Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om hæftelse for lån etableret sammen med ægtefælle.

Sagsnummer: 590/2010
Dato: 03-11-2011
Ankenævn: Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Maria Hyldahl og Georg Wenning.
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Spørgsmål om hæftelse for lån etableret sammen med ægtefælle.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Den sag vedrører, om klageren hæfter for gæld optaget sammen med tidligere ægtefælle eller om hæftelse kun kan gøres gældende for en låneforhøjelse.

Sagens omstændigheder.

Klageren var i 2006 kunde i pengeinstituttet P.

I maj 2006 henvendte hun sig sammen med sin ægtefælle M til Danske Bank, hvor M havde et privatlån på 40.000 kr., en kredit på 90.000 kr. og et billån på 99.000 kr. Klageren ønskede at overføre sine indlånskonti samt et lån på 51.000 kr. fra P til Danske Bank.

Den 26. maj 2006 underskrev klageren og M et gældsbrev på 242.300 kr., hvorved deres respektive lån blev lagt sammen til et samlet lån med en rente på for tiden 7 % p.a. M beholdt dog privatlånet på 40.000 kr.

Følgende fremgår af gældsbrevet:

"…

Hvis der er flere låntagere, gælder gældsbrevets vilkår for hver enkelt låntager. Derfor er gældsbrevet formuleret i jeg-form.

….

Med min underskrift erklærer jeg at skylde Danske Bank A/S det lånte beløb med tillæg af renter og eventuelle gebyrer og omkostninger.

Hvis der er flere låntagere, hæfter jeg solidarisk med de andre.

…."

Den 28. november 2006 underskrev klageren og M et tillæg til gældsbrevet, hvorved lånet blev forhøjet med ca. 36.000 kr. Klageren har anført, at hun underskrev papirerne hos banken et par dage senere og gik ud fra, at de var udfærdiget som aftalt, således at hun kun hæftede for forhøjelsen. Banken har anført, at baggrunden for låneforhøjelsen var, at parret skulle købe en bil til klagerens brug.

I marts 2007 gik parret fra hinanden.

Den 13. oktober 2008 underskrev klageren et tillæg til gældsbrevet, hvor hun vedkendte at skylde restgælden på 234.528,64 kr. Tillægget blev udarbejdet i forbindelse med, at banken bevilgede ydelseshenstand i fire måneder.

På grund af restance blev lånet opsagt i april 2009.

Klagerens far tilbød i efteråret 2009 at betale 35.000 kr. mod saldokvittering. Dette afviste banken.

Parternes påstande.

Klageren har den 27. oktober 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal anerkende, at hun ikke hæfter for den del af den opgjorte gæld, der overstiger 36.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun sammen med M henvendte sig til banken i november 2006 for at låne 35.000 kr., da de havde økonomiske problemer.

Det blev aftalt, at lånet skete ved, at et af M’s lån blev forhøjet med beløbet. Hun skulle så kautionere for forhøjelsen, men ikke for mere end den.

Danske Bank har anført, at etableringen af det fælles lån skete på klagerens og M’s eget initiativ. Baggrunden var, at klageren og M ved at samle gælden kunne nedbringe den hurtigere, så de kunne købe et hus.

Klageren har ved sin underskrift af gældsbrevet og efterfølgende tillæg erklæret at skylde banken det lånte beløb.

Hun blev nøje rådgivet om konsekvenserne ved at samle gælden til et fælles lån og hun var bekendt med, at hun hæftede solidarisk med M for hele gælden.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet bemærker, at det fælles lån og den fælles hæftelse var etableret inden klageren og M anmodede om et tillægslån på 36.000 kr. i november 2006. Det bemærkes videre, at klagerens gæld til P blev indfriet med en del af provenuet fra det fælles lån.

Der er ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af sin underskrift på gældsbrevet fra maj 2006 og senere gældsbreve.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.