Krav om nedskrivning af gæld begrundet i modkrav, herunder krav om erstatning for modregning.
| Sagsnummer: | 205/2019 |
| Dato: | 31-03-2020 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Anders Holkmann Olsen, Karin Sønderbæk, Ida Marie Moesby, Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om nedskrivning af gæld begrundet i modkrav, herunder krav om erstatning for modregning. |
| Indklagede: | Arbejdernes Landsbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om nedskrivning af gæld begrundet i modkrav, herunder krav om erstatning for modregning.
Sagens omstændigheder
Klageren blev kunde i Arbejdernes Landsbank i 2011.
Den 3. marts 2015 underskrev klageren en ”Kreditaftale Erhverv”, hvorefter klagerens personligt ejede enkeltmandsfirma fik en kredit på 211.000 kr. tilknyttet en konto -803 i banken. Den 7. juni 2015 blev kreditten forhøjet med 65.500 kr. til 276.500 kr. Kreditten skulle være afviklet senest den 1. juli 2018. Af kreditaftalen fremgik, at udlånsrenten for tiden var 11,75 %, og at banken kunne opsige kreditten uden varsel i tilfælde af misligholdelse.
Af en kontoudskrift fremgår, at konto -803 kom i overtræk ved udgangen af 2015.
I en e-mail af 1. februar 2017 til klagerens ægtefælle, H, omtalte banken spærring af parrets betalingskort. Banken anførte endvidere:
”… Med hensyn til at i beder mig om ikke at modregne jeres dagpenge og tabt arbejdsfortjeneste udbetalinger har svært med at forstå jeres argumenter, for beløbene bruges til at betale faste udgifter og inddækning af det store overtræk på jeres Superløns konto. …”
I en e-mail af 28. marts 2017 til H meddelte banken, at den ikke ønskede at udvide parrets engagement.
Den 2. juni 2017 overførte banken 19.383,27 kr. til konto -803 ved modregning i en konto tilhørende parret. Den 18. oktober 2018 blev modregningen tilbageført.
Ved et brev af 2. oktober 2017 til klageren opsagde banken kreditten som misligholdt. Ved et brev af 22. november 2017 til klageren meddelte banken, at klagerens engagement overgik til bankens inkassoafdeling, og at den sædvanlige rentetilskrivning blev stoppet indtil videre.
I januar 2018 indgav klagerens bopælskommune begæring om tvangsauktion over parrets ejendom som følge af restance med betaling af ejendomsskat.
Den 7. august 2018 overførte banken 13.847,13 kr. og 1.190,12 kr. til konto -803 ved modregning i to af parrets konti. Modregningerne blev tilbageført den 13. august 2018 og den 6. september 2018.
Parterne søgte forgæves at indgå en aftale om afvikling af gælden i oktober 2018. I forbindelse hermed tilskrev banken konto -803 35.391,05 kr. i akkumuleret rente, og klageren indbetalte en ydelse på 2.000 kr. den 31. oktober 2018.
Ved stævning af 14. januar 2019 nedlagde banken påstand om, at klageren skulle betale 343.252,07 kr. med tillæg af rente 17,05 % p.a. fra den 29. oktober 2018. Den 4. april 2019 henviste retten sagen til behandling i Ankenævnet efter klagerens anmodning, jf. retsplejelovens § 361.
Den 16. maj 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet
Banken har oplyst, at den pr. kulance har tilbageført alle foretagne modregninger, herunder en modregning foretaget den 20. maj 2019.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal nedskrive sit tilgodehavende med hans modkrav.
Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at banken uberettiget afviste hans anmodning om lån i en svær tid. Han og H har altid overholdt deres forpligtelser men var i en ekstraordinær situation med sygdom. Banken afviste samtlige løsningsforslag. Banken har handlet i strid med god skik for finansielle virksomheder. Banken krævede, at han skulle anerkende hovedstolen og afviste enhver dialog omkring modregning, hvilket måtte anses for en afvisning af at indgå en aftale om afvikling. Banken modarbejdede deres mulighed for at overholde kreditaftalen og påførte dem et tab.
Banken forværrede situationen ved at spærre deres kreditkort uden at sørge for, at der var penge nok til mad til familien og ved at foretage løbende hævninger til dækning af gebyrer og provision. Banken har i flere tilfælde handlet i strid med retsplejelovens § 509, hvorefter udlæg ikke kan foretages i aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for skyldneren og hans husstand. Beløbet, som banken modregnede i den 2. juni 2017, var afsat til ejendomsskat, øvrige privatudgifter og realisering af webshop. Modregningen medførte, at deres hus var tæt på at komme på tvangsauktion. Banken har uberettiget beregnet sig gebyrer for selvskabte overtræk.
Banken efterspurgte start af webshop og omsætning for derefter at modregne i de midler, som han havde lånt til dette. Måneders arbejde med webshoppen gik derefter tabt. Bankens modregning bevirkede, at hjemmesiden blev forsinket i et år med deraf følgende tab af omsætning.
Banken forringede hans muligheder for at søge supplerende arbejde, da vigtige referencer gik tabt med tabet af hjemmesider.
Banken påførte ham et tab, der skal modregnes i hovedstolen. Hans tab omfatter renter for ekstra lån, der som følge af banken ikke har været til hans disposition i perioden fra 2. juni 2017 til 18. oktober 2018, 6.976 kr., tab i forbindelse med tre hjemmesider (3 gange 29.500 kr. eksklusive moms samt 15.000 kr. til programmør), tabt omsætning for perioden fra medio 2017 til medio 2018, 80.000 kr., ekstra rentetilskrivning for erhvervslån i banken, 52.504 kr. samt spildte programmørtimer m.v.
Arbejdernes Landsbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at banken søger gældens størrelse fastslået ved dom, idet klageren ikke vil vedkende sig gælden. Banken skal have et fundament, jf. retsplejelovens § 478, for at kunne inddrive det skyldige beløb, hvilket kræver en domsstolsafgørelse. Klageren har fuldt ud mulighed for at gøre sine synspunkter gældende ved en domstolsbehandling af sagen, herunder påstandene om, at banken skulle have påført klageren et tab, som klageren mener kan modregnes i gælden. Klagerens synspunkter kræver en bevisførelse, herunder mundtlige partsforklaringer, der ikke kan ske ved Ankenævnet.
Arbejdernes Landsbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren har oprettet en kredit i banken og har forbrugt det skyldige beløb, hvilket er ubestridt.
Kreditten var misligholdt, idet klageren overtrak kreditten. Kreditten blev derfor opsagt af banken efter en længere periode med gentagne rykkere.
Den oprindeligt aftalte slutdato for kreditten, hvor eventuelt skyldigt beløb skulle være indbetalt, er desuden overskredet.
Klageren har ikke villet indgå aftale om afvikling af gælden. Parterne havde en omfattende dialog og indgik i oktober 2018 en aftale, hvorefter klageren til en start skulle betale en månedlig ydelse på 2.000 kr. med henblik på en senere forhøjelse af ydelsen. Banken tilskrev samtidig den akkumulerede rente for perioden fra den 22. november 2017 til den 29. oktober 2018 med den i kreditaftalen aftalte rentesats i stedet for bankens inkassorente 17,5 % p.a., som banken kunne have gjort. Klageren indbetalte en ydelse på 2.000 kr. den 31. oktober 2018, men underskrev ikke et frivilligt forlig om afvikling.
Klageren har under sagsforløbet gjort gældende, at banken har foretaget uberettiget modregning. Banken er ikke enig i, at modregningerne var uberettigede, men banken har alligevel tilbageført alle foretagne modregninger. Dette gælder tillige modregningen på 5.080 kr. foretaget den 20. maj 2019. Der kan derfor ses bort fra klagerens synspunkter om uberettiget modregning.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende og kan ikke gøres ansvarlig for klagerens tab, såfremt et tab måtte kunne dokumenteres.
Klagerens påstand om modregning af påståede tab i gælden til banken afvises. Klagerens forklaring og de fremlagte bilag dokumenterer ikke, at banken har handlet ansvarspådragende, eller at klageren har lidt et tab. De almindelige ansvarsbetingelser, herunder den nødvendige årsagssammenhæng, er ikke opfyldt.
Det bestrides, at klageren har lidt et tab. Klagerens påstande om tab er ubegrundede og udokumenterede. Trods bankens gentagne opfordringer har klageren ikke begrundet eller dokumenteret, hvori hans tab skulle bestå. Udgifterne til klagerens virksomhed må anses for almindelige driftsudgifter. En i øvrigt udokumenteret omsætning for medio 2017 til medio 2018 kan ikke lægges til grund for en antaget omsætning året efter.
Klageren søger efter bankens opfattelse at trænere sagen.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at afvise klagen.
I marts 2015 fik klagerens personligt ejede enkeltmandsfirma en kredit i banken på 211.000 kr., der i juni 2015 blev forhøjet til 276.500 kr. Kreditten skulle være afviklet senest den 1. juli 2018.
Ankenævnet finder, at banken var berettiget til at opsige kreditten som misligholdt den 2. oktober 2017, hvor kreditten var overtrukket.
Banken foretog flere gange modregning i konti tilhørende klageren og hans ægtefælle til inddækning af sit tilgodehavende vedrørende kreditten. Banken foretog endvidere en modregning på 5.080 kr. efter indgivelse af klagen til Ankenævnet. Banken har oplyst, at den pr. kulance har tilbageført alle foretagne modregninger.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har dokumenteret, at han har lidt et tab ved de foretagne modregninger.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har pådraget sig et ansvar i forbindelse med parternes forsøg på at indgå aftale om afvikling af gælden, eller at klageren i øvrigt har godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at bankens krav mod ham i henhold til kreditten skal nedsættes eller bortfalde.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af de enkelte poster i bankens opgørelser.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.