Rådgivning om investering i obligationsbaserede investeringsbeviser.
| Sagsnummer: | 262/2007 |
| Dato: | 28-12-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Carsten Holdum, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn, Astrid Thomas |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning om investering i obligationsbaserede investeringsbeviser. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører Danske Banks rådgivning til klageren om køb af investeringsbeviser i BG Invest Danske Obligationer i oktober 2005.
Sagens omstændigheder.
I efteråret 2005 havde klageren et indestående på ca. 400.000 kr. på en aktionærkonto i Danske Bank. Beløbet vedrørte udtrukne obligationer.
Klageren rettede henvendelse til banken med henblik på at overføre beløbet til en konto i et andet pengeinstitut, hvor han kunne få en højere forrentning på 3,5 % p.a.
På bankens anbefaling besluttede klageren den 24. oktober 2005 i stedet at købe for 400.000 kr. investeringsbeviser i BG Invest Danske Obligationer, der investerede bredt i danske stats- og realkreditobligationer. Købet blev gennemført til kurs 103,85.
Den 22. marts 2007 solgte klageren investeringsbeviserne.
Ved skrivelse af 29. marts 2007 gav klageren udtryk for utilfredshed med investeringen, idet kursen på investeringsbeviserne var faldet, og idet der ikke forventedes udbetalt noget udbytte. Klageren oplyste, at han den 2. maj 2006 havde fået udbetalt udbytte på 5,75 %, og at kursen pr. den 31. december 2006 var 97,50. Klageren opgjorde værdien af investeringen inklusiv udbetalt udbytte til 394.130 kr. og beregnede, at værdien ville have været ca. 412.000 kr., hvis opsparingen som oprindeligt planlagt var blevet placeret til en forrentning på 3,5 %. Klageren opgjorde på den baggrund sit tab til ca. 18.000 kr.
Ved skrivelse af 30. marts 2007 informerede banken om, at der for 2006 var et udbytte på investeringsbeviserne på 2,75 %, og at klageren havde valgt at sælge investeringsbeviserne for at undgå skattepligt af udbyttet.
Ved skrivelse af 11. april 2007 gjorde klageren gældende, at salget var sket på baggrund af bankens oplysning om, at der ikke ville blive udbetalt udbytte. Hvis han havde vidst, at der ville blive udbetalt et udbytte på 2,75 %, ville han antagelig ikke have solgt investeringsbeviserne men ventet og set tiden an.
Ved skrivelse af 12. april 2007 oplyste banken, at udbyttebetalingen var sket pr. den 4. april 2007, og at kursen på investeringsbeviserne i forbindelse hermed var faldet tilsvarende. Klageren havde således fået udbyttet udbetalt i form af en højere kurs og havde dermed opnået skattefrihed for udbyttet.
Banken beklagede, at klageren havde fået oplyst et forkert udbytte, og godtgjorde på den baggrund klageren kurtagen på i alt 566,08 kr. ved salget af investeringsbeviserne.
Parternes påstande.
Den 28. september 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale ca. 18.000 kr.
Banken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at banken bør erstatte hans tab ved investeringen, som jf. skrivelsen af 29. marts 2007 opgøres til ca. 18.000 kr.
Da han i efteråret 2005 ønskede at overføre opsparingen til en forrentning på 3,5 % i et andet pengeinstitut, oplyste Danske Bank, at "det kan vi gøre meget bedre". Han købte herefter investeringsbeviserne på bankens anbefaling.
Banken bør som konsekvens af sin mangelfulde rådgivning holde ham skadesløs for tabet og stille ham, som om pengene havde været anbragt til 3,50 % p.a.
Ifølge DR's tekst-tv den 15. september 2007 har banken erstattet en kundes tab ved køb af strukturerede obligationer. Den refererede sag er analog med hans.
Banken har anført, at klageren den 12. oktober 2005 henvendte sig om placeringen af midlerne. Ifølge klageren kunne et andet pengeinstitut tilbyde en højere forrentning end Danske Bank. Klageren blev foreslået at investere i investeringsbeviser i BG Invest Danske Obligationer. Han var interesseret, men ville tænke over det. Den 24. oktober 2005 vendte klageren tilbage og anmodede om køb af for 400.000 kr. BG Invest Danske Obligationer.
Investeringsforeningen var et godt alternativ til selv at investere direkte i obligationer eller at have pengene stående på en konto. BG Invest Danske Obligationer var kategoriseret som velegnet til investorer med lav risikovillighed.
Renteniveauet var imidlertid efterfølgende stigende, hvilket medførte kurstab på fast forrentede obligationer. Dette var en udvikling, som banken ikke havde mulighed for at forudse.
Klageren blev ikke garanteret en bestemt kursudvikling. Det var klageren selv, der traf beslutning om, hvilke papirer der skulle købes. Han havde derfor også ansvaret for den efterfølgende kursudvikling, hvad enten den blev positiv eller negativ.
Banken har ikke ydet ansvarspådragende rådgivning, men har rådgivet klageren i overensstemmelse med bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Niels Bolt Jørgensen og Astrid Thomas - udtaler:
Det findes ikke godtgjort, at Danske Bank begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med sin rådgivning af klageren i oktober 2005 om køb af investeringsbeviser i BG Invest Danske Obligationer.
Der er ikke grundlag for fastslå, at banken garanterede for kursværdien af investeringen eller tilsikrede klageren et afkast, der mindst svarede til den forrentning, som han efter det oplyste kunne opnå ved indskud på en konto i et andet pengeinstitut.
Klageren måtte indse, at bankens rådgivning var baseret på forventninger til den fremtidige udvikling, som kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen herfor.
Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.
To medlemmer - Carsten Holdum og Jørn Ravn - udtaler:
Vi finder, at banken burde have fremlagt dokumentation for, at klageren var blev rådgivet om alternative placeringsmuligheder f.eks. direkte køb af obligationer, inden han traf sin beslutning om investering.
Vi finder imidlertid ikke, at dette forhold i denne sag kan begrunde et erstatningsansvar for banken og stemmer derfor ligeledes for, at klagen ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.