Afgørelse

Spørgsmål om rækkevidden af forlig i forbindelse med tab på investering.

Indledning.

Denne sag vedrører rækkevidden af et forlig indgået i forbindelse med tab på lånefinansieret investering.

Sagens omstændigheder.

Klageren og dennes ægtefælle, H, var kunder i Forstædernes Bank, nu Nykredit Bank.

Den 18. december 2003 tegnede klageren såkaldte garantiobligationer Valutadynamik 2003/2008 for 10,3 mio. kr. Beløbet blev finansieret med et udlandslån i schweizerfranc (CHF) i banken.

I januar 2005 blev investeringen omlagt til Dexia Dannevirke 2005/2016 for 9,3 mio. kr. Ved omlægningen realiserede klagerne et tab på 1 mio. kr. på Valutadynamik 2003/2008.

Samtidig med omlægningen optog klageren et yderligere CHF-lån svarende til 10 mio. kr., der blev placeret i Dexia Dannevirke 2005/2016. Klagerens beholdning af Dexia Dannevirke 2005/2016 udgjorde herefter i alt nominelt 19,3 mio. kr.

Dannevirkeobligationen blev udstedt af Dexia Hypothekenbank Berlin. Obligationen var variabelt forrentet med en garanteret udløbskurs på 100 efter ca. 11 år. Renten blev fastsat på grundlag af rentespændet mellem den europæiske 2-årige rente og den europæiske 20-årige rente. De første 11 måneder forventedes rentesatsen at blive 9 % pr. år. For de følgende år blev rentesatsen anslået til 4,5 % - 7,5 % pr. år.

På forespørgsel fra klageren om status på investeringen meddelte banken ved e-mail af 1. april 2008, at værdien af CHF-lånene udgjorde i alt ca. 20.265.566 kr., mens værdien af Dannevirke obligationerne udgjorde 15.584.475 kr. (kurs 80,75), svarende til et urealiseret tab for klageren på 4.680.816 kr.

Ved e-mail af 29. april 2008 til klageren rykkede banken for en dialog med klageren om engagementet. Efter afholdelse af et møde mellem parterne sendte banken ved e-mail af 15. maj 2008 en opgørelse af engagementet, der viste en samlet gæld på 27.196.000 kr. og aktiver for i alt 19.181.000 kr. Klagerens nettogæld til banken udgjorde herefter 8.015.000 kr., hvoraf 5.161.000 kr. vedrørte den lånefinansierede investering i Dannevirke.

Den 28. maj 2008 blev Dannevirke obligationerne solgt for i alt 14.571.500 kr. (kurs 75,50). Ved e-mail af samme dato til banken gjorde klageren indsigelse mod forløbet. Klageren fremhævede blandt andet, at banken ikke var berettiget til at opsige engagementet, som ikke var misligholdt, og klageren påpegede fejl og forsømmelser, som banken efter klagerens opfattelse måtte bære ansvaret for.

Ved brev af 4. juni 2008 sendte banken en forligsaftale til klageren og H. Den 17. juni 2008 underskrev klageren og H et tilrettet eksemplar af aftalen. Heraf fremgår blandt andet:

"...

Til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav som [klageren] og [H] måtte have med banken, er følgende aftalt:

Alle Dannevirke obligationerne, nominelt kr. 19.300.000, sælges til markedskurs. Provenuet fra salget anvendes fuldt ud til delvis indfrielse af de to CHF-lån (konto nr. -562 og konto nr. -355). Tabet på indfrielsen bogføres på sikringskonto konto -302 i [klagerens] navn (herefter kaldet "afregningskontoen").

…

Banken laver en nedskrivning på afregningskontoen på 1.961.340,98 kr. Rest beløbet 3.950.000 kr. samt kassekreditten -248, (saldo – 1.563.390,33) omlægges til et CHF lån hvor [H] og [klageren] står som meddebitor.

…

Undertegnede accepterer hermed ovennævnte forlig i sin helhed og som følge heraf, kan vi ikke rejse krav mod banken af nogen art, og vi forpligter os til at behandle oplysningerne i dette forlig strengt fortroligt:

…"

Ved e-mail af 31. marts 2009 til banken gjorde klageren indsigelse mod udviklingen i bankens rente- og provisionssatser samt "hele vores aftalegrundlag fra maratonmødet den 17. juni 2008". Det var klagerens opfattelse, at han uretmæssigt var blevet tvunget til at sælge Dannevirke obligationerne, og at bankens rådgivning havde været mangelfuld.

Den 24. marts 2010 indgav klageren en klage over banken til Ankenævnet med krav om en erstatning på 6.790.000 kr. Beløbet svarede til tabet på Valutadynamik på 1 mio. kr. med tillæg af 3,75 % i rente af 19,3 mio. kr. i otte år (2008-2016).

I februar 2011 henvendte klageren sig til banken om nogle aktiehandler, der ifølge klageren var sket uden hans samtykke.

Klageren har under sagen fremlagt fondsnotaer for 20 aktiehandler gennemført i perioden 30. december 2004-21. maj 2008.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om erstatning.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at engagementet blev stiftet på bankens anbefaling.

Salget af Dannevirke obligationerne, hvorved han realiserede et tab på 4.728.500 kr., skete ved uretmæssig tvang fra bankens side.

Engagementet var ikke misligholdt, og Dannevirke obligationerne var en god og rentabel investering.

Kravet om at afvikle engagementet var tilsyneladende begrundet i bankens interesser i forbindelse med Nykredits opkøb af banken.

Som følge af salget blev han også afskåret fra at opnå den rentegevinst, som banken havde stillet ham i udsigt, da engagementet blev etableret. Dannevirke obligationerne viste sig at være et udmærket produkt, som ville have givet ham det forventede afkast.

Klagesagen vedrører ikke det realiserede tab (4.728.500 kr.) ved salget af Dannevirke obligationerne, jf. aftalen af 17. juni 2008. Det bestrides derfor, at han som anført af banken skulle være afskåret fra at gøre erstatningskravet gældende. Klagen vedrører mangelfuld rådgivning fra banken og bankens opsigelse af engagementet, herunder forløbet både før og efter aftalen af 17. juni 2008.

Det påhviler banken at dokumentere, at han har fået rådgivning i henhold til gældende regler, eller at han skulle have fraskrevet sig retten til at rådgivning. Han er detailkunde og er altid blevet betjent af bankens privatkundeafdeling. Lovpligtig rådgivning, der ikke kan dokumenteres skriftligt, må anses for ikke udført.

Han underskrev aftalen af 17. juni 2008 cirka fire timer efter modtagelsen, hvor en medarbejder fra banken mødte op på hans bopæl. Aftalen adskilte sig væsentligt fra udkastet af 4. juni 2008. Det bestrides således, at han som anført af banken havde god tid til at overveje aftalens indhold. Aftalen var i øvrigt fra bankens ikke til diskussion. Allerede i begyndelsen af 2009 gjorde han indsigelse mod aftalen.

Banken har undladt at forholde sig til hans indsigelser mod 10 udvalgte fondshandler, som blev gennemført uden hans samtykke, jf. e-mailkorrespondancen af februar 2011. Banken har endvidere undladt at opfylde et løfte om at fremlægge lydfiler, der dokumenterer bankens påstand om, at handlerne skete efter aftale.

Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen på baggrund af forligsaftalen af 17. juni 2008 bør afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at forligsaftalen af 17. juni 2008 blev indgået til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav, som klageren måtte have mod banken. Forligsaftalen er gyldig og bindende. Klageren er derfor afskåret fra at gøre yderligere krav gældende.

Klagerens krav i nærværende sag relaterer sig til forhold, der tidsmæssigt ligger forud for indgåelsen af forligsaftalen.

Klageren har gennem hele forløbet over for banken fremtrådt som professionel, idet han var mere aktiv og velinformeret end en typisk detailkunde. Der var således tale om en forligsaftale mellem ligeværdige parter. Som led i forligsaftalen accepterede banken et tab på 1.961.340 kr. på klagerens engagement.

Forliget blev indgået på grundlag af drøftelserne på en række møder. Underskrivelsen skete ca. to uger efter møderne, hvorfor klageren havde god tid til at overveje situationen og rådføre sig med eksterne rådgivere. Forligsforslaget blev udarbejdet på klagerens egen opfordring. Klageren blev hverken tvunget eller på anden måde presset til at underskrive forliget.

Banken forbeholder sig at komme med yderligere bemærkninger, medmindre sagen afvises af Ankenævnet eller banken frifindes.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.

Den 17. juni 2008 underskrev klageren en aftale med Forstædernes Bank, nu Nykredit Bank, om sit mellemværende med banken efter lukning af klagerens lånefinansierede investering i Dexia Dannevirke obligationer. Det fremgår udtrykkeligt, at aftalen var til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav. Der er efter det foreliggende ikke grundlag for at tilsidesætte aftalen, hverken helt eller delvist.

Allerede som følge heraf finder Ankenævnet, at klagerens krav om en eventuel erstatning i forbindelse med investeringerne i Valutadynamik og Dexia Dannevirke obligationerne, lukningen af investeringsengagementet, aktiehandler i perioden 30. december 2004-21. maj 2008 samt den af klageren anførte mistede/forventede rentegevinst i perioden 2008-2016 ikke kan tages til følge.

Som følge af det anførte træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.