Afgørelse

Klage fra interessent over konto tilhørende interessentskab afvist.

Indledning.

Denne klage vedrører Ankenævnets kompetence til at behandle en klage mod indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren er interessent i et interessentskab, der ejer en ejendom, der udlejes erhvervsmæssigt.

Den 11. december 1998 underskrev klagerenen transporterklæring, hvorefter han gav et kapitalformidlingsselskab transport i "undertegnedes tilgodehavende på kontonr. -2970 i [indklagede] tilhørende I/S….."

Indklagede noterede transporten med oplysning om, at der i forvejen var noteret transporterklæring fra klageren til pengeinstituttet P. Endvidere anførte indklagede, at:

"Over kontoens midler kan der alene disponeres med samtykke af samtlige interessenter i I/S…., idet anden tegningsret for kontoen ikke foreligger."

Indklagede har fremlagt kontoudskrift af 15. marts 2001 for den omhandlede konto. Som kontohaver er anført interessentskabet.

Ved skrivelse af 15. januar 1999 til indklagede anførte klageren, at han ikke kunne acceptere, at der blev foretaget udbetalinger fra kontoen, og at han måtte anmode om, at indklagede tilbageførte hævninger, der ikke var godkendt af ham.

Den 8. februar 2001 anlagde klageren retssag mod indklagede med påstand om, at indklagede skulle "anerkende og vedstå, at der ikke kan disponeres over konto -2970 uden sagsøgers tiltræden."

Den 26. februar 2001 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Ved skrivelse af 29. marts 2001 meddelte klageren indklagede, at retssagen var tilbagekaldt.

Parternes påstande.

Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre uberettiget træk på konto -2970 eller udbetale den ham tilhørende tredjedel med tillæg af procesrente fra juli 1998 til betaling sker.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning og anmodet om, at Ankenævnet tager stilling til afvisningspåstanden inden en eventuel realitetsbehandling.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at den omhandlede konto er en privat konto med tre kontohavere, hvoraf han er den ene.

Klagen er ikke indgivet af interessentskabet, men af ham personligt. I forhold til indklagede må han anses for at være forbruger. Han driver ikke erhvervsmæssig udlejning.

Det borttransporterede beløb er hans private midler.

Det bestrides, at der skulle foreligge usikkerheder omkring de faktiske forhold og oplysninger i sagen, som kræver en bevisførelse i form af parts og vidneforklaringer.

Som følge af indklagedes uretmæssige handlinger er han blevet bragt i en ubehagelig og velfærdstruende situation.

Indklagede har anført, at klageren i sin egenskab af interessent i det omhandlede interessentskab i relation til klagen vedrørende kontoen betragtes som erhvervsdrivende og ikke som forbruger. Klagen kan derfor ikke anses at vedrøre et privat kundeforhold, men er en klage fra en erhvervsdrivende.

Klagen vedrører endvidere forhold, som adskiller sig fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Der vil være et behov for vurdering af interessentskabets vedtægter og tvister blandt interessenterne omkring interessentskabets tegningsforhold.

Klagen falder herefter uden for Ankenævnets kompetence jf. Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3.

Klagen bør subsidiært afvises efter Ankenævnets vedtægters § 7, idet der foreligger en sådan usikkerhed omkring de faktiske oplysninger i sagen, at en bevisførelse, herunder en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer vil være nødvendig.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Klagen vedrører adgangen til at disponere over en konto etableret for et interessentskab, der har til formål at drive erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. Klageren er den ene af de tre interessenter. Ankenævnet finder herefter, at klagen angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, og at den ikke kan sidestilles med en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet afviser derfor sagen i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i Nævnets vedtægter.

Som følge heraf

Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.

Klagegebyret tilbagebetales klageren.