Afgørelse

Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagsnummer:	100/2025
Dato:	15-08-2025
Ankenævn:	Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge, Kritte Sand Nielsen, Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Faldt Agerlin.
Klageemne:	Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Indklagede:	Nordea Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.

Sagens omstændigheder

Klagerne, H og M, var kunder i Nordea Danmark, hvor H og M havde to fælles konti og M havde en konto -052 og netbankadgang.

Ved tro- og loveerklæring af 22. november 2024 gjorde H indsigelse mod tre kontooverførsler på i alt 58.000 kr., der blev foretaget via netbank fra klagernes konti i banken til andre konti tilhørende tredjemand:

Dato og tidspunkt	Beløb i kr.	Fra konto	Modtagerkonto
21.11.2024 kl. 22:10:49	24.000	-081 (fælles konto)	-044
21.11.2024 kl. 22:33:16	24.000	-052 (M’s konto)	-620
22.11.2024 kl. 00:02:01	10.000	-532 (fælles konto)	-911

I forbindelse med indsigelsen krydsede H følgende punkt af:

” … Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne…”.

Af klagernes MitID-log fremgår blandt andet, at klagerne på transaktionstidspunktet havde ét aktivt MitID identifikationsmiddel -847, der var blevet aktiveret den 25. april 2022 og spærret den 22. november 2024 på en iPhone 12 mini.

Banken har oplyst, at kontooverførslerne blev gennemført ved, at H/klagerne loggede på netbank i banken ved at indtaste brugernavn og adgangskode til MitID samt ved godkendelse med MitID. Det samme gjorde H/klagerne, da de skulle gennemføre overførslerne, men som en ekstra sikkerhed i bankens netbank blev der ved en udvalgt overførsel sendt en SMS til klagerne, til hvilken H/klagerne skulle svare ”JA”, hvis overførslen skulle gennemføres.

Banken har fremlagt en SMS-log over SMS’er sendt til telefonnummer -746 for perioden 21. november 2024 til 22. november 2024, herefter fremgår, at der til telefonnummer -746 blev sendt to SMS’er med følgende indhold den 21. november 2024:

”OBS! Hvis en anden har bedt dig overføre penge, kan det være svindel. I tvivl? Ring til os via din mobilbankapp eller på 70 33 11 01. Bekræft overførsel af 24.000,00 kr. til konto ... 372 044. Svar JA, hvis den skal gennemføres - NEJ, hvis den ikke skal gennemføres. Venlig hilsen Nordea”

Det fremgår herudover, at der fra telefonnummer -746 blev modtaget en SMS den 21. november 2024 med indholdet: ”Ja”, hvorefter en SMS blev sendt til telefonnummer -746 med indholdet:

”Overførslen på 24.000 kr. gennemføres. Venlig hilsen Nordea”

Banken har oplyst, at kontooverførslerne var korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl. Det lykkedes banken at få 4.650 kr. tilbage fra de modtagende pengeinstitutter. Klagernes samlede tab er 53.350 kr.

Om baggrunden for transaktionerne har klagerne oplyst, at H blev ringet op af en person, som udgav sig for at være fra Nets. Svindleren forklarede klagerne, at nogen havde overført 36.000 kr. fra deres konti. Svindleren forklarede klagerne, at de kunne få pengene tilbage på deres konto, men at der manglede nogle oplysninger. Klagerne brugte i den forbindelse MitID.

Ved tro- og loveerklæring af 18. december 2024 gjorde H yderligere indsigelse mod en kortbetaling på 6.000 kr. foretaget den 26. november 2024 fra konto -532, som klagerne ikke kan vedkende sig. I forbindelse med klagesagen har H oplyst:

” … Har lavet indsigelse mod de 6000,-, men fik at vide at 8000,-selvrisikogruppe ikke dækkede, når det kun var 6000,-. Så igen lavede jeg indsigelse på de 58.000 kr.…”

Banken har oplyst, at det dens opfattelse, at kortbetalingen ikke indgår i klagen.

Klagerne har politianmeldt sagen.

Parternes påstande

Den 18. februar 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbagebetale tabet.

Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at H var udsat for svindel.

Hun gav sine oplysninger fra MitID, da svindleren fortalte hende, at hun kunne få pengene tilbage.

Hun har kun godkendt med MitID og ikke udleveret kontooplysninger eller personlige oplysninger.

Hun kunne ikke se, at nogen styrede hendes ting. Hun havde ingen computer og iPaden var slukket.

Hun har ikke modtaget nogen SMS’er. Hun har kun talt i telefonen og godkendt med MitID.

Nordea Danmark har anført, at overførslerne var autoriserede. Overførslerne var korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl.

H anerkendte i tro & love erklæringen, at hun selv foretog overførslerne og har videre sat ”X” i feltet ”Jeg har selv foretaget de ovenstående transaktioner på baggrund af 3. mands urigtige oplysninger omkring formålet af overførslerne”.

H/klagerne har ydermere benyttet sin sædvanlige MitID-enhed, hvorpå hun godkender alle overførsler.

Herudover svarede Klagerne/H ”JA” til de SMS´er, som de modtog vedrørende overførslernes gennemførelse. Teksten i SMS´erne var meget tydelig omkring, hvad det omhandlede og med klagers ”JA”, så godkendte hun gennemførslerne.

Der kan derfor ikke være tvivl om, at overførslerne er autoriserede, og at banken på den baggrund ikke er forpligtet til at godtgøre klagerne de omhandlede transaktioner.

Klagerne kan derfor heller ikke påberåbe sig de hæftelsesbegrænsninger, der følger af betalingslovens § 100.

Det skal bemærkes, at betalingslovens § 112 ikke finder anvendelse i dette tilfælde, da klagerne har foretaget overførslerne via sin netbank.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, H og M var kunder i Nordea Danmark, hvor H og M havde to fælles konti og M havde en konto -052 og netbankadgang.

Tre medlemmer – Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge og Kritte Sand Nielsen – udtaler:

Ud fra klagernes egne oplysninger om, at H selv foretog overførslerne, finder vi, at de omtvistede transaktioner blev autoriseret af hende, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klagerne blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.

Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagernes tab.

Vi stemmer derfor for, at klagerne ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Ann-Mari Faldt Agerlin – udtaler:

Vi finder, at den manipulation, klagerne er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klagerne har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.

Klagerne har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.

Klagerne bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.

Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 45.350 kr. tilbage.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.