Rådgivning om indfrielse af udlandslån.
| Sagsnummer: | 19/1988 |
| Dato: | 04-11-1988 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Udlån - indfrielse Udlån - udlandslån/valutalån |
| Ledetekst: | Rådgivning om indfrielse af udlandslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1977 optog klageren, der driver landbrug, gennem indklagedes Skive afdeling et udlandslån på 60.000 schweizerfrancs med aftale om en afvikling i de følgende 5 år. I 1978 betalte klageren herefter afdrag på lånet med 12.000 schweizerfrancs, og i 1979 aftalte parterne, at restgælden skulle henstå afdragsfri til fuld indfrielse den 22. september 1982. I august 1982 aftaltes det, at lånet kunne fortsætte efter september 1982, men at restgælden skulle afdrages.
I forbindelse med regeringsskiftet i september 1982 besluttede klageren at indfri lånet, og den 3. december 1982 blev der til indfrielsen effektueret et lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond med en rente på 18,89 %.
Den 25. maj 1986 klagede klageren over indklagede til Tilsynet med Banker og Sparekasser (nu Finanstilsynet), idet han gjorde gældende, at optagelsen af lånet, hvis rente lå betydeligt over renten på tilsvarende lån, optaget på klagetidspunktet, alene var sket på baggrund af, at indklagede i efteråret 1982 havde udtrykt viden om en snarlig devaluering af den danske krone på mindst 15% og om, at renteniveauet i foråret 1983 ville stige til 24%, sandsynligvis endda til 26%.
I skrivelse af 30. juni 1986 til Tilsynet oplyste indklagede, at drøftelserne med klageren forud for dennes optagelse af lånet i Dansk Landbrugs Realkreditfond havde haft karakter af almindelig rådgivning, og at man på ingen møde havde tilkendegivet nogen sikker opfattelse af spørgsmålene om renteudvikling og devaluering.
Ved skrivelse af 29. august 1986 udtalte Tilsynet herefter følgende: "Da drøftelsen forud for optagelsen af lån i DLR, vedrørende den fremtidige renteudvikling med Dem, efter det oplyste alene har været et led i sparekassens rådgivning, finder Tilsynet det ikke godtgjort, at sparekassen med sine udtalelser har handlet i strid med god bank- og sparekassepraksis, jfr. bank- og sparekasselovens § 1, stk. 6."
Klageren har nu indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om erstatning, således at han stilles, som om den i august 1982 indgåede aftale om fortsættelse af det i 1977 optagne udlandslån med betaling af afdrag på restgælden var blevet fastholdt.
Indklagede har henholdt sig til det i skrivelsen af 30. juni 1986 til Tilsynet med Banker og Sparekasser anførte.
Ankenævnets bemærkninger:
På det foreliggende grundlag findes det ikke godtgjort, at indklagedes rådgivende udtalelser til klageren i efteråret 1982 om risikoen for devaluering af den danske krone og om renteudviklingen frem til foråret 1983 har haft en sådan karakter, at indklagede kan gøres ansvarlig for tab, som klageren måtte have lidt ved i december 1982 at have indfriet det bestående udlandslån med det nyoptagne lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.