Indsigelse om misbrug af betalingskort efter fysisk tilbageholdelse i bil.
| Sagsnummer: | 228/2024 |
| Dato: | 31-01-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse om misbrug af betalingskort efter fysisk tilbageholdelse i bil. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om misbrug af betalingskort efter fysisk tilbageholdelse i bil.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor han blandt andet havde en konto -21 med to tilknyttede betalingskort -396 og -207.
Banken har fremlagt sine regler for Visa/Dankort som var gældende fra 27. juli 2020, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
4. Hvis Visa/Dankort bortkommer eller bliver stjålet
Meld det straks, hvis kortet forsvinder eller bliver stjålet. Det samme skal ske, hvis du har mistanke om, at din pinkode er afluret eller at andre anvender dit kort eller kortnummer uretmæssigt. Kontakt straks dit pengeinstitut, så dit Visa/Dankort bliver spærret og ikke kan bruges.
…
10. Dit ansvar ved misbrug af dit Visa /Dankort
…
10.2. Hæftelse og selvrisiko
…
Du skal dække tab op til 8.000 kr. i tilfælde af, at dit Visa/Dankort har været misbrugt af en anden person og der i den forbindelse er anvendt personlig sikkerhedsforanstaltning, og
- Du har undladt at underrette pengeinstituttet snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet eller din mobiltelefon med wallet er bortkommet, eller at uberettigede har fået kendskab til sikkerhedsforanstaltningen
- Du med forsæt har overgivet sikkerhedsforanstaltningen til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at du indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug
- Du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse
…”
Klageren har oplyst, at han om natten den 24. februar 2024 blev udsat for et røveri, og at tyvene stjal hans pung og mobiltelefon. Klageren har oplyst, at han senere samme dag spærrede sit betalingskort og anmeldte røveriet til politiet under journalnummer -278-24.
Banken har fremlagt en kontoudskrift for perioden 26. til 27. februar 2024, hvoraf fremgår blandt andet:
”…
27-02-2024 [hæveautomat A] -2.000,00
…
27-02-2024 [benzintank] -628,41
…
26-02-2024 [hæveautomat B] -6.000,00
…”
Ved e-mail af 26. februar 2024 meddelte banken klageren, at han skulle udfylde bankens spørgeskema.
Af spørgeskema i forbindelse med tyveri af 26. februar 2024 fremgår bland andet:
”…
1. Hvornår har du sidst anvendt kortet?
Dato: 24FEB2024 Kl.: 02.30
Sted: [Sted I] eller [Sted G]
2. Hvornår har du sidst registreret, at du var i besiddelse af kortet?
Dato: 24FEB2024 Kl.: 02.30
3. Hvornår opdagede du, at kortet var stjålet/forsvundet?
Dato: 24FEB2024 Kl.: 03.30
4. Hvornår anmeldte du kortet stjålet?
Dato: 24FEB2024 Kl.:14.00
5. Hvordan har du opbevaret kortet?
I min baglomme i en kortholder
6. Hvordan har du opbevaret koden?
I mit hoved
7. Har du indgivet politianmeldelse? (Hvis NEJ – skal politianmeldelse indgives)
Dato: 24FEB2024 Kl.: 13.30
Sted: initialt som en elektronisk anmeldelse. 25FEB2024 14.30 var jeg forbi Politistationen på [område] og afgive yderligere forklaring.
9. Beskriv udførligt omstændighederne, hvorunder kortet bortkom.
Jeg var på en med mine venner. Omkring kl. 03.00 bliver jeg ført ind i en bil af folk jeg ikke kender, som kører igennem [by K] – [by S] – [by Ø] til min hjemadresse. Når jeg ankommer der, tager de min telefon, og der opdager jeg også at min pung ikke er i min besiddelse. Via telefon data, kan jeg se at de har efterfølgende kørt til [by H] midtby, hvorefter telefonkontakten stopper. Først d. 24FEB2024 formiddag, får jeg fat på nogen, der kan spærre mine kort på mine vegne. Efter jeg får fat på min arbejdstelefon 24FEB2024 – 13.00 og får genskabt mitID, kan jeg logge ind på de offentlige systemer, lave indsigelser, annullere betalingsanmodninger, kontakte politi og forsikring.
…”
Banken har fremlagt en indsigelsesblanket, som var udfyldt af klageren, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
|
… |
… |
|
Kortnummer … |
[-397] |
3. mandsmisbrug PIN-terminal
|
Købsdato … |
Forretningens navn … |
Transaktionsbeløb og valuta … |
|
24-02-2024 |
[hæveautomat A] |
-2.000,00 DKK
|
|
24-02-2024 |
[hæveautomat B] |
-6.000,00 DKK
|
|
Beskriv hvad der er sket: … |
|
Min pung blev stjålet og kortet misbrugt |
|
Havde du kortet på købstidspunktet? … |
|
Nej, jeg havde mistet mit kort. |
…
Beskriv hvad der er sket:
Vælg den transaktion du sidst selv har foretaget …
23-02-2024 [betalingsmodtager D] 524,75 DKK
…”
Banken har anført, at der var en uoverensstemmelse mellem indholdet af klagerens oplysninger i spørgeskema af 26. februar 2024 og klagerens indsigelse. Klageren har anført, at årsagen til uoverensstemmelsen er, at ikke alle transaktioner var registreret på indsigelsestidspunktet, og at de af ham angivne betalinger var de sidst registrerede transaktioner på indsigelsestidspunkterme.
Den 26. februar 2024 anmodede banken klageren om en grundigere beskrivelse af hændelsesforløbet, herunder om han selv gik ind i bilen eller om han fysisk blev ført ind i bilen, hvordan han kom i kontakt med gerningsmændene, om han havde oplyst sin PIN-kode til gerningsmændene, og om han skulle betale for køreturen.
Ved e-mail af 27. februar 2024 beskrev klageren hændelsesforløbet til banken:
”…
Jeg havde forladt mine to venner, som jeg var med mig på baren for at gå på toilettet. Derefter bliver jeg kontaktet af nogle, som insisterer på at jeg ikke er for fuld og om jeg ikke hellere bør tage hjem. Jeg mistænker, at min pung bliver stjålet fra min baglomme uden at jeg bemærker det i hele situationen.
Jeg er modvillig, men de er meget insisterende, hvorefter de fører mig ud og insisterer på at de vil køre mig hjem. De "fører" mig ud udenom hvor mine venner befinder sig. Herunder "forlader" jeg mine taske, jakke og trøje, og således bliver ført blot iført t-shirt ud til bilen.
Jeg bliver kørt rundt og kan se, at de ikke er på den rigtige vej. De kører forbi [by H] og jeg føler mig ængstelig. Efterfølgende kører de så mod mit hjem og insisterer på, at jeg skal betale dem OG at jeg SKAL gøre det via en bank overførsel.
Da jeg blot ønsker det hele overstået, og får åbnet LSB appen tager de telefonen fra mig, smider mig ud af bilen og kører væk.
…”
Klageren oplyste herudover, at der ikke var aftalt en pris, da han ikke på egen opfordring ønskede at forlade sine venner, taske, jakke eller cykel.
Klageren sendte en kortoversigt over, hvilken rute de ukendte personer havde kørt. Herudover oplyste klageren, at de ukendte personer havde forsøgt at gennemføre en kontooverførsel på 1.000 kr., men at denne ikke blev gennemført, da han annullerede den, da han fik adgang til sit MitID.
Samme dag meddelte klageren banken, at han ønskede at gøre indsigelse mod en yderligere kontanthævning på 2.000 kr., hvorfor der var hævet i alt 10.000 kr. og en optankning på ca. 650 kr.
Samme dag meddelte banken klageren, at der ikke var foretaget en yderligere kontanthævning på 2.000 kr., men at kontanthævningen var blevet bogført på klagerens konto, hvorfor der alene var foretaget kontanthævninger for i alt 8.000 DKK. Banken afviste klagerens indsigelse over kontanthævningerne på 8.000 kr. Banken kunne herudover ikke konstatere en betaling på 650 kr. til optankning, hvorfor klageren skulle lave en ny indsigelse, hvis han fortsat mente, at der var foretaget flere transaktioner, han ikke kunne vedkende sig.
Banken har fremlagt en yderligere indsigelsesblanket, som var udfyldt af klageren, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
|
… |
… |
|
Kortnummer … |
[-207] |
Kortholder har ikke foretaget transaktionen
|
Købsdato … |
Forretningens navn … |
Transaktionsbeløb og valuta |
|
24-02-2024 |
[benzintank] |
628,41 DKK |
…
|
Specificer … |
|
Min telefon og pung blev røvet fra mig. Kortet er elektronisk. |
…
|
Her har du mulighed for at give yderligere oplysninger til din indsigelse eller give oplysninger, hvis du ønsker at gøre indsigelse i mod transaktioner, som du ikke kunne vælge før … |
|
Se Indsigelse 392405500025 for yderligere information. Kort: Er blevet tvunget - mod min vilje - ind i en bil, hvorefter jeg bliver frarøvet telefon og pung. Røveriet af telefonen sker efter tvunget igangsættelse af overførsel via LSB app, hvorfra pinkoden kan aflæses uden yderligere sikkerhed eller verifikation |
…”
Banken har fremlagt et svar fra banken til klageren af en ikke nærmere angivet dato, hvoraf fremgår:
”…
DKK 628,41 er d.d. indsat midlertidigt på din konto som et udlæg.
Beløbet kan trækkes tilbage, såfremt Lån & Spar Bank på baggrund af sagens oplysninger finder det begrundet.
Krediterer forretningen på et senere tidspunkt din konto, har du pligt til at oplyse Lån & Spar dette.
Hører du ikke fra os inden 8 måneder, betragtes sagen som afsluttet.
…”
Fra den 1. marts 2024 til den 9. april 2024 gjorde klageren indsigelse mod bankens afgørelse af 27. april 2024. Banken fastholdt sin afvisning af klagerens indsigelse.
Parternes påstande
Den 15. april 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal godtgøre ham 7.625 kr.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens afgørelse er forkert. Han handlede forsvarligt taget situationen og de omstændigheder, han var udsat for, i betragtning. Han skal betale 375 kr. i selvrisiko og ikke 8.000 kr., som banken har afgjort.
Oplysningerne om hans sidste anvendelse af sit betalingskort skete ud fra hans umiddelbare hukommelse, hvilket han havde noteret i sin indsigelse. Han tog ikke en pirattaxa. Han satte sig ikke frivilligt ind i bilen. Han blev ført ud i bilen af ukendte personer. Han blev kørt rundt og frygtede, hvad der skulle ske. I situationen havde han ikke mulighed for at ringe efter hjælp. Da han kom til by S, var der yderligere personer, der kom ind i bilen. Han blev tvunget til at lave en bankoverførsel ved sin hjemmeadresse. Hans telefon blev taget af personerne, da den var logget ind i netbank. Telefonen blev ikke listet ud af hans lomme. Det var muligt for tredjemand at aflure hans kode, da han foretog den tvungne bankoverførsel og det var muligt for tredjemand at aflure hans pinkode i netbanken. Han har ikke en skødesløs adfærd med sikkerhed. Han bruger ikke den samme kode til samtlige apps.
Han blev smidt ud af bilen uden pung eller telefon. Han boede alene og havde kun MitID på sin telefon, som blev taget fra ham. Han havde derfor ingen umiddelbare muligheder for at anskaffe en telefon for at spærre sit betalingskort eller at nå en politistation. Han havde en arbejdstelefon, men den befandt sig på det sted, hvor han var med sine venner, inden han blev ført ud i bilen. Han kontaktede en ven via Messenger, så hurtigt han kunne, der hjalp ham med at spærre betalingskortet. Dagen efter hentede han sin taske, jakke og arbejdstelefon, hvorpå han installerede MitID. Han anmeldte forholdet til politiet og afgav forklaring til politiet.
Ankenævnets tidligere vurderinger af groft uforsvarlig adfærd i sager vedrørende kortmisbrug efter brug af pirattaxaer kan ikke anvendes som præcedens i hans situation.
Lån & Spar Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at hændelsesforløbet og de enkelte detaljer er svære at udlede af klagerens forklaring. De tekniske beviser dokumenterer, at der er aflæst chip, og at der er benyttet pinkode til de to kontanthævninger, og at der har været et forsøg på en kontooverførsel fra klagerens konto.
Det er uvist, hvordan tredjemand er kommet i besiddelse af klagerens pinkode, som klageren ikke havde nedskrevet, men opbevarede i sit hoved, samt uvist hvordan tredjemand har fået adgang til klagerens mobilbank. For at kunne tilgå klagerens mobilbank skal tredjemand først skabe sig adgang til selve telefonen via den metode af biometri som klageren har valgt, såsom for eksempel fingeraftryk eller ansigtsgodkendelse. Det kræver derfor klagerens medvirken for at kunne låse telefonen op. Når adgangen til selve telefonen er skabt, skal en tredjemand have adgang til mobilbanken ved at logge på med den af klageren bestemte adgangsmetode. Først herefter er mobilbanken tilgængelig. Klageren har tidligere i sagen oplyst at have forskellige koder til sine ting, og at det ikke er samme kode til telefonen, som han benytter til sine apps. Det må derfor formodes, at der som minimum er benyttet to koder/biometri uafhængigt af hinanden, for at kunne tilgå mobilbanken. Det kan ikke udledes af hændelsesforløbet, hvordan tredjemand både er kommet i besiddelse af pinkoden til betalingskortet samt de minimum to forskellige koder/biometri, der også er benyttet. Afgørelsen af sagen må bero på, om der er tale om tredjemandsmisbrug, og hvordan dette er sket.
Ankenævnet bør afvise sagen, da det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men i givet fald ved domstolene. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det er uklart hvorledes PINkoden er kommet i andres besiddelse, da den ikke er blevet afluret. Klageren har kørt med ulovlig pirattaxa. Klageren spærrede ikke sit betalingskort straks, jf. betingelser for Visa/Dankort og betalingslovens § 100, stk. 2 og stk. 4, nr. 1.
Banken og politiet advarer mod mange svindelmetoder – herunder pirattaxasvindel - på diverse medier, hvorfor man skal være meget påpasselig. Klageren valgte at sætte sig i en pirattaxa og har ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort transaktionerne, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 1 og 3. Klageren hæfter derfor for 8.000 kroner af tabet som følge af transaktionen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -21.
Klageren har oplyst, at han den 24. februar 2024 var et sted i byen med to venner, som han forlod for at gå på toilettet. Klageren blev herefter kontaktet af ukendte personer, som insisterede på, at han var alt for fuld til at være i byen, og som insisterede på at køre ham hjem. Klageren har oplyst, at han var modvillig, men at de ukendte personer var insisterende, hvorefter han blev ført forbi sine venner og ud i en bil af personerne. Han forlod i den forbindelse stedet i sin t-shirt og efterlod ufrivilligt sin taske, jakke og trøje.
Klageren har endvidere oplyst, at han bemærkede, at de ukendte personer ikke kørte den rette vej hjem til klageren, hvilket gjorde ham ængstelig. Da de kørte mod klagerens hjem, insisterede de på, at han skulle betale dem, og at dette skulle ske via en bankoverførsel. Da han ønskede, at forløbet skulle stoppe, gjorde han, som personerne krævede. Herefter tog personerne klagerens telefon og pung og smed ham ud af bilen. Da han boede alene og kun havde MitID på sin mobiltelefon, der var taget fra ham, havde han ingen mulighed for at anskaffe en telefon og spærre sit betalingskort eller nå en politistation. Han kontaktede senere en ven via Messenger, som hjalp ham med at spærre betalingskortet.
Den 24. februar 2024 blev der foretaget to kontanthævninger på i alt 8.000 kr. og en kortbetaling på en benzintank på 628,41 DKK. Banken har afvist at godtgøre klageren kontanthævningerne på 8.000 kr. og har godtgjort klageren kortbetalingen på 628,41 DKK.
Klageren har anført, at han handlede forsvarligt taget situationen og de omstændigheder, han var udsat for, i betragtning. Han skal derfor hæfte for 375 kr. og ikke 8.000 kr.
Banken har anført, at en afgørelse af sagen må bero på, om der er tale om tredjemandsmisbrug, og hvordan misbruget er sket, hvorfor Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnet lægger til grund, at hævningerne skete ved brug af kortets chip og pinkode. Ved hævningerne blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.