Pant, realisation af fogedrets afgørelse. Afvisning, retskraft af fogedretsafgørelse.
| Sagsnummer: | 655/1992 |
| Dato: | 18-06-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
|
| Ledetekst: | Pant, realisation af fogedrets afgørelse. Afvisning, retskraft af fogedretsafgørelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I februar 1981 ydede indklagedes Rønne afdeling klagerens samlever, der drev en landbrugsejendom, et lån på 100.000 kr. Til sikkerhed håndpantsatte klageren et løsøreejerpantebrev med pant i sin bil tillige med to livsforsikringer. Det var i gældsbrevet anført, at lånet forfaldt til fuld indfrielse den 31. august 1981. Senere i 1981 blev samleverens engagement med indklagede opsagt til fuldstændig indfrielse, i hvilken forbindelse den pantsatte bil blev realiseret til 78.000 kr., ligesom samleverens landbrugsejendom blev solgt på tvangsauktion.
Ved en fogedforretning foretaget den 30. september 1992 vedrørende lånet, der da var opgjort til 155.800 kr., bestred samleveren gældsbrevet som fundament for udlægsforretningen, idet samleveren anførte, at gælden var betalt, idet det af klageren stillede pant var solgt for 78.000 kr., og resten af beløbet var indfriet af samleveren selv i 1981. Fogedretten konstaterede herefter på grundlag af fremlagte bilag, at provenuet ved salget af bilen var afskrevet på samleverens bankgæld, uden at det var anført, at det netop var dette lån, det var afskrevet på. Fogedretten lagde herefter gældsbrevet til grund for udlægsforretningen. Fogedrettens afgørelse er stadfæstet af Østre Landsret.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre hende provenuet af det i 1981 realiserede pant, 78.000 kr., samt renter fra 1. oktober 1983.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med, at samleveren afviklede sit engagement med indklagede, undlod at afskrive nogen del af de indbetalte beløb på det lån, for hvilket klageren havde håndpantsat et løsøreejerpantebrev i sin bil. Indklagede har endvidere efterfølgende realiseret pantet uden at afskrive provenuet heraf på det sikrede lån.
Indklagede har anført, at klagen angår spørgsmål, som der er taget stilling til ved fogedrettens og landsrettens kendelser, hvorfor klagen skal afvises i medfør af vedtægternes § 5, stk. 1. Klagerens samlever havde et akut likviditetsbehov i 1981 på grund af et betydeligt underskud ved driften af hans landbrugsejendom. På trods af det af indklagede ydede lån var det ikke muligt for samleveren at inddække dette underskud gennem driften, hvorfor landbrugsejendommen blev solgt på tvangsauktion. I forlængelse heraf blev den pantsatte bil realiseret og afskrevet på lånet. Indklagede vil ikke afvise, at indklagedes advokat ved opgørelsen af lånets restgæld under fogedforretningen i 1992 har undladt at tage hensyn til denne nedbringelse af gælden. Klageren har imidlertid ingen retlig interesse i spørgsmålet, da kravet ikke er rettet mod hende. Indklagedes samlede tilgodehavende hos samleveren er på ca. 850.000 kr., og fogedforretningen blev gennemført til konstatering af, om samleveren ejede aktiver, der kunne realiseres til nedbringelse af indklagedes tilgodehavende. I øvrigt er der nu indledt gældssaneringssag.
Ankenævnets bemærkninger:
De indsigelser mod indklagedes opgørelse af sit krav i henhold til gældsbrevet af februar 1981, som klageren har fremført i denne sag, blev også gjort gældende af klagernes samlever under fogedforretningen den 30. september 1992, og fogedrettens og Østre Landsrets kendelser må forstås således, at indsigelserne ikke blev taget til følge. Selv om reglerne om retskraft ikke måtte afskære klageren og dennes samlever fra at få samme spørgsmål prøvet under en retssag ved de almindelige domstole, findes det herefter at måtte følge af princippet i § 5, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet er afskåret fra at behandle klagen.
Det tilføjes, at klagerens påstand ikke ville kunne tages til følge, selv om der måtte være begået fejl ved opgørelsen af indklagedes krav i henhold til gældsbrevet.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.