Afgørelse

Indsigelse mod anvendelse af låneprovenu til indfrielse af søns boliglån

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod anvendelse af låneprovenu til indfrielse af søns boliglån. Spørgsmål om passivitet.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Jyske Bank.

Ultimo 2011 skulle klagerens søn, S, der er kunde i den samme afdeling i Jyske Bank som klageren, skilles fra sin ægtefælle, Æ. S ønskede i forbindelse hermed at overtage parrets fælles ejendom, E, og de medfølgende gældsforpligtelser uden at betale noget beløb til Æ.

Banken har anført, at klageren primo januar 2012 meddelte, at han gerne ville hjælpe S økonomisk, så S kunne overtage ejendommen. Banken har endvidere anført, at banken i forbindelse hermed holdt flere møder med klageren, S og Æ. Klageren har bestridt dette og har anført, at han alene holdt ét møde med banken og S.

I februar 2012 hjemtog klageren et tillægslån i sin ejendom. Den 10. februar 2012 underskrev klageren ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”, hvori blandt andet følgende var anført:

”Jeg [klageren] har modtaget rådgivning af Jyske Bank i forbindelse med optagelse af et lån med sikkerhed i fast ejendom. …

Begrundelse for valget af lånet i lyset af min nuværende økonomiske situation:

Jeg vælger at hjemtage tillægsbelåning med et provenu på ca. 200.000 kr. da jeg har et ønske om at hjælpe min søn økonomisk. …”

Den 29. februar 2012 blev låneprovenuet på 200.020,45 kr. indsat på klagerens budgetkonto.

Ultimo hver måned i perioden fra februar til september 2012 fik klageren sendt kontoudskrifter for budgetkontoen.

I netbankmeddelelse af 14. september 2012 til klageren meddelte banken:

”Jeg skylder dig jo lige en opdatering på sagen om [S’s] overtagelse af ejendommen. Vi sidder og venter på at skødet bliver endeligt lyst. Før skødet er lyst kan vi ikke komme videre. …”

Den 25. september 2012 blev et beløb på 165.293,37 kr. overført fra klagerens budgetkonto til indfrielse af S’s og Æ’s boliglån i banken. Banken har anført, at overførslen skete efter klagerens telefoniske anmodning af samme dag. Klageren har bestridt dette og har fremlagt en logudskrift med oversigt over opkald fra hans mobil fra den 17. til den 30. september 2012.

Overførslen fremgik af kontoudskrift for budgetkontoen sendt til klageren den 30. september 2012 med posteringsteksten ”Indfriet gæld [S]”. Der er endvidere fremlagt kontoudskrifter for budgetkontoen sendt til klageren den 5. oktober 2012, den 31. oktober 2012 og den 28. december 2012.

Banken har oplyst, at klageren den 13. november 2012 fik tinglyst pant i E for 275.000 kr.

I årsoversigten for 2012 var budgetkontoen anført med en negativ saldo på 1.224,52 kr.

I januar 2013 afgik S ved døden, og E blev sat til salg. Banken har oplyst, at klageren ønskede at overtage E, men at banken afslog at finansiere købet.

I juli 2013 indleverede klageren et brev til banken af 3. juli 2013 fra sin advokat, hvori advokaten oplyste til klageren, at der ikke i et materiale modtaget fra klageren var hjemmel for banken til at indfri boliglånet ved træk på klagerens budgetkonto. I brev af 22. august 2013 anmodede advokaten banken om at redegøre for bankens hjemmel til overførslen. I breve af 13. og 19. september 2013 meddelte banken, at klageren telefonisk havde anmodet banken om at foretage overførslen, da skilsmissen var på plads, og E var overdraget til S.

Banken har fremlagt en erklæring af 5. december 2013 fra klagerens rådgiver i banken, R, samt S’s rådgiver i banken, M, hvori R og M blandt andet anførte:

”…Sagens forløb

… I januar 2012 meddelte [klageren], at han gerne ville hjælpe økonomisk, således at [S] kunne blive boende i huset. Der blev afholdt flere møder med [klageren], hvor vi begge deltog. … Forud for disse møder var der bestilt vurdering af [klagerens] egen ejendom, for at afklare hans økonomiske muligheder. … På møderne fik [klageren] gennemgået forskellige boligberegninger… [Klageren] havde til hensigt at hjemtage tillægslån i sin ejendom, for at låne [S] pengene til indfrielse af [Æ’s og S’s] boliglån. Boliglånet havde på daværende tidspunkt en restgæld på ca. 185.000 kr. … Vi fik begge to udtrykkelig besked fra [klageren], om at der ikke måtte ske indfrielse af [Æ’s og S’s] boliglån før skødet - med [S] som eneejer af E – var på plads.

Derfor stod provenuet fra tillægslånet på [klagerens] budgetkonto, indtil den 25. september 2012, hvor [klageren] telefonisk giver mig, [M], besked om, at nu må jeg gerne indfri [Æ’s og S’s] boliglån, med provenuet fra tillægslånet. Straks efter afslutningen af samtalen indfriede jeg, [M], [Æ’s og S’s] boliglån, med provenuet fra tillægslånet. …”

Parternes påstande

Den 29. oktober 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Jyske Bank skal tilbageføre beløbet til hans konto.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken hævede beløbet fra hans budgetkonto til indfrielse af S’s lån uden aftale med ham.

Han havde ikke anmodet banken om at foretage overførslen. Han har ikke ringet til banken den 25. september 2012. Af den fremlagte logudskrift fra hans mobil fremgår, at han den 26. september 2012 foretog to opkald til banken, men ingen opkald den 25. september 2012. Hans fastnettelefon var pakket ned på det tidspunkt.

Banken havde ikke hjemmel til at indfri lånet, og banken må derfor tilbageføre indfrielsen.

Til dispositioner af en sådan karakter og størrelse bør der foreligge en sikker, skriftlig dokumentation for, at nogen har ønsket dispositionen foretaget. Han er bekendt med, at banken i andre tilfælde har stillet krav herom.

Han har ikke deltaget i møder i banken med deltagelse af Æ. Han har deltaget i ét møde sammen med S.

Jyske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at banken indgik mundtlig aftale med klageren om indfrielse af boliglånet via klagerens budgetkonto, hvor låneprovenuet fra det til formålet hjemtagne tillægslån var indsat. Indfrielsen skete således efter aftale med klageren. Banken er ikke bekendt med, hvilken telefon klageren ringede fra den 25. september 2012. Årsagen til, at boliglånet ikke blev indfriet straks efter hjemtagelsen af tillægslånet, var, at klageren ikke ønskede, at indfrielsen af boliglånet skulle komme Æ til gode ved skilsmissen. Klageren gjorde udtrykkeligt banken opmærksom på, at der ikke måtte ske indfrielse af boliglånet, før S havde fået skøde på E som eneejer, og at klageren derfor selv ville meddele banken, hvornår lånet måtte indfris.

Banken har iagttaget sine forpligtelser i henhold til gældende rådgivning og har rådgivet klageren i overensstemmelse hermed. Klageren havde en friværdi i sin ejendom på 800.000 kr. og ønskede at hjemtage tillægslånet for at låne S provenuet til indfrielse af boliglånet. Klageren blev grundigt rådgivet om konsekvenserne ved at hjemtage lån i sin egen ejendom og låne provenuet herfra videre til S til indfrielse af S’s og Æ’s boliglån i banken. S og klageren ville efterfølgende indbyrdes afklare tilbagebetalingen af lånet. S og klageren havde efter det oplyste forskellige indbyrdes mellemværender, der skulle afregnes, herunder klagerens betaling for leje af et areal fra S. Banken anbefalede i forbindelse med rådgivningen om hjemtagelse af lånet, at S og klageren burde få udfærdiget et gældsbrev med hjælp fra en advokat. Banken oplyste endvidere klageren om muligheden for at få pant i E og anbefalede S og klageren at tegne krydslivsforsikring.

Banken holdt løbende klageren orienteret om indfrielsen af S’s og Æ’s boliglån via møder, telefonsamtaler, e-mails, kontoudtog, årsopgørelse og netbank, hvoraf det er fremgået, at lånet ville blive og er indfriet med midler fra det hjemtagne tillægslån.

Banken har ikke begået fejl eller forsømmelser i sin rådgivning af klageren.

Jyske Bankhar til støtte for afvisningspåstanden blandt andet anført, at sagen på grund af usikkerhed om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger ikke er egnet til behandling i Ankenævnet. En stor del af kommunikationen skete på møder i banken eller pr. telefon, og en afklaring forudsætter vidneførsel af bankens medarbejdere samt af klageren og Æ.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at overførslen af beløbet på 165.293,37 kr. til indfrielse af boliglånet ikke var godkendt af klageren. Ankenævnet lægger herved vægt på, at hjemtagelse af tillægslånet skete på klagerens initiativ, at formålet hermed i henhold til ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”, som klageren har underskrevet, var at hjælpe sin søn, at klageren den 14. september 2012 blev underrettet om, at banken afventede endeligt skøde, og at klageren den 13. november 2012 fik tinglyst pant i E. Ankenævnet lægger endvidere vægt på, at sønnens overtagelse af ejendommen forudsatte indfrielse af sit og den tidligere ægtefælles boliglån, og at klageren hverken ved modtagelse af kontoudskrifterne af 30. september, 5. og 31. oktober og 28. december 2012 eller ved modtagelse af årsoversigten per årsskiftet 2012 fremsatte indsigelse mod overførslen. Det bemærkes herved, at det af kontoudtoget den 30. september 2012 fremgår, at 165.293,37 kr. er overført til indfrielse af sønnens gæld.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.