Værdipapirer, salg. Limitering, udbytte. Afvisning. Erhverv.
| Sagsnummer: | 301/1990 |
| Dato: | 13-12-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Værdipapirer, salg. Limitering, udbytte. Afvisning. Erhverv. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 9. juni 1989, umiddelbart inden klageren rejste på ferie, rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede, som drev depotpleje for ham, og anmodede indklagede om at sælge 3.000 stk. af hans aktier i Det Danske Trælastkompagni A/S, helt eller delvist minimum til kurs 425 og bedst muligt. En afskrift af den førte telefonsamtale er fremlagt under sagen. Samme dag, hvor der tillige var generalforsamling i selskabet, solgte indklagede 500 stk. af klagerens aktier til kurs 425. Den 12. juni 1989, der var første bankdag efter generalforsamlingen, solgte indklagede endvidere 500 stk. aktier til kurs 425 og 500 stk. aktier til kurs 420. Den 13. juni 1989 solgte indklagede tillige 500 stk. aktier til kurs 430.
Da klageren vendte hjem fra ferie den 20. juni 1989, annullerede han salgsordren for de resterende 1.000 stk. aktier.
Under en efterfølgende brevveksling mellem klageren og indklagedes direktion har indklagede godtgjort klageren kurtage for handlerne, gennemført den 9., 12. og 13. juni 1989, i alt 4.675 kr. under henvisning til den ulempe, som er påført klageren ved, at indklagedes medarbejder under telefonsamtalen den 9. juni 1989 glemte at spørge om hvorvidt den afgivne limitering var ink. eller excl. det på generalforsamlingen deklarerede udbytte på 12%. Endvidere har indklagede godtgjort klageren differencen mellem den kurs, klageren opnåede ved handelen med aktierne den 12. juni, og den kurs, han kunne have opnået, såfremt aktierne var handlet den 13. juni 1989, dvs. differencen mellem kurs 420/425 og kurs 430, hvilket udgør 7.500 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte ham det tab, han har lidt som følge af, at indklagede har realiseret aktierne på et ufordelagtigt tidspunkt. Klageren har opgjort tabet til 126.000 kr., som hidrører fra mistet deklareret udbytte på 6.000 kr. og differencen for 1.500 stk. aktier mellem kurs 430 og 510, i alt 120.000 kr.
Indklagede har principalt nedlagt påstand om afvisning i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2, subsidiært frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede, på trods af at man havde kendskab til, at der samme dag afholdtes generalforsamling i Dansk Trælasthandel A/S, solgte 500 stk. af klagerens aktier i selskabet, hvorved klageren mistede deklareret udbytte på generalforsamlingen i alt 6.000 kr. Indklagede burde som professionel rådgiver og formidler af handel med aktier have undladt at handle aktier den pågældende dag. For så vidt angår de 1.500 stk. aktier, der er handlet den 12. og 13. juni 1989, gør klageren gældende, at der allerede den 12. juni 1989 var en klar positiv tendens på aktiemarkedet, og at der var klare forventninger om, at aktierne ville stige yderligere. Efter kraftige stigninger i perioden mellem den 12. og 18. juni 1989 fandt kursen et stabilt leje omkring kurs 510 fra mandag den 19. juni 1989. Indklagedes medarbejder burde ikke have været i tvivl om, at det for klageren var afgørende at opnå den bedst mulige kurs, og at salg ikke behøvede at ske straks. På den baggrund finder klageren, at indklagede ved salget af aktierne den 12. og 13. juni 1989 har handlet særdeles uprofessionelt, og at man på baggrund af den indgåede aftale og det klart stigende aktiemarked burde have undladt salg. Indklagede burde endvidere som professionel børsmægler være forpligtet til at have "fingeren på pulsen" vedrørende udviklingen i de individuelle aktier, der forvaltes. Det er ikke ansvarsfrigørende blot at henvise til den generelle tendens på aktiemarkedet ud fra beregningen af et totalindeks. Klageren kan naturligvis ikke forlange, at en professionel rådgiver altid rammer toppunktet på en aktie, når der foreligger en salgsinstruks, men omvendt er det åbenbart forkert at sælge, når der er en kraftig og fortsat positiv tendens på markedet for disse aktier. For så vidt angår indklagedes principale påstand har klageren anført, at han er købmand og ikke driver værdipapirhandel som en del af sin virksomhed. I 1989 var det omstridte salg således klagerens eneste aktiesalg.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren er indehaver af et større supermarked og derudover handler med værdipapirer i et sådant omfang, at dette formentlig må anses som en del af hans virksomhed. I skrivelse af 22. juni 1989 til indklagede har klageren således anført, at han gennemfører aktiehandler for 6-8 mio. kr. årligt gennem indklagedes børsmæglerselskab.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at medarbejderen hos indklagede i begyndelsen af telefonsamtalen den 9. juni 1989 frarådede klageren til at sælge. Salget er derfor ikke foretaget på indklagedes initiativ. Med hensyn til de 500 stk. aktier, der blev solgt til kurs 425 den 9. juni 1989, kan klageren, der må anses som velkendt med aktiemarkedet, ikke have troet sig berettiget til udbytte af aktier, der blev afhændet før selskabets generalforsamling.
Indklagedes anbefalinger af danske aktier sker på grundlag af fundamentale analyser. Det vil sige, at indklagede på grundlag af offentlige tilgængelige informationer udarbejder skøn for de børsnoterede virksomheders kommende årsindtjening. på grundlag heraf udarbejder indklagede henholdsvis købs-, behold- og salgsanbefalinger af de enkelte aktier. Disse anbefalinger sker i forhold til den generelle udvikling i totalindekset. For den omhandlede aktie fandt indklagede ikke argumenter for, at selskabet skulle have potentiale for en mere positiv udvikling i totalindekset - tværtimod. Der var således ikke baggrund for, at indklagede skulle have kunnet forudse den forholdsvis større kursstigning i dette papir end stigningen i totalindekset. Indklagede anfører endvidere, at uanset om en børsmægler har en vurdering omkring en akties fremtidige kursudvikling, er det ikke ensbetydende med, at det vil være i overensstemmelse med den faktisk observerede kursudvikling. Der har således ikke været baggrund for at kunne forudse den store kursstigning i DDT-aktien ved indgåelsen af den limiterede ordre, og indklagede er således ikke ansvarlig for, at klagerens aktier blev solgt, inden kursen steg.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder grundlag for at afvise sagen som værende af erhvervsmæssig karakter.
Da der ikke findes at være noget at bebrejde indklagede i forbindelsen med salget af de omhandlede aktier, tages klagen ikke til følge, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.