Tvist i forbindelse med at indklagede overså udlæg, hvorefter indklagede fik transport i del af udlægshavers krav. Uberettiget af indklagede at debitere klagerens lønkonto transportbeløbet.
| Sagsnummer: | 349/1995 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Pant - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tvist i forbindelse med at indklagede overså udlæg, hvorefter indklagede fik transport i del af udlægshavers krav. Uberettiget af indklagede at debitere klagerens lønkonto transportbeløbet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 4. januar 1994 solgte klageren sin Toyota for 68.000 kr. til en autoforhandler. Salgssummen blev afregnet til indklagede, som anvendte beløbet til nedskrivning af klagerens gæld i henhold til et billån, til sikkerhed for hvilket indklagede havde pant i den solgte bil i henhold til et løsøreejerpantebrev, som herefter aflystes.
Indklagede, der var inddraget i drøftelserne om klagerens salg af bilen, overså ved en fejl, at et finansieringsselskab, F, den 3. juni 1992 over for indklagede havde anmeldt et udlæg i den solgte bil på grundlag af et gældsbrev, hvorefter klageren og dennes daværende ægtefælle i 1988 havde modtaget et lån på ca. 173.000 kr. i forbindelse med køb af en Citroën. Renten ifølge dette gældsbrev var angivet som:
"Rente af kapitalen eller dennes rest til enhver tid beregnes efter de til enhver tid gældende satser og sædvaner for lån af denne art, p.t. 14,000% p.a., der betales månedsvis bagud."
I juni 1994 fremsatte F over for køberen af klagerens bil krav om betaling af enten 91.804,99 kr. eller udlevering af bilen. Indklagede indgik herefter i forhandlinger med F, og der opnåedes enighed om, at indklagede fik transport på 30.000 kr. af F's krav mod klageren, og herefter frafaldt F udlægget i bilen.
Den 11. august 1994 hævede indklagede 30.000 kr. på klagerens lønkonto hos indklagede, hvorefter dennes saldo var 25.220,07 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 17. august 1994 fra indklagedes advokat til klageren orienteredes klageren om, at indklagede havde overtaget 30.000 kr. af F's fordring mod klageren, hvis gæld til F herefter var nedskrevet med et tilsvarende beløb. Klageren blev samtidig opfordret til at oplyse, hvorledes han kunne afvikle beløbet.
Under en efterfølgende korrespondance med indklagedes advokat protesterede klageren mod, at indklagede havde overtaget 30.000 kr. af F's krav bl.a. med henvisning til, at også hans tidligere ægtefælle hæftede over for F.
Den 3. november 1994 anlagde indklagede sag mod klageren ved retten i Slagelse med påstand om, at klageren tilpligtedes at betale 30.000 kr. med rente 5% over Nationalbankens til enhver tid værende diskonto fra sagens anlæg. Sagen er af retten udsat på forelæggelse for Ankenævnet.
Af kontoudskrift af 5. april 1995 udstedt af F vedrørende klagerens lån fremgår, at lånets saldo den 11. februar 1994 var 67.236,63 kr. Fra denne dato frem til den 4. januar 1995 var der ikke foretaget indbetalinger eller rentetilskrivning. Den 4. januar 1995 var indsat 24.000 kr.
Af faktura af 3. juli 1995 fra F's inkassoadvokat til F fremgår, at denne havde afregnet 24.000 kr. til F. Beløbet fremkom som et acontoafregnet beløb, ligesom det fremgår, at sagen var belastet med udlæg til retsafgift, tinglysning af udlæg, tingbogsattest samt inkassoadvokatens salær.
Klageren har for Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet på 30.000 kr. samt tilbageføre det på hans lønkonto hævede beløb på 30.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at da han solgte bilen, var det i fuld forståelse med indklagede, der godkendte salget. Hans gæld til F var pr. 1. juli 1989 på ca. 146.000 kr., på hvilket tidspunkt han og ægtefællen ophævede samlivet. Pr. 1. april 1991 havde han nedbragt gælden til ca. 51.000 kr., og han finder, at hans tidligere ægtefælle herefter må betale resten over for F. Selv om indklagede har betalt 30.000 kr. til F og hævet beløbet på hans konto, er hans gæld til F kun nedskrevet med 24.000 kr. Af kontoudskriften for lånet hos F fremgår, at dette lån er rentefrit, og indklagede kan derfor ikke beregne rente af de 30.000 kr. Indklagede var ikke berettiget til at hæve de 30.000 kr. på hans lønkonto, hvilket førte til debitering af overtræksrente.
Indklagede har anført, at man har fået transport i 30.000 kr. af F's krav mod klageren. At klagerens ægtefælle også i forhold til F hæftede for dette beløb, har alene den betydning, at klageren kan have et regreskrav mod den tidligere ægtefælle. Klageren er ikke blevet ringere stillet ved transporten, idet han og ægtefællen hæftede solidarisk over for F. Indklagede er opmærksom på, at man alene er berettiget til af de 30.000 kr. at beregne samme rente som gældende for F's lån til klageren. Det bestrides, at dette lån er rentefrit, men indklagede har forgæves forsøgt at indhente nærmere oplysning om renten på F's lån til klageren.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede erhvervede i august 1994 ved transport 30.000 kr. af den fordring, som F havde på klageren (og dennes tidligere ægtefælle). Indklagede indtrådte således i F's rettigheder mod klageren for dette beløb og var berettiget til at afkræve klageren beløbet, idet det lægges til grund, at F's krav i sin helhed var forfaldent til betaling. Ankenævnet finder imidlertid, at det var uberettiget og kritisabelt, at indklagede debiterede klagerens lønkonto de 30.000 kr., hvorved der opstod overtræk på denne. Indklagede skal derfor tilbageføre beløbet på 30.000 kr. til klagerens lønkonto med valør 11. august 1994. Klagerens indsigelse om, at hans gæld til F alene er nedskrevet med 24.000 kr. og ikke 30.000 kr., er et forhold, som ikke vedrører indklagede, men som alene kan gøres gældende over for F. Som følge af det anførte