Solidarisk hæftelse. Indsigelser i forbindelse med afvikling af fælleslån.
| Sagsnummer: | 42/2001 |
| Dato: | 19-06-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Solidarisk hæftelse. Indsigelser i forbindelse med afvikling af fælleslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med afviklingen af et fælles lån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 19. januar 1999 ydede indklagede klageren og dennes tidligere samlever, S, et lån på 62.758,13 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr.
Lånet blev optaget i forbindelse med en planlagt genoptagelse af samlivet mellem klageren og S, som imidlertid ikke blev aktuel.
Af indklagedes almindelige bestemmelser for lån og kreditter til private formål fremgår bl.a.:
"Forbehold ved overførslerHvis der ikke er dækning på den konto, hvor ydelsen til lånet/kreditten hæves, kan banken undlade at overføre ydelsen eller tilbageføre den."
I perioden 17. maj 1999 - 3. januar 2000 overførte indklagede i alt 9 ydelser à 1.000 kr. fra lånet til S's konto.
Indklagede har oplyst, at der var tale om tilbageførsel af ydelser overført fra S's konto. Tilbageførslerne skete på grund af manglende dækning, jf. de almindelige bestemmelser, pkt. 9.
Indklagede har anført, at 4 af de 9 tilbageførsler ikke skete umiddelbart efter, at overførsel havde fundet sted, og at man derfor under sagen har krediteret lånet 4 ydelser á 1.000 kr. med oprindelig valør.
I juni 2000 indgik klageren en aftale med indklagede om afvikling af lånet med 650 kr. pr. måned. Ydelserne dækkede omtrent den løbende rentetilskrivning, hvorfor lånet ikke blev nedbragt.
Parternes påstande.
Den 6. februar 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at acceptere en retfærdig betaling, således at også S hver måned betaler det samme beløb som ham.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at lånet blev anvendt af S, og at det er urimeligt, at han er blevet pålagt at afvikle dette alene.
Indklagede tog parti for S og tilbageførte ydelser på lånet til S's konto, herunder ydelser indbetalt af ham.
Indklagede har undladt at kræve ydelserne betalt af S.
Indklagedes oplysning om, at S's engagement er overgået til inkasso er urigtig.
I juni 2000 indgik han efter forslag fra indklagede en aftale om afvikling med 650 kr. pr. måned indtil den 1. november 2000. På dette tidspunkt var S efter det oplyste færdig med at afvikle et andet lån til indklagede og kunne derfor påbegynde afviklingen af fælleslånet. Indklagede opfyldte ikke denne aftale.
Han har overholdt de aftaler, som han har indgået med indklagede om afvikling af lånet, men gælden er ikke herved blevet nedbragt.
S bør som meddebitor på lånet indbetale på dette på lige fod med ham.
Indklagede har anført, at det i perioder ikke har været muligt at formå S til at afdrage på fælleslånet som aftalt, hvorfor man har været nødsaget til at opkræve ydelserne hos klageren.
Da klageren og S er solidarisk hæftende debitorer på lånet, er man berettiget til at vælge, hos hvilken debitor afdragene på lånet skal opkræves.
Det har været aftalt, at S efter at have afdraget på sit særskilte engagement skulle fortsætte med at afdraget på fælleslånet. Indklagede har ikke givet klageren tilsagn om, at dette rent faktisk ville ske, hvilket heller ikke var muligt.
Det bestrides, at indbetalinger på lånet foretaget af klageren er blevet overført til S's konto.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren hæfter sammen med S solidarisk for lånets restgæld og for betaling af ydelserne. Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en begrænsning af klagerens hæftelse, og en eventuel deling af ydelsesforpligtelsen forudsætter, at der indgås aftale herom mellem indklagede og lånets to debitorer. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har givet klageren tilsagn om, at han var frigjort for hæftelsen ved betaling af ydelsen på 650 kr. pr. måned frem til den 1. november 2000.
Tilbageførslen af de 5 ydelser til S's konto, som indklagede har fastholdt under sagen, og som var begrundet i manglende dækning på S's konto, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte.
Under hensyn til den løbende rentetilskrivning kunne klageren ikke forvente, at lånets restgæld efter nedsættelsen af ydelsen blev nedbragt i samme omfang som hidtil.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.