Rådgivning vedrørende investering i obligationer.
| Sagsnummer: | 844/1994 |
| Dato: | 30-11-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende investering i obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved fondsafregning af 7. januar 1994 afregnede indklagede klagerens køb af nominelt 1.110.000 kr. 6% Nykredit obligationer 2026 til kurs 91,1.
Klagerens formue havde i årene forinden været placeret i statsobligationer med ½-1 års løbetid og på aftaleindlån.
Den 19. december 1994 opgjorde klageren sit urealiserede kurstab på obligationsbeholdningen til 185.925 kr.
Ved klageskema af 21. december 1994 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at stille ham, som om købet af obligationerne ikke havde fundet sted, subsidiært at betale en skønsmæssig erstatning for likviditetstab og mistet genplaceringsmulighed og mere subsidiært at betale en skønsmæssig godtgørelse for mangelfuld rådgivning.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han er kunstmaler, og at afkastet af formuen anvendes til leveomkostninger. Investeringen af formuen skulle derfor være stabil og med en minimal risiko, hvilket blev fremhævet. Det var en betingelse, at evt. salg af obligationerne kunne ske uden tab. Det blev endvidere fremhævet, at han, der er amerikaner, på ethvert tidspunkt med kort varsel skulle have mulighed for at rejse til USA, hvilket ville indebære salg af obligationerne. Indklagede undlod at vejlede om sammenhængen mellem afkast, kursrisiko og løbetid på obligationer. Han var således ikke opmærksom på ændringen fra obligationer med kort løbetid til obligationer med lang løbetid, hvorved investeringen blev væsentlig mere kursfølsom og dermed forbundet med større risiko. Indklagedes manglende orientering herom er i strid med aftalelovens § 36, bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6 og forbrugerombudsmandens retningslinier om etik i pengeinstitutters rådgivning pkt. 10. I løbet af 1994 kontaktede han indklagede 8-10 gange i forbindelse med kursfald. Indklagede anbefalede at beholde obligationerne og opfordrede ham endda i august 1994 til at købe for yderligere 400.000 kr. af den pågældende obligation uanset tendensen til stadigt faldende kurser.
Indklagede har anført, at det i januar 1994 ikke var muligt at investere i korte obligationer til under pari, hvorfor klageren ikke fandt afkastet på disse obligationer tilfredsstillende. Han besluttede derfor at investere i 6% Nykredit 2026, hvor afkastet havde en tilfredsstillende størrelse. På købstidspunktet var den generelle opfattelse i Danmark, at de pågældende obligationer kunne forventes at stige til kurs 95-96. Klageren blev orienteret om risikoen for kursudsving, ligesom der blev redegjort for, at hans ønske om et højt afkast, en minimal risiko og en kort løbetid er uforenelige. Det bestrides, at indklagede var bekendt med, at klageren med kort varsel ville kunne rejse til USA.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter de foreliggende modstridende forklaringer finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at klageren forud for købet af de omhandlede Nykredit-obligationer havde tilkendegivet, at han ønskede en lav kursrisiko frem for et højt afkast, eller at indklagede undlod at oplyse klageren om den kursrisiko, der er forbundet med investering i lange, lavt forrentede obligationer. Endvidere bemærkes, at klageren måtte indse, at indklagedes rådgivning var baseret på forventninger til rente- og kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage nogen af klagerens påstande til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.