Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 361/2025 |
| Dato: | 27-11-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -430.
Den 7. juli 2025 blev der gennemført en betaling på 23.212,36 kr. med klagerens betalingskort til en betalingsmodtager, A, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app -9685, der blev installeret på klagerens telefon den 29. november 2023.
Banken har fremlagt en udskrift fra sit system med teksten, der blev vist i klagerens MitID-app i forbindelse med godkendelse af betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 23212,36 DKK til [A] fra kort xx7430”
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført.
Den 9. juli 2025 gjorde klageren over for banken indsigelse mod transaktionen og oplyste, at hun ikke havde foretaget transaktionen. Hun oplyste følgende om hændelsesforløbet:
”Så at der var overtræk på min konto og opdagede, at [A] har trukket beløbet”
Den 14. juli 2025 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 kr. og tilbageførte 15.212,36 kr. til klagerens konto.
Den 5. august 2025 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
I klagen til Ankenævnet anførte klageren blandt andet:
”Sagen er den, at jeg har oprettet en låneprofil hos [det lokale bibliotek] den 7. juli 20215, som informerede mig, at, for at afslutte låneprofilen, skal jeg svare på bibliotekets mail og verificere min profil. Dette gjorde jeg 7. juli kl. 17.12 og kl. 17.13 fik jeg en svar mail fra biblioteket, at jeg nu var oprettet. Sammen tidspunkt, altså kl. 17.12, har jeg angiveligt godkendt et beløb på 23212, 36 DKK via mit MitID, hvilket JEG ikke gjorde. Det Nordea Fraud, som har fundet ud af, at det var kl. 17.12. Som konsekvens kan jeg konstatere, at ved at trykke på mailens verificeringsknap, "godkendte" jeg en betaling UDEN at jeg kunne se, at jeg godkendte den betaling.
…
Til jeres information, så er sagen meldt til politiet.”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre hende 8.000 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun var ved at verificere sin låneprofil hos det lokale bibliotek og trykkede på en verificeringsknap i e-mailen. Hun har ikke kunnet se, at hun godkendte en betaling, og hun har ikke godkendt noget beløb via sit MitID, som anført af banken.
Hun bør fritages for at betale en selvrisiko på 8.000 kr., idet hun ikke har handlet uansvarligt, da hun ikke anede, at hun udløste andet end en verificering af sin låneprofil hos biblioteket.
Nordea Danmark har anført, at det fremgår af udskriften fra bankens system, at det var klagerens eget identifikationsmiddel, som blev oprettet den 29. november 2023 med det unikke identifikationsnummer -9685, som godkendte betalingen, og som først blev spærret 9. juli 2025. Det kan derfor lægges til grund, at kortbetalingen blev godkendt med klagerens egen personlige sikkerhedsforanstaltning i form af MitID-brugernavn og adgangskode samt godkendelse i klagerens MitID-app.
Klageren blev præsenteret for følgende tekst: ’’Betal 23212,36 DKK til [A] fra kort xx7430”, som var tydelig omkring beløb, betalingsmodtager samt kortnummer:
Når klageren valgte at godkende et beløb på 23.212,36 kr., som hun var tydelig oplyst om, hvad angik, og efterfølgende ikke vil vedkende sig, så var selve godkendelsen af betalingen i MitID-appen groft uforsvarlig adfærd fra hendes side, hvorfor hun hæfter med en selvrisiko på 8.000 kr., jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun havde en konto med et tilknyttet betalingskort -430.
Den 7. juli 2025 blev der gennemført en betaling på 23.212,36 kr. med klagerens betalingskort til en betalingsmodtager, A, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID-app -9685, der blev installeret på klagerens telefon den 29. november 2023, og at klageren ved sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 23212,36 DKK til [A] fra kort xx7430”.
Klageren har anført, at hun havde oprettet en låneprofil hos det lokale bibliotek den 7. juli 2025, som informerede hende om, at for at afslutte låneprofilen, skulle hun svare på bibliotekets mail og verificere sin profil. Dette gjorde hun den 7. juli kl. 17.12, og kl. 17.13 fik hun en svarmail fra biblioteket om, at hun nu var oprettet. Hun trykkede alene på en verificeringsknap i e-mailen. Hun har ikke kunnet se, at hun godkendte en betaling, og hun har ikke godkendt noget beløb via sit MitID, som anført af banken.
Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 kr. og tilbageførte 15.212,36 kr. til klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.