Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om berettigelsen af gebyr for fremfinding af oplysninger vedrørende fondshandler.

Sagsnummer: 339 /2001
Dato: 02-04-2002
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Karen Frøsig, Bjarne Lau Pedersen.
Klageemne: Gebyr - fremfinding af oplysninger
Ledetekst: Spørgsmål om berettigelsen af gebyr for fremfinding af oplysninger vedrørende fondshandler.
Indklagede: Ringkjøbing Landbobank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod et gebyr på 200 kr., som indklagede hævede på klagerens konto i anledning af en forespørgsel fra klageren om oplysninger vedrørende 3 fondshandler.

Sagens omstændigheder.

Klageren har en kapitalpensionskonto hos indklagede med et tilknyttet depot.

Indklagede har oplyst, at man har indgået et samarbejde med børsmæglerselskabet B, hvorefter en kunde, der har en kapitalpensionskonto hos indklagede, kan foretage handel med danske aktier til sin pensionsordning via B. Handelsordrer afgives telefonisk til B, der gennemfører handlen. B meddeler indklagede oplysning om handlen, hvorefter indklagede udsteder en fondsnota vedrørende denne til kontohaver. Klagerens kapitalpension er omfattet af dette koncept.

Klageren har anført, at han den 2. maj 2001, på hvilket tidspunkt han opholdt sig i sin sommerbolig, telefonisk anmodede indklagede om kursoplysninger vedrørende tre fondshandler indgået den 30. april og 1. maj 2001. Han anmodede herudover om specifikation af et beløb på 2.249,53 kr., som den 8. december 2000 var hævet med angivelsen "pensionsafkastskat".

Ved skrivelse af 2. maj 2001 til indklagedes direktion anførte klageren, at den medarbejder, der besvarede hans henvendelse, havde afvist at afgive nogen oplysninger overhovedet. Klageren anmodede om at modtage oplysning om kurs og kurtage ved de tre handler samt specifikation af pensionsafkastskatten.

Indklagede fremsendte notaer vedrørende de pågældende handler til klageren, og hævede den 7. maj 2001 200 kr. på klagerens konto vedrørende "gebyr for fremfinding af nota m.v.".

Ved skrivelse af 23. august 2001 anførte klageren, at indklagede havde forsømt at besvare hans henvendelse af 2. maj 2001. Han fortolkede dette "som en accept af det indtrufne" og stillede krav om, at indklagede tilbageførte beløbet på 200 kr. hævet den 7. maj 2001. Ved skrivelse af 29. s.m. afviste indklagede at tilbageføre gebyret.

Af indklagedes betingelser for tilknytning til aktiehandelsordningen med B fremgår bl.a.:

"8) Nota sendes til kunden senest dagen efter handelen er foretaget."

Parternes påstande.

Klageren har den 27. september 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre gebyret på 200 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke har gidet besvare hans henvendelse af 2. maj 2001, som alene fremkom, fordi indklagede ikke ville besvare de stillede spørgsmål telefonisk. Skrivelsen blev aldrig besvaret.

Det fremgår af vilkårene for ordningen, at indklagede allerede kendte de omhandlede kurser på købsdagen.

Han har forespurgt indklagede om, hvordan han skulle forholde sig med hensyn til tilsendelse af meddelelser til hans sommerboligadresse. Indklagede afviste at foretage adresseskift, idet det blev meddelt, at man abonnerede på en ordning mellem CPR-registeret og folkeregisteret, hvorefter indklagede automatisk modtog en kundes folkeregisteradresse, hvilket ikke kunne fraviges.

Hans henvendelse om oplysningerne kunne være afklaret med et minimumforbrug af tid, nemlig ved at aktivere pc-tastaturet under en snes gange og meddele ham det adspurgte ved den telefoniske henvendelse. På denne baggrund finder han ikke, at han bør betale gebyr.

Indklagede har anført, at man ikke ved et opslag på edb-systemet kunne meddele de ønskede kurser. Handel med værdipapirer sker med afvikling 3 dage efter handlens indgåelse, og afviklingsdagen var ikke indtrådt på forespørgselstidspunktet. Man skulle derfor fremfinde de fysiske instrukser, som var modtaget pr. fax fra B for at finde et forretningsnummer, hvorefter kurserne kunne fremfindes i edb-systemet.

Man så sig nødsaget til at tage betaling for arbejdet, da det ikke er omfattet af aftalen. Handler og kurser er et mellemværende mellem kunden og B. Indklagede står alene for selve afviklingen af handlen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved skrivelsen af 2. maj 2001 anmodede klageren om at modtage oplysning om kurs og kurtage ved de omhandlede handler, hvilket indklagede efterkom og fremsendte notaer for handlerne.

Da klageren ville modtage oplysningerne om kurs og kurtage ved de sædvanlige fondsnotaer, finder Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere, at indklagede for ekstraarbejdet med fremfindelse af kursoplysninger og fremsendelse af notaer beregnede sig et gebyr på 200 kr. herfor.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.