| Sagsnummer: | 216/2022 |
| Dato: | 15-02-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Duerlund, Tina Thygesen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: | Indekskonto - øvrige spørgsmål Indekskonto - udbetalingsperiodens længde |
| Ledetekst: | Indsigelse om forkortet udbetalingsperiode på indekskontrakter. |
| Indklagede: | Nordfyns Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om forkortet udbetalingsperiode på indekskontrakter.
Sagens omstændigheder
Den 17. august 1970 indgik klageren, der er født i 1948, en aftale med et pengeinstitut om oprettelse af seks indekskontrakter.
Ifølge aftalen var udbetalingsperioden 10 år og grundrenten 4,25 % pr. år. Indekskontoen skulle forrentes med pengeinstituttets højeste indlånsrente, der var p.t. 9 % pr. år., samt en overrente p.t. 0,25 % pr. år. Af aftalen fremgik i øvrigt blandt andet:
"Udbetaling
3. A. Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67 år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettigede til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalingerne dog for hver af de af aftalen omfattede indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte.
B. Endvidere udbetales gennem banken det månedlige indekstillæg, som kontohaveren måtte oppebære i henhold til loven."
Den 27. marts 2001 blev indekskontrakterne overført til Nordfyns Bank.
Ved brev af 26. september 2013 til klageren skrev banken, at udbetalingerne fra klagerens indekskonto begyndte den 1. december 2013, samt at klageren skulle vælge mellem normal grundrente og variabel grundrente. Af brevet fremgik blandt andet:
”Normal grundrente
Variabel grundrente
Det er ikke muligt på forhånd at afgøre, hvilken metode du total set vil få mest ud af. Ligesom den aftalte udbetalingsperiode på 10 år ikke kan garanteres.”
Ved erklæring af 26. august 2013 valgte klageren udbetaling med normal grundrente. Egenudbetalingerne blev beregnet på grundlag af en beregningssaldo på 111.856,55 kr. og grundrenten på 4,25 %.
Ved brev af 11. oktober 2013 til klageren sendte banken et ”endeligt stamkort” for indekskontoen gældende fra 1. december 2013. Af stamkortet fremgik, at udbetalingsperioden var 10 år, grundrenten 4,25 %, og at udbetalingen hver måned var 1.422,26 kr.
I udbetalingsperioden var de månedlige udbetalinger fra indekskontoen på ca. 1.126,00 kr. Statens indekstillæg steg løbende fra 1.178,94 kr. i 2014 til 1.292,52 kr. i 2021.
Rentesatsen på indekskontoen var lavere end grundrenten i udbetalingsperioden, og fra 2018 frem til 2021 udgjorde renten 0 %.
Ved brev af 7. april 2022 til klageren skrev banken, at udbetalingen fra klagerens indeksopsparing ophørte den 1. maj 2022, idet hele opsparingen var blevet udbetalt.
Ved e-mail af 22. april 2022 til banken henviste klageren til rentesatsen på 4,25 %, der fremgik af aftalen om oprettelse af indekskontrakterne af 17. august 1970 samt til erklæringen af 26. august 2013 og anførte, at en faldende rente ikke havde indflydelse på hans kontrakt.
Ved e-mail samme dag til klageren bekræftede banken, at klageren fik en fast grundrente på 4,25 %, men at han også fik rente fra banken, der havde været faldende igennem flere år, hvorfor løbetiden var forkortet.
I perioden fra 2012 til 2021 sendte banken årsudskrifter for indekskontoen til klageren, hvoraf indlånsrentesatsen fremgik. Banken har oplyst, at den endvidere årligt sendte meddelelse til klageren om næste års udbetaling, hvoraf forudsætningerne for udbetalingen fremgik. Banken har fremlagt meddelelserne for perioden 2015 til 2022.
Banken har fremlagt et uddrag med overskriften ”Udbetalingens længde ved valg af fast grundrente” fra Finans Danmark.
Parternes påstande
Den 1. juni 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordfyns Bank skal betale 45.191,50 kr., subsidiært et større beløb.
Nordfyns Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken er forpligtet til at fortsætte indeksudbetalingerne inklusive statens indekstillæg indtil udløbet af den i kontrakten fastsatte udbetalingsperiode på 10 år.
Banken stoppede udbetalingen den 1. maj 2022, som ellers skulle løbe til november 2023. Hans krav mod banken er den manglende månedlige betaling på 2.378,50 kr. eller i alt 45.191,50 kr. Subsidiært skal banken betale et større beløb, som følge af at banken tilsyneladende har tilskrevet rente med en mindre procentsats end den aftalte på 4,25 %.
Aftalen af 17. august 1970, punkt 2, angiver en fast grundrente på 4,25 % med en udbetalingsperiode på 10 år.
Den 26. september 2013 sendte banken en advisering, hvor han skulle vælge mellem variabel og fast grundrente. Han valgte fast rente på 4,25 %. Af adviseringens afsnit om ”normal grundrente” fremgår, at der ville blive udbetalt 2.331,26 kr. hver måned, samt at det ”giver en jævnt stigende udbetaling over hele perioden.” Dette er sagens kerne. Det endelige stamkort af 11. oktober 2013 angiver også en normal grundrente på 4,25 %.
Banken anfører, at renten er variabel. Det kan den ikke være, da aftalen anfører en fast grundrente på 4,25 %.
Årsagen, til at han overflyttede sin indekskontrakt til Nordfyns Bank i 2001, var, at der samme år havde været en annonce i Jyllands Posten, hvor banken tilbød en højere rente på indekskontrakter end grundrenten. Årsudskrifterne 2012-2021 angiver en varierende indlånsrentesats, som han selv har opfattet som den overrente til grundrenten, som var årsagen til, at han flyttede over til banken. Han var ellers ikke kunde i banken, da den ligger fjernt fra hans bopæl.
Banken henviser til fremsendte meddelelser om næste års udbetaling, der angiver en fast grundrente på 4,25 %. Af meddelelsen af 11. december 2021 fremgår, at hans udbetalinger i 2022 udgør 2.419 kr. pr. måned.
Det af banken fremlagte fra Finans Danmark er til bankens interne brug og er ikke noget, han er delagtiggjort i.
Nordfyns Bank har anført, at det er korrekt, at klageren valgte den faste rente som "beregningsrente", men at det ikke ændrer på, at renten er variabel.
Banken henviser til beskrivelsen af udbetalingsperiodens længde ved valg af fast/normal grundrente fra Særlig Indlån fra Finans Danmark.
Banken sendte årligt meddelelse om næste års udbetaling til klageren. I disse skrivelser fremgik forudsætninger for udbetalingen. Samtidig blev der hvert år sendt årsudskrift vedrørende indekskontoen, hvor aktuel rentesats for kontoen fremgik.
Renten på kontoen var ved udbetalingsstart 1,25 % pr. år og er grundet den generelle renteudvikling faldet over udbetalingsperioden til 0,00 % pr. år. fra 2018.
Renten er variabel, og der er sket advisering ved renteændringer. De seneste mange års lave renteniveau har afkortet udbetalingsperioden.
Ankenævnets bemærkninger
I forbindelse med at udbetalingen af klagerens indekskontrakter skulle begynde den 1. december 2013, valgte klageren i august 2013, at udbetalingernes størrelse skulle beregnes på grundlag af den normale grundrente.
Ankenævnet lægger til grund, at indeståendet på klagerens indekskonto blev forrentet med bankens højeste indlånsrente med tillæg af en overrente.
Ankenævnet finder ikke, at banken har været forpligtet til at forrente indeståendet med en samlet rente som mindst svarede til den faste grundrente på 4,25 % pr. år med henblik på at fastholde den i aftalen angivne udbetalingsperiode på 10 år.
Det fremgik af aftalen om indekskontrakterne, at udbetalingerne fortsatte, indtil kontoens indestående var opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved blev længere eller kortere end det aftalte.
Klageren, der via kontoudskrifterne løbende har kunnet orientere sig om indekskontoens saldo, måtte påregne, at udbetalingerne ville ophøre, når kontoens indestående var opbrugt.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.