Indsigelse mod transaktioner efter telefonisk henvendelse fra en person, der udgav sig for at være fra politiet. Videregivelse af NemID-oplysninger og koder sendt pr. SMS. Opgørelse af tab.
| Sagsnummer: | 79/2021 |
| Dato: | 21-03-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Bjarke Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod transaktioner efter telefonisk henvendelse fra en person, der udgav sig for at være fra politiet. Videregivelse af NemID-oplysninger og koder sendt pr. SMS. Opgørelse af tab. |
| Indklagede: | Sparekassen Danmark af 1871 (tidligere Jutlander Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod transaktioner i forbindelse med telefonisk henvendelse fra en person, der udgav sig for at være fra politiet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Jutlander Bank, nu Sparekassen Danmark af 1871, herefter indklagede. Klageren havde en opsparingskonto nummer -849, en lønkonto nummer -168 og en betalingskonto nummer -961.
Den 20. oktober 2020 klokken 17.36.14 blev der indsat 12.000 kroner på lønkonto -168. Beløbet vedrørte et lån, som med klagerens NemID var blevet optaget hos pengeinstituttet F. Samme dag klokken 17.43.50 blev der overført 8.500 kroner fra lønkonto -168 til en konto -723 i et andet pengeinstitut, P. Klokken 17.45.04 blev der overført 9.999 kroner fra opsparingskonto -849 til konto -723 hos P. Klokken 17.53.56 blev der overført 7.300 kroner fra betalingskonto -961 til konto -723 hos P. Indeståenderne på klagerens konti udgjorde herefter i alt cirka 100 kroner.
Den 22. oktober 2020 underskrev klageren en tro- og loveerklæring til banken, hvor han gjorde indsigelse mod transaktionerne på 8.500,00 kroner, 9.999,99 kroner og 7.300,00 kroner, i alt 25.799,99 kroner. Klageren anførte blandt andet, 1) at han den 20. oktober klokken cirka 16 var blevet ringet op af en person fra Østjyllands Politi, 2) at samtalen havde varet cirka fire timer, og 3) at han havde oplyst/brugt sit NemID bruger-id, sin NemID adgangskode og sit NemID nøglekort. Klagerens beskrivelse af hændelsen var følgende:
”Blev ringet op af Østjyllands Politi som oplyste at bankkonti var blevet hacket men vi kunne oplyse politiet vores nem ID så ville politiet kunne hjælpe med at få pengene retur.
I god tro til at nummeret de ringede fra var Østjyllands Politi, oplyser jeg mit nemid.
Vi får besked på at slukke vores mobiler til næste dag i forhold til opklaringsarbejdet men da pengene ikke er gået retur bliver vi mistænksomme og kontakter politiet som kan oplyse at vi sandsynligvis er blevet udsat for it-kriminalitet.”
Den 23. oktober 2020 anmeldte klageren sagen til politiet.
Indklagede godtgjorde klageren 5.799,99 kroner svarende til transaktionerne på i alt 25.799,99 kroner med fradrag af 12.000 kroner vedrørende lånet hos F og 8.000 kroner jævnfør betalingsloven § 100, stk. 4. I en e-mail af 27. oktober 2020 til klageren anførte indklagede blandt andet:
”…
Tak for tro og love-erklæringen.
Jeg har gennemgået hele sagen og med forbehold indsat beløbet på din konto fratrukket en selvrisiko på kr. 8.000,00, se begrundelsen for selvrisikoen nederst.
I skal kontakte [F] angående de kr. 12.000,00, som er foretaget, som lån hos dem.
Vi godtgør derfor: Tab kr.13.799,99 heraf en selvrisiko på kr. 8000,00 = kr. 5799,99
Har I brug for nogle oplysninger eller lign. kan I bare skrive. Jeg sender de oplysninger jeg har til politiet, til deres videre efterforskning.
Forbeholdet er gældende indtil Politiet har behandlet sagen.
Skulle du få pengene retur fra de andre pengeinstitutter, skal du kontakte mig, så vi kan afslutte sagen.
[…]
Efter betalingslovens § 100 stk. 4 trækkes en selvrisiko på kr. 8000,00.
med følgende begrundelse:
· Transaktionen er korrekt registreret og bogført uden tekniske svigt jf. betalingsloven § 98, stk. 1.
· Brugt min. en kode – brug af stærk kunde autentifikation jf. Betalingsloven § 7 nr. 30. Tilsendt 6 SMS'er med både indrullering af 2 nye devices i hans mobilbank og koder til overførsler.
· Videregivelse af oplysninger, der har givet adgang til computer via spywareprogram. Det ligner en overlay-service eller TPP. Altså f.eks. et betting site som man har givet lov til at logge på mobilbank, eller noget Spiir lignende
· Udleveret kopi af NemID samt kort oplysninger.
· Modtaget flere sms koder undervejs med beskrivelse af beløb samt forretning dvs., at den til betalingstjenesten hørende personlig sikkerhedsforanstaltning har været anvendt jf. Betalingsloven §100 stk. 4
· Givet tilladelse til at oprette af følgende: Register device Nordic API Gateway, godkendt af indrullering af 2 nye devices i kundens mobilbank
· Der er tale om en særlig presset situation, derfor hæfter du ikke ubegrænset.
…”
Den 11. februar 2021 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet.
Den 30. august 2021 oplyste indklagede, at man med forbehold havde betalt 12.000 kroner til klageren, idet man forudsatte, at ”klager iagttager sin tabsbegrænsningspligt og at beløbet tilbagebetales, hvis det senere måtte vise sig, at klager ikke hæfter for beløbet over for [F].”
På forespørgsel fra klageren oplyste F ved mail af 16. september 2021, at sagen vedrørende lånet var i bero med henblik på at afvente politiets efterforskning og en eventuel dom i sagen.
Indklagede har fremlagt en udskrift, der viser SMS-er med koder vedrørende de tre overførsler på i alt 25.799,99 kroner. Af SMS-erne fremgik øverst: ”Denne kode må aldrig udleveres til andre”. Af udskriften fremgår endvidere to SMS-er med koder vedrørende godkendelse af enheder. Af den ene SMS fremgik blandt andet:
”…
Din Mobilbank er ved at blive tilmeldt på din enhed. Er det ikke dig, skal du straks kontakte dit pengeinstitut og koden må aldrig udleveres til andre.
…”
Parternes påstande
Den 11. februar 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Danmark af 1871 skal nedsætte hans hæftelse for misbruget.
Sparekassen Danmark af 1871 har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han og hans kæreste blev kontaktet af, hvad de troede var Østjyllands politi, som fortalte, at de kunne se, at der blev lavet transaktioner på deres konti, som ikke så rigtige ud. Politiet kunne hjælpe dem, og dermed kunne de samtidig hjælpe politiet med at finde frem til banden.
De blev mistænksomme og kontrollerede telefonnummeret, som godt nok viste sig at være fra Østjyllands politi. Og så gik det stærkt. ”Politiet” sagde, at de bedst kunne hjælpe, hvis han og kæresten gav deres NemId. ”Politiet” skyndte på dem og sagde, at det skulle gå stærkt, hvis politiet skulle have en chance for at hjælpe dem.
Da der blev overført penge fra hans konto, fik han SMS-koder, men han følte ikke, at han havde en chance for at læse dem, da han blev skyndet på. For personen, som han i sin gode tro regnede med var politiet, sagde hele tiden ”skynd dig, skynd dig”.
Samtalen med ”politiet” sluttede med, at han og kæresten fik stor tak for deres hjælp, og ”politiet” spurgte, om de måtte ringe, når de havde fanget gerningsmanden, og om han ville vidne, hvilket han jo svarede ja til, så det ikke skulle ske for andre.
Det var først dagen efter, hvor han og kæresten konstaterede, at deres penge stadig ikke var gået ind på kontoen, som ”politiet” havde lovet, at de fattede mistanke.
Han og kæresten kontaktede hver deres pengeinstitut og fik det anmeldt til politiet. Han blev opkrævet 8.000 kroner i selvrisiko, mens kæresten af sit pengeinstitut blev opkrævet 375 kroner i selvrisiko. Han og kæresten handlede fuldstændig ens, da samme person (svindleren) ringede til kæresten, efter at svindleren havde talt med ham. Der blev også hævet penge på kærestens konti, og der blev også udleveret SMS-koder. Hans hæftelse bør derfor ikke overstige kærestens.
Han har ikke forudsætninger for at vide, hvordan han bør forholde sig vedrørende låneoptagelsen. Hele vejen igennem er han blevet orienteret om, at han ikke skulle foretage sig noget. Af den årsag kan det formentlig ikke undgås, at der kommer renter på lånet, som skal betales tilbage, hvis det i sidste ende viser sig, at han hæfter for lånet.
Hvis indklagede straks havde indbetalt de penge, der var optaget lån for, så ville den sag ikke have udviklet sig med renter og renters rente, og samtidig kunne sagen være kørt fra ét sted, nemlig indklagede.
Det er urimeligt, hvis han selv skal agere jurist og selv regne ud, at der kom renter på lånet. F har under ankenævnssagen på ny bedt ham om ikke at foretage yderligere, før end politiet har lukket sagen.
Sparekassen Danmark af 1871 har anført, at klageren ved at videregive sine Nem-ID oplysninger samt seks SMS-koder med koder til overførsler ved groft uforsvarlig adfærd muliggjorde de omhandlede transaktioner. Klageren har samtidig givet adgang til spywareprogrammer og accepteret, at to nye enheder blev tilknyttet mobilbank.
Klageren har derfor ved groft uforsvarlig adfærd muliggjort den uberettigede anvendelse, og hæfter som følge heraf for 8.000 kroner af tabet, jævnfør betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3. Da der var tale om en presset situation hæfter klageren ikke ubegrænset.
Beløbet på 12.000 kroner er under sagen udbetalt til klageren som følge af, at det er usikkert, hvorvidt klageren hæfter for beløbet i forhold til F. Hvis klageren hæfter for beløbet, vil dette skulle indgå i godtgørelsen efter betalingsloven. Hæfter klageren ikke, har han ikke lidt et tab på 12.000 kroner, og beløbet skal ikke indgå i godtgørelsen efter betalingsloven. Indklagede har valgt at påtage sig risikoen herfor ved udbetalingen til klageren. Indklagede vil kræve beløbet tilbagebetalt, hvis det senere viser sig, at klageren ikke hæfter for beløbet over for F, idet klageren da vil have opnået en berigelse på indklagedes bekostning.
Ifølge betalingslovens § 100, stk. 1, hæfter indklagede for tab som følge af uberettiget anvendelse af en betalingstjeneste. Tabet udgør det beløb, som uberettiget er trukket på klagerens konto ved hjælp af betalingstjenesten.
Hvis det antages, at sparekassen var forpligtet til at udbetale de 12.000 kroner på anmodningstidspunktet, erkender indklagede, at beløbet forrentes efter rentelovens regler med procesrenten, og indklagede er indstillet på at kompensere klageren denne rente, hvis Ankenævnet når frem til, at indklagede var forpligtet til at godtgøre klageren beløbet på 12.000 kroner.
Indklagede hæfter ikke for yderligere tab i form af renter og inkassogebyrer, som er opstået på grund af klagerens manglende betaling/betalingsdygtighed.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Jutlander Bank, nu Sparekassen Danmark af 1871 (indklagede).
Den 20. oktober 2020 blev der med klagerens NemID optaget et lån hos pengeinstituttet F. Låneprovenuet, som udgjorde 12.000 kroner, blev overført til den ene af klagerens tre konti hos indklagede. I umiddelbar forlængelse af låneudbetalingen blev indeståenderne på de tre konti ved tre overførsler i netbank på i alt 25.799 kroner overført til tredjemands konto i et andet pengeinstitut, P.
Baggrunden for transaktionerne var, at klageren var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra politiet og narrede klageren til blandt andet at videregive sine NemID-oplysninger samt SMS-koder, der blev sendt til klagerens telefonnummer og til at acceptere, at to nye enheder blev tilknyttet mobilbank.
Det lægges som anført af indklagede til grund, at transaktionerne skete ved brug af stærk kundeautentifikation, jævnfør betalingsloven § 7, nr. 30, og at transaktionerne er korrekt registreret og bogført og ikke er ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jævnfør betalingsloven § 98, stk. 1.
Ankenævnet finder, at klageren ved at videregive sine NemID-oplysninger med videre under de foreliggende omstændigheder ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort transaktionerne på i alt 25.799 kroner, jævnfør betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3. Klageren hæfter derfor for 8.000 kroner af tabet som følge af transaktionerne.
Det er for tiden uafklaret, om klageren hæfter for lånet på 12.000 kroner, der blev optaget hos F.
Indklagede har under sagen – den 30. august 2021 – betalt 12.000 kroner til klageren med forbehold om, at klageren iagttager sin tabsbegrænsningspligt, og at klageren tilbagebetaler beløbet, hvis det senere måtte vise sig, at klageren ikke hæfter for beløbet over for F. Indklagede har endvidere anført, at indklagede er indstillet på at kompensere klageren procesrenter, hvis Ankenævnet når frem til, at indklagede var forpligtet til at godtgøre klageren beløbet på 12.000 kroner. Ankenævnet finder, at indklagede var forpligtet til straks at tilbagebetale de resterende uautoriserede betalinger med fradrag af 8.000 kroner til klageren, jævnfør betalingsloven § 99, stk. 1, 2. punktum. Da det som ovenfor anført for tiden er uafklaret, om klageren hæfter for lånet hos F, er der for tiden ikke grundlag for, at indklagede skal betale procesrenter.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.