Spørgsmål om pengeinstitut gav fejlagtige oplysninger om afregningsdagen for værdipapirhandel og om kurs på svenske obligationer.
| Sagsnummer: | 342/2003 |
| Dato: | 06-04-2004 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Anne Dehn Jeppesen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om pengeinstitut gav fejlagtige oplysninger om afregningsdagen for værdipapirhandel og om kurs på svenske obligationer. |
| Indklagede: | Alm. Brand Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag vedrører, om indklagede har givet klageren fejlagtige oplysninger om afregningsdagen for nogle værdipapirhandler og om kursen på svenske obligationer.
Sagens omstændigheder.
I sommeren 1997 overførte klageren sit engagement med pengeinstituttet P til indklagede.
Kundeforholdet blev etableret den 11. juli 1997.
Den 20. august 1997 oprettede indklagede et åbent værdipapirdepot til klageren.
Den 28. august 1997 blev der overført Totalkredit obligationer og Jyske Bank aktier fra klagerens depot hos P til det nyoprettede depot.
I december 1999 rettede klageren henvendelse til indklagede med tre klagepunkter. Klageren anførte, at hun ved en obligationshandel i forbindelse med overførslen af engagementet på grund af misinformation fra indklagedes side havde mistet fem dages obligationsrente + udtrækning, at indklagede havde misinformeret om kursen på en beholdning af svenske obligationer, og at indklagede havde forsømt at overføre en betalingsserviceaftale fra P. Klageren anførte endvidere, at hun i sin tid forgæves havde rettet skriftlig henvendelse til indklagedes bestyrelse om klagepunkterne.
I foråret 2000 genfremsendte klageren klageskrivelsen, som tilsyneladende ikke var blevet modtaget af indklagede. Klageren gjorde samtidig indsigelse imod fire restancegebyrer på i alt 750 kr., som var blevet debiteret på hendes højrentelønkonto i en periode, hvor hun var bortrejst.
Indklagede har under sagen fremlagt kopi af en kontoudskrift, hvoraf det fremgår, at de trukne gebyrer blev tilbageført til kontoen den 26. maj 2000.
Klageren har fremlagt kopi af nogle skrivelser, hvori hun rykker indklagede for "direkte svar på de personlige forespørgsler vedrørende tabsgivende fejlinformationer", idet klageren ifølge skrivelserne alene havde modtaget "nogle generelle irrelevante informationer angående straks- og valutahandler".
Af indklagedes vilkår for værdipapirhandel fremgår bl.a.:
"13. Afvikling af fondshandler.
Ved afvikling forstås betaling for og levering af handlede papirer.
Afviklingsdagen er, når intet andet er aftalt, tredje børsdag efter handelsdagen for værdipapirer noteret på Fondsbørsen, og tre børsdage efter handelsdagen for værdipapirer der handles på en dansk autoriseret markedsplads samt for unoterede værdipapirer.
Der går således tre børsdage fra tidspunktet, hvor din ordre bliver handlet, til værdipapirerne tilgår/fragår dit værdipapirdepot.
Afviklingsdagen for en værdipapirhandel er samtidig valørdag/rentedato og betalingsdato."
Parternes påstande.
Den 17. september 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om "redegørelse for misinformation(er) med tab til følge".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i forbindelse med salg/køb af obligationer igennem mange år har været vant til at afgive ordrerne samtidig med henblik på at undgå spild af rentedage. I forbindelse med bankskiftet ønskede hun at omlægge en obligationsbeholdning, hvilket skulle ske før en udtrækning i august 1997. Indklagede påtog sig opgaven.
Hun forespurgte til sagen en uge før udtrækningen fandt sted og fik da oplyst, at der skulle betales ekstra gebyr for en fuldmagt, idet salget skulle foretages via P inden udtrækningsdatoen. Hun betalte gebyret og ønskede samtidig at afgive ordre om køb. Købsordren blev imidlertid udskudt, idet indklagede oplyste, at man havde et særligt system, der betød, at køb kunne foretages med valør fra dag til dag. I det aktuelle tilfælde skulle købet bestilles torsdag inden kl. 15 for at gælde fredag, hvor salget blev effektueret. Udtrækningen skule ske om lørdagen. Det viste sig, at købet ikke kunne gennemføres som oplyst af indklagede, hvilket kostede hende fem dages rente og udtrækningschance af et par millioner. Det afvises, at der var tale om en misforståelse. På grund af dårlige erfaringer med P og den forestående udtrækning var hun særlig agtpågivende med henblik på at undgå at mistet rentedage og udtrækning. Endvidere forekom indklagedes system hende så specielt, at det blev gennemdrøftet grundigt.
I forbindelse med engagementsoverførslen ønskede hun endvidere at sælge en post svenske obligationer, der normalt stod i ca. kurs 103. På forespørgsel oplyste indklagede, at obligationerne stod i kurs 93, hvilket undrede og ærgrede hende, idet der var tale om et fald på ca. 10% på ca. en måned. Hun solgte derfor ikke obligationerne. Da obligationerne udløb i maj 1999, fik hun oplyst, at kursen på papirerne hele tiden havde været over 100. På udløbstidspunktet var kursen på svenske kroner væsentligt lavere end på det tidspunkt, hvor hun på grund af indklagedes misinformation undlod at sælge.
Hun har gennem årene forgæves forsøgt at få indklagede til at forholde sig til klagepunkterne.
Indklagede bør erstatte hendes tab.
Indklagede har anført, at klageren løbende har foretaget handler med værdipapirer, og at samtlige handler er blevet foretaget i overensstemmelse med klagerens ønsker og på korrekt måde. De rentedage, som klageren anfører som tabte, er de almindelige afregningsdage, jf. vilkårene for værdipapirhandel (tre børsdage).
For så vidt angår spørgsmålet om den manglende udtrækning, er det umuligt at vide, hvorvidt en udtrækning ville have omfattet klagerens obligationer og hvor mange.
Klageren har hovedsageligt foretaget køb og salg med samme afregningsdag. Af depotudskrifterne fremgår det ikke, at der skulle være foretaget køb/salg i forbindelse med overførslen i sommeren 1997.
Det bestrides, at indklagede har givet de af klageren hævdede oplysninger om kursen på svenske obligationer.
Det afvises, at der er begået fejl i forbindelse med overførsel af klagerens betalingsserviceaftaler.
Klageren har ikke lidt noget tab, ligesom klageren heller ikke har dokumenteret at have lidt et sådant.
Klageren har jævnligt rettet henvendelse med spørgsmål og ønsker om forklaringer på adskillige af de foretagne handler, og klageren har altid fået svar på sine henvendelser.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.