Beløb deponeret af køber i 7 mdr.
| Sagsnummer: | 362/1989 |
| Dato: | 16-02-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Lis Frisenette, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Deponering - rente
|
| Ledetekst: | Beløb deponeret af køber i 7 mdr. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 29. juni 1988 solgte klagerne deres ejendom. Køberen skulle deponere 30.000 kr. hos ejendomsmægleren ved underskrivelsen af slutsedlen og 168.186,31 kr. i klagernes pengeinstitut ved underskrivelsen af skødet eller senest den 15. juli 1988.
Ved slutseddel af samme dag købte klagerne en ejendom. Ifølge slutsedlens bestemmelser skulle klagerne deponerede 30.000 kr. hos ejendomsmægleren ved sælgers accept og 420.000 kr. i sælgers pengeinstitut ved underskrivelsen af skødet eller senest den 1. august 1988. Ifølge allonge af samme dag ændredes berigtigelsen af købesummen bl.a. således, at udbetalingen udgjorde 478.000 kr., som ifølge aftale med sælger skulle forrentes med diskontoen med tillæg af 6% fra overtagelsesdagen til frigivelsen.
Friværdien i den af klagerne solgte ejendom var ca. 500.000 kr.
Da klagerne ifølge slutsedlen skulle deponere udbetalingen på 478.000 kr. i sælgers pengeinstitut, stillede indklagedes Kirke Hyllinge afdeling en bankgaranti, og der blev hos indklagede oprettet en forskudskonto med en debetrentesats på 15% og en kreditrentesats på 1/4 %.
Den 15. juli 1988 deponerede køberen af klagernes ejendom som bestemt i slutsedlen 168.180,31 kr. hos indklagede til en kreditrente på 3%.
På grund af forsikringsforbehold og mangelsindsigelser m.v. forløb der ca. 7 måneder, før den af klageren deponerede udbetaling, (den stillede bankgaranti) blev frigivet.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man burde have rådgivet dem om alternative anbringelsesmuligheder af indeståendet på såvel forskudskontoen som deponeringskontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at der på forskudskontoen i perioden fra 28. november 1988 til 6. marts 1989 indestod ca. 400.000 kr., hvorfor beløbet burde have været indskudt på en aftalekonto. Grænsen for indskud på aftalekonto er i de fleste pengeinstitutter på 250.000 kr. Det forhold, at frigivelsestidspunktet ikke var kendt, ville ikke hindre alternativ anbringelse. En ventetid på en uge ville have været uden betydning.
For så vidt angår deponeringskontoen burde indklagede, når henses til beløbets størrelse, have rådgivet dem om muligheden for at anbringe depotet på en særskilt advokatklientkonto til en kreditrente på 5-6% eller have tilbudt en forrentning af tilsvarende størrelse.
Klagerne anmodede ikke indklagede om alternativ anbringelse allerede af den grund, at de ikke havde kendskab til, at særlige betingelser kunne forhandles. Netop derfor havde en rådgivning herom været ønskværdig for klagerne, der har været kunder hos indklagede gennem mange år. Det må endvidere tages i betragtning, at indklagede på intet tidspunkt har løbet en reel risiko i forbindelse med engagementet.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at indeståendet på klagernes forskudskonto blev forrentet med den for indklagede gældende rentesats på 1/4 % for den pågældende kontotype. I forbindelse med kontoens opgørelse i marts 1989 regulerede man det tilskrevne kreditrentebeløb efter en rentesats på 3%, hvilket svarer til indklagedes gældende satser for deponeringsmidler. I henhold til indklagedes almindelige regler for modtagelse af aftaleindskud er der fastsat en minimumsgrænse for indskud på 500.000 kr. Det er ikke korrekt, at en uges ventetid ville have været uden betydning. Fastsættes en merrente ved et aftaleindskud til eksempelvis 4,5% p.a., giver dette en merrente i en uge på 350 kr., hvilket skal modsvare en forrentning på 13%, jf. garantien, hvilket er ca. 1.000 kr. pr. uge. Netto en merrenteudgift på 650 kr. Indklagede havde på intet tidspunkt kendskab til, at frigivelsen af udbetalingen ville trække ud, og en eventuel fejlbinding af beløbet for blot en uge ville have medført et tab for kunden som anført. Indklagede er endvidere på intet tidspunkt blevet anmodet om at anbringe midlerne alternativt.
For så vidt angår deponeringskontoen er deponeringen på 168.180,31 kr. foretaget af køber af klagernes ejendom i henhold til slutsedlens bestemmelser på indklagedes almindelige betingelser. Hverken indklagede eller klageren var egenhændigt berettiget til at overføre det deponerede beløb til deponering hos advokaten. Enkelte kunder eller grupper har mulighed for på grund af forretningsomfang at aftale bedre betingelser og vilkår end indklagedes almindelige betingelser og vilkår for deponering. En afvigelse fra indklagedes almindelige betingelser har ikke været forhandlet, og beløbet størrelse berettiger ikke efter indklagedes opfattelse til en særforrentning.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de grunde, der er anført af indklagede,
Den indgivne klage tages ikke til følge.