Afgørelse

Spørgsmål om ansvar som følge af salg af aktier i indklagede pengeinstitut umiddelbart før fusion.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med salg af aktier.

Sagens omstændigheder.

Pr. den 30. juni 2002 opsagde klageren sin stilling som ikke-bankuddannet medarbejder hos indklagede for at gå på efterløn. Sidste arbejdsdag var den 13. maj 2002.

Klageren havde en arbejdsgiveradministreret kapitalpensionsordning hos indklagede. Før klagerens sidste arbejdsdag blev det aftalt, at kapitalpensionen skulle ophæves pr. den 1. juli 2002. Til kapitalpensionsordningen var der knyttet et værdipapirdepot, som indeholdt 118 stk. BHJ aktier, 70 stk. Genmab aktier og 155 stk. aktier i indklagede (dengang Tarm Bank).

Den 12. juni 2002 gennemførte indklagede klagerens salg af aktierne i depotet. BHJ aktierne og Genmab aktier skulle overføres til et frit depot. Tarm Bank aktierne blev solgt til kurs 450 svarende til en kursværdi på 69.750 kr. Kursværdien af BHJ aktierne og Genmab aktierne var henholdsvis 14.160 kr. og 11.200 kr. Indklagede fremsendte samme dag en erklæring i medfør af pensionsbeskatningslovens § 26 om udbetaling af kapitalpension, som blev underskrevet og returneret af klageren den 13. juni 2002.

Under sagen er der fremlagt kopi af fondsnotaerne for handlerne samt meddelelser fra Værdipapircentralen af henholdsvis 14. og 17. juni 2002 vedrørende henholdsvis udtagelse af de 3 aktieposter af kapitalpensionsdepotet og indlæggelse af BHJ og Genmab aktierne i åbent depot.

Af en kontoudskrift for klagerens kassekredit, der blev fremsendt til klageren den 20. juni 2002, fremgår 2 debiteringer vedrørende "Fonds" på henholdsvis 14.160 kr. og 11.200 kr., som medførte et overtræk på ca. 5.000 kr. Klageren har anført, at han den 21. juni 2002 rettede telefonisk henvendelse til indklagedes medarbejder, M, om overtrækket, idet han som medarbejder hos indklagede ikke måtte have overtræk. M oplyste, at han nu blev betragtet som almindelig kunde, og at overtrækket ikke betød noget, hvilket han undrede sig over, idet han først skulle fratræde pr. den 1. juli 2002. Indklagede har anført, at M afholdt ferie den 21. juni 2002. Overtrækket blev accepteret, da kreditten skulle indfries ved udbetalingen af kapitalpensionen.

Den 27. juni 2002 blev Tarm banks fusion med indklagede offentliggjort. Værdien af Tarm Bank aktier steg herved til kurs 747,50 kr.

Ifølge kontoudskrift af 9. juli 2002 blev kapitalpensionen opgjort den 8. juli 2002.

Indklagede har afvist et krav fra klageren om betaling af 46.112,50 kr., hvorved klageren ville blive stillet, som om aktierne var blevet solgt til kurs 747,50 kr.

Parternes påstande.

Den 26. september 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at 46.112,50 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det den 12. juni 2002 telefonisk blev aftalt, at BHJ og Genmab aktierne skulle over i et åbent depot, idet kursen var lav i forhold til købskursen. Det bestrides, at der blev drøftet salg af Tarm Bank aktierne, idet han vidste, at det ikke var muligt at sælge disse på daværende tidspunkt. Indklagede har en regel om, at medarbejdere kun kan handle Tarm Bank aktier tre uger efter offentliggørelse af halvårligt og helårligt regnskab, det vil sige efter 1. juli.

Ophævelseserklæringen blev underskrevet den 13. juni 2002, idet den ekspederende medarbejder ville have erklæringen inden sin ferie. Dette havde ikke noget med salget af aktierne at gøre.

Han læste om fusionen i pressen og kontaktede herefter indklagede, som oplyste, at Tarm Bank aktierne var solgt.

Det bestrides, at han skulle have bekræftet, at han havde givet ordre om salg af Tarm Bank aktierne.

Papirerne vedrørende kapitalpensionen blev fremsendt samlet til ham den 10. juli 2002.

Salget skete uden hans samtykke og var i strid med den nævnte regel.

Indklagede har anført, at det under telefonsamtalen den 12. juni 2002 blev aftalt, at Tarm Bank aktierne skulle sælges, da budprisen var god, og der ikke forventedes at ske yderligere inden den 1. juli 2002, og at de to øvrige fondskoder skulle handles over i et åbent depot. Ordrerne blev effektueret samme dag, hvilket fremgår af fondsafregningerne og VP-meddelelserne.

Klageren har efterfølgende bekræftet, at han gav ordre om salg af Tarm Bank aktierne.

Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår klageren modtog fondsnotaerne. Meddelelserne fra Værdipapircentralen blev imidlertid sendt direkte til klageren, som således i hvert fald den 15. juni 2002 var bekendt med, at samtlige aktier i kapitalpensionsdepotet var solgt.

Efter gennemførelsen af handlerne og modtagelsen af ophævelseserklæringen blev sagen blev afleveret til administrationen til ophævelse af ordningen, hvilket skete den 8. juli 2002.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klageren modtog og underskrev den 13. juni 2002 den erklæring om ophævelse af kapitalpensionsordningen, som indklagede fremsendte til klageren den 12. juni 2002. Det må antages, at klageren også modtog fondsafregningerne eller i hvert fald meddelelsen fra Værdipapircentralen om salget af de 155 stk. Tarm Bank aktier. Det påhvilede herefter klageren at rette henvendelse til indklagede, såfremt han var af den opfattelse, at der ikke var indgået aftale om salg af aktierne.

Klageren rettede først henvendelse til indklagede om salget, da han i forbindelse med offentliggørelsen af fusionen den 27. juni 2002 konstaterede, at han kunne have opnået en bedre kurs ved at vente med at sælge aktierne. Ankenævnet finder, at dette forhold ikke kan begrunde et erstatningskrav mod indklagede. Det forhold, at aktiesalget måtte være sket i strid med interne regler hos indklagede, kan ikke medføre et andet resultat.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.