på kreditten. Af en månedsopgørelse pr. 19. december 1999 fremgår, at kontoens saldo var 10.999,92 kr., og at klagerne inden månedens udgang skulle betale 852 kr. for at forhindre, at sagen overgik til inkasso. Af månedsopgørelsen pr. 21. januar 2000 fremgår, at kontoen indtil videre var lukket, og at saldoen nu var 11.377,01 kr.
Pr. 15. september 2000 overførte indklagede kravet i henhold til kontoen til inkasso. Kravet blev opgjort til 11.842,94 kr.
Den 24. oktober 2000 fremsendte indklagedes advokat forslag til frivilligt forlig, hvorefter klagerne erkendte at skylde 11.842,94 kr. med tillæg af rente 20,88 % p.a. fra 21. august til 24. oktober 2000 432,76 kr., takstmæssigt inkassosalær på 1.773 kr. eller i alt 14.048,70 kr. Beløbet skulle afvikles med 400 kr. månedligt. Renten var 20,88 % p.a. svarende til årlige omkostninger i procent på 21,5 %. Indbetalinger ville blive afskrevet på omkostninger, rente og hovedstol i nævnte rækkefølge. Klagerne underskrev forliget, som indklagede modtog retur den 3. november 2000.
Klagerne afviklede gælden uregelmæssigt. Af skrivelse af 7. april 2003 fremgår, at indklagede accepterede, at klagerne fremtidig afviklede gælden med 300 kr. månedligt. Klagerne havde pr. 7. april 2003 betalt 6.521 kr. siden etableringen af det frivillige forlig. Restgælden inkl. renter blev opgjort til 12.592,97 kr., som med en afvikling med på 300 kr. månedligt ville være afviklet 1. marts 2010. Renten blev oplyst til 20,55 % (årlige omkostninger i procent).
Ved skrivelse af 28. december 2004 oplyste indklagede på klagernes forespørgsel, at klagerne siden etableringen af det frivillige forlig havde betalt 12.521 kr. Restgælden udgjorde aktuelt 11.852,04 kr., idet betalingerne siden oktober 2000 stort set svarede til de påløbne renter og inkassoomkostningerne.
Fra april 2003 til juni måned 2005 betalte klagerne nogenlunde regelmæssigt det månedlige beløb på 300 kr.
I juni måned 2005 indgav klagerne klage til Forbrugerklagenævnet. Ultimo juli 2005 oversendte Forbrugerklagenævnet klagen til Pengeinstitutankenævnet.
Parternes påstande.
Ankenævnet forstår klagernes påstand således, at indklagede skal nedsætte restgælden.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har opgjort gælden pr. 7. oktober 2005 til:
Hovedstol i henhold til forlig | 11.842,94 | kr. |
Rente 20,88 % p.a. fra d. 21.08.00 | 12.577,58 | - |
Inkassoomkostninger | 1.773,00 | - |
- Indbetalt | 14.921,00 | - |
I alt | 11.272,52 | kr. |
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at selv om gælden overgik til inkasso, er de uforstående over for, at lånets saldo trods deres indbetalinger ikke nedbringes, hvilket medfører, at de aldrig bliver færdige med at afvikle gælden.
Hvis indklagede har opkrævet forkerte beløb, bør de returneres. Indklagedes gebyrer og renter er for høje.
Indklagede har anført, at det fremgår af det frivillige forlig, at indbetalinger først afskrives på omkostninger, dernæst renter og sidst hovedstolen.
Efter at sagen overgik til inkasso, er renten beregnet af den til enhver tid værende resthovedstol. Der beregnes ikke rentes rente.
Klagerne har månedligt sammen med et girokort fået en opgørelse af, hvorledes seneste indbetaling er anvendt, således at de løbende er blevet bekendt med, hvordan gælden er nedskrevet.
Afvikling af gælden har haft et langvarigt forløb hovedsagelig som følge af, at klagerne valgte at afdrage med en lav månedlig ydelse, ligesom indbetalinger til tider ikke er sket rettidigt eller er udeblevet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ultimo oktober/primo november 2000 underskrev klagerne et frivilligt forlig, hvorefter de erkendte at skylde indklagede 11.842,94 kr. med tillæg af renter 20,88 % samt inkassoomkostninger på 1.773 kr. Gælden stammede fra den konto, som indklagede i 1995 havde bevilget klagerne med et maksimum på 9.000 kr. i forbindelse med klagernes køb i en møbelforretning. Gælden i henhold til forliget skulle afvikles med 400 kr. månedligt, men klagerne betalte frem til april 2003 alene 6.521 kr., således at restgælden på dette tidspunkt inkl. renter blev opgjort til 12.592,97 kr., som klagerne herefter efter aftale med indklagede skulle afvikle med 300 kr. månedligt. Ultimo december 2004 oplyste indklagede, at restgælden udgjorde 11.852,04 kr.
På det foreliggende grundlag kan klagerne ikke anses at have betalt deres samlede gæld til indklagede. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at nogen del af indklagedes krav kan anses for forældet efter den 5-årige forældelsesfrist i 1908-loven om forældelse af forfaldne renter. Ankenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at nedsætte indklagedes krav opgjort pr. 7. oktober 2005 til 11.272,52 kr.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.