Afgørelse

Spørgsmål om loft på 10 % for tab på investeringer.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens påstand om, at Nordea Bank har tilsikret ham et loft på 10 % for tab på hans investeringer.

Sagens omstændigheder.

Den 2. oktober 2003 underskrev klageren en aftale med Nordea Bank om investeringsrådgivning. Aftalen omfattede bl.a. en årlig gennemgang af klagerens portefølje og udarbejdelse af en finansiel plan.

Af en finansiel plan, som klageren underskrev samtidig med aftalen om investeringsrådgivning, fremgår, at klageren havde en formue på ca. 4,9 mio. kr., hvoraf ca. 940.000 kr. var friværdi i fast ejendom.

Banken foreslog, at klagerens investeringer, som udgjorde i alt ca. 3.585.000 kr., blev fordelt med ca. 1,4 mio. kr. i aktier, 2 mio. kr. i obligationer og resten kontant. Klagerens investeringshorisont var 3-5 år, og risikoprofilen var mellemrisiko. Afkastet fra investeringerne skulle anvendes som supplement til klagerens øvrige løbende indtægter samt som en likviditetsreserve.

Under sagen er der fremlagt det skriftlige grundlag for bankens drøftelser med klageren i forbindelse med den årlige gennemgang af porteføljen i henholdsvis oktober 2006 og oktober 2007. Af materialet fremgår bl.a. en forventet afkast/risiko ved 3-årig investeringshorisont fordelt på risikoklasserne lav, middel og høj. For middelrisiko er der grafisk vist et afkast på 48 % som det højeste og ÷ 10 % som det laveste. Endvidere fremgår bl.a.: "Maksimalt tab er beregnet med 95 % sandsynlighed."

I begyndelsen af 2009 underskrev klageren en ny aftale om investeringsrådgivning og en ny finansiel plan. Værdien af klagerens investeringer var faldet til 2.724.000 kr. Banken anbefalede en fordeling med 45 % i aktier og 55 % i obligationer.

Den 26. februar 2009 rejste klageren krav om erstatning, hvilket banken afviste.

Nordea Bank har fremlagt to afkastopgørelser, der viser, at klageren i perioden 8. oktober 2003 - 11. februar 2009 opnåede et afkast på 15,60 %, svarende til et årligt afkast på 2,75 %. I perioden 11. februar 2006 - 11. februar 2009 udgjorde afkastet ÷ 8,49 %, svarende til ÷ 2,75 % årligt.

Parternes påstande.

Den 25. maj 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 579.500 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Nordea Banks medarbejder under investeringsmøderne, herunder investeringsmødet i oktober 2007, garanterede, at et eventuelt tab ud fra den aftalte risikoprofil i det kommende år ikke ville kunne overstige 10 % af det investerede beløb.

I investeringsåret 2008 udgjorde tabet imidlertid ca. 26 % af det investerede beløb. Værdien af investeringerne faldt fra 3.815.000 kr. til 2.724.000 kr. I løbet af året hævede han ca. 130.000 kr. til forbrug, og tabet udgjorde således ca. 960.000 kr., eller ca. 26 %. Banken bør erstatte den del af tabet, der overstiger 10 % af det investerede beløb.

Nordea Bank Danmark har anført, at man ikke har garanteret klageren et bestemt afkast af den anbefalede investering, ligesom man heller ikke – hverken mundtligt eller skriftligt – har garanteret et loft over formueudsvingene de enkelte år.

Af det materiale, der blev udleveret til klageren, fremgår tydeligt, at de anførte oplysninger om formueudsving, herunder oplysningen om et tabsmaksimum på 10 %, var baseret på forventninger, der var blevet beregnet med 95 % sandsynlighed. Klageren måtte indse, at forventningerne kunne vise sig ikke at holde.

Der foreligger ikke et ansvarsgrundlag, og klageren har ikke realiseret et tab, som i givet fald kunne berettige til erstatning.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at Nordea Bank påtog sig at indestå for, at klagerens tab ved investeringerne ikke ville kunne overstige 10 % på årsbasis.

Klageren måtte indse, at bankens oplysninger om et tabsmaksimum på 10 % var baseret på forventninger, som kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte bære risikoen herfor.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at Nordea Bank som følge af fejl eller forsømmelser har pådraget sig et erstatningsansvar for klagerens tab på sine investeringer i 2008.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse: