Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om udbetaling fra gevinstopsparingskonto var i strid med rådighedsbegrænsning. Erstatning.

Sagsnummer: 464/1996
Dato: 07-05-1997
Ankenævn: Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Leif Nielsen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Indlån - rådighedsbegrænsning
Gevinstopsparing - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål om udbetaling fra gevinstopsparingskonto var i strid med rådighedsbegrænsning. Erstatning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I august 1996 udbetalte indklagedes Vestergade afdeling, Silkeborg, 8.000 kr. til klagerens datter fra en gevinstopsparingskonto, der var oprettet i datterens navn. Datteren var på udbetalingstidspunktet 19 år.

På baggrund af en henvendelse fra klageren meddelte afdelingen ved skrivelse af 12. august 1996 til klageren bl.a. følgende:

"Jeg kan bekræfte, at Deres datter har fået adgang til at hæve på kontoen uden Deres godkendelse, hvilket jeg skal beklage.

Da der er tale om en fejl fra vores side, er vi naturligvis indstillet på at godtgøre Deres datters evt. tab."

Indklagede tilbød efterfølgende pr. kulance et rente- og omkostningsfrit lån til retablering af kontoen.

Ved klageskema af 7. november 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på 1.500 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Indklagede har under sagen vedstået tilbudet om pr. kulance at yde et rente- og omkostningsfrit lån til retablering af kontoen, såfremt Ankenævnet ikke giver klageren helt eller delvist medhold i sin påstand.

Klageren har anført, at han var indskyder på datterens børneopsparingskonto hos indklagede. Kontoen blev ændret til en gevinstopsparingskonto med det vilkår, at der kun kunne hæves på kontoen med hans samtykke. Det var hans ønske, at de penge, han havde sparet op til sin datter, skulle bruges til noget, han kunne godkende. Datteren har anvendt en del af beløbet til impulsivt forbrug. Indklagede har pådraget sig ansvar ved at udbetale opsparingen i strid med rådighedsbegrænsningen og bør som følge heraf betale en erstatning på skønsmæssigt 1.500 kr. eventuelt et mindre beløb efter Ankenævnets skøn.

Indklagede har anført, at det bestrides, at der forelå en aftale om begrænsning af datterens rådighed over kontoen som anført af klageren. Formuleringen i skrivelsen af 12. august 1996 beror på, at afdelingen i første omgang fik den opfattelse, at datteren var umyndig. Klageren har ikke lidt noget tab.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der mellem klageren, datteren og indklagede var aftalt en rådighedsbegrænsning på datterens gevinstopsparingskonto som anført af klageren. Allerede som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.