Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for kassekredit som følge ung alder og sygdom.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod at hæfte for trækket på en bevilget kassekredit.

Sagens omstændigheder.

Den 19. juni 2007 underskrev klageren, som er født i juni 1988, en kreditaftale, hvorefter Forstædernes Bank bevilgede klageren en kassekredit med en trækningsret på 20.000 kr.

Den 27. august 2007 blev klagerens dankort tilknyttet kassekreditten spærret som følge af overtræk.

Af kontoudtog for kassekreditten fremgår, at saldoen den 27. august 2007 var 25.807,97 kr. (negativ). Den 1. oktober 2007 var kontoens saldo 31.140,52 kr. (negativ). Efter indsætning af en lønoverførsel 31. oktober 2007 var saldoen 16.710,16 kr. (negativ).

Forstædernes Bank har anført, at klageren efter spærringen af dankortet forgæves forsøgte at få kortet genåbnet i bankens Charlottenlund afdeling, hvor klageren var kunde. Efterfølgende kontaktede hun bankens Frederiksberg afdeling, hvor det lykkedes hende at få genåbnet dankortet. Klageren har anført, at hendes far i oktober måned 2007 rettede telefonisk henvendelse og gjorde opmærksom på hendes forhold, herunder at hun var syg. Banken tog imidlertid ikke oplysningerne til efterretning, men udstedte et nyt dankort til hende således, at hun på ny overtrak kassekreditten

Af kontoudtog for kassekreditten fremgår, at der den 28. december 2007 opstod overtræk, som ikke efterfølgende blev nedbragt.

Den 5. september 2008 opgjorde Forstædernes Bank kassekreditten med en saldo på 28.721,53 kr. og indgav samme dag betalingspåkrav til fogedretten efter retsplejelovens kapital 44a med krav om betaling af 28.721,53 kr. med tillæg af renter og omkostninger på 800 kr.

Klageren fremkom med indsigelser, hvorefter sagen overgik til behandling ved civilretten, hvor Forstædernes Bank nedlagde påstand om klagerens betaling af 29.521,53 kr. med tillæg af 15 % i rente årligt fra den 1. juli 2008, subsidiært et af retten fastsat mindre beløb med tillæg af samme rente.

Den 20. januar 2009 besluttede retten på klagerens anmodning, at sagen skulle forelægges Ankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.

Parternes påstande.

Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at Forstædernes Bank skal anerkende, at hun ikke hæfter for trækket på kassekreditten, subsidiært, at hun alene hæfter for 16.710,16 kr. eller et af Ankenævnet fastsat mindre beløb.

Forstædernes Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse med anerkendelse af, at klageren hæfter for et af Ankenævnet fastsat mindre beløb.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun lider af opmærksomhedsforstyrrelse samt psykoser.

I foråret/sommeren 2007 rettede hun telefonisk henvendelse til Forstædernes Bank med henblik på oprettelse af en kassekredit. Hun var da knapt 19 år og uden arbejde.

Uden nærmere dokumentation for sine personlige og økonomiske forhold fik hun bevilget kassekreditten på 20.000 kr. Hun bestrider, at banken forinden kontaktede hendes far om kredittens etablering.

Frem til den 21. august 2007 var trækket på kreditten omkring 20.000 kr., men herefter blev kontoen i løbet af syv dage overtrukket med ca. 10.000 kr.

Hendes far rettede i oktober måned 2007 telefonisk henvendelse til banken og gjorde opmærksom på hendes forhold, herunder at hun var syg. Banken tog imidlertid ikke oplysningerne til efterretning, men udstedte et nyt dankort til hende således, at hun på ny overtrak kassekreditten.

Banken har ikke forud for bevillingen af kreditten undersøgt hendes økonomiske og personlige forhold i en sådan udstrækning, som forholdet krævede, og har således ikke sikret sig, at hun kunne indfri kreditten.

Banken har en rådgivningspligt, som må antages at være udvidet som følge af hendes unge alder, jf. herved §§ 8 og 9 i god skik bekendtgørelsen. Banken har ikke opfyldt sin rådgivningsforpligtelse. Kreditaftalen bør herefter tilsidesættes efter aftalelovens § 33 således, at hun ikke er banken noget beløb skyldigt, da dette strider mod almindelig hæderlighed.

Til støtte for den subsidiære påstand gør hun gældende, at hendes far på det tidspunkt, hvor kassekreditten alene var trukket 16.710,16 kr., havde gjort banken opmærksom på, at hun ikke kunne indfri kreditten, hvorfor banken burde have stoppet kreditfaciliteten.

Banken har ikke optrådt redeligt over for hende, jf. § 3 i god skik bekendtgørelsen, idet banken ikke har foretaget sig, hvad der tjente til hendes bedste. Hertil kommer, at banken har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt ved at undlade at tage hensyn til hendes fars oplysninger.

Forstædernes Bank har anført, at kassekreditten blev bevilget klageren efter dennes eget ønske og er oprettet i overensstemmelse med sædvanlig procedure. Klageren var myndig, da hun underskrev kreditaftalen.

Banken var ikke og burde heller ikke være bekendt med klagerens oplyste sygdomme, som i øvrigt anses for irrelevante.

Klagerens far blev konsulteret inden bevillingen af kassekreditten. Han havde ingen indvendinger mod kreditten. Desuden blev klagerens årsopgørelse forelagt banken.

Klageren blev rådgivet, i det omfang banken skønnede det nødvendigt og i overensstemmelse med god skik bekendtgørelsen. Kreditten på 20.000 kr. kan ikke anses for at være i misforhold til klagerens alder og økonomiske forhold.

Klagerens ønske om yderligere dokumentation for, at man kontaktede klagerens far forud for oprettelsen af kreditten, vil kræve vidneførsel, som ikke er muligt for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at det pålægges Forstædernes Bank helt eller delvist at frafalde sit krav i henhold til engagementet med klageren. Det bemærkes, at bankens eventuelle tilsidesættelse af reglerne i god skik bekendtgørelsen ikke i sig selv kan føre til, at klageren ikke hæfter for kassekredittens saldo, og at udbetalingerne fra kontoen desuden må antages at være kommet klageren til nytte.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.