Afgørelse

Indsigelse mod banks modregning i LD opsparing for gammel gæld.

Indledning

Denne sag vedrører, om Danske Bank er berettiget til at modregne i et beløb, som klageren har modtaget fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes daværende ægtefælle, M, underskrev i marts 1992 et gældsbrev vedrørende et lån (kontonummer -653) på 105.000 kr. i Danske Bank. Efter det oplyste blev klageren og M kort tid efter skilt.

Ved brev af 2. marts 1993 til klageren blev lånet opsagt som misligholdt. Sagen blev behandlet i fogedretten senere samme år og i begyndelsen af 1994. Efter det oplyste blev der foretaget udlæg i klagerens bil, overskydende skat, faste ejendom samt garantbeviser i en sparekasse.

Banken har fremlagt en kontoudskrift af 21. november 1994 for kontonummer -653. Kontoudskriften er stilet til klageren og M og bærer overskriften ”Konto Til inkasso”. I stedet for klagerens og M’s adresse er der anført ”dubiøse debitorer”. Af kontoudskriften fremgår blandt andet en negativ saldo pr. den 31. december 1993 på 104.389,98 kr. og en hævning den 24. oktober 1994 på 761 kr. med posteringsteksten ”Bankcheck”. Den 16. november 1994 er der med posteringsteksten ”Afskrivning” indsat 105.150,98 kr. Kontoen blev herefter afsluttet med saldoen 0,00 kr.

Efter det oplyste blev klagerens faste ejendom på et ikke nærmere oplyst tidspunkt solgt på tvangsauktion på begæring af Nykredit. Klageren har anført, at hun herefter skiftede bankforbindelse til den daværende BG Bank, nu Danske Bank.

Banken fik et provenu på 10.000 kr. på grundlag af udlægget i garantbeviserne.

Ved brev af 6. juni 1996 til bankens advokat gjorde klageren indsigelse imod, at der var hævet 10.000 kr. på hendes konto, og at der var indledt en fogedsag mod hende vedrørende en gæld på 95.000 kr.

Ved brev af 18. juli 1996 afviste banken klagerens indsigelser. Banken opgjorde sit tilgodehavende til 105.150,98 kr. med tillæg af renter 47.209,18 kr., i alt 152.360,16 kr.

Ved brev af 28. januar 1999 til banken gjorde klageren på ny indsigelse mod ”mit påståede engagement med Dem på kr. 105.000.”

Ved brev af 11. februar 1999 til klageren fastholdt banken kravet. Banken oplyste endvidere, at det ikke havde været muligt for banken at indgå en afviklingsordning med M.

Ved udgangen af de følgende år sendte banken en saldomeddelelse eller årsoversigt til klageren, hvor der fremgår en kontonummer -090 med en gæld på 105.150,98 kr. eksklusiv renter. Af årsoversigten for 2005 fremgår endvidere en indlånskonto ”BG Privat” nr. -507 med et indestående på 6.645 kr.

Af årsoversigten pr. den 31. december 2012 fremgår en Danske Basis+ indlånskonto nr. -507 med et indestående på 8.929,52 kr. og ”Misligholdt fordring” med en negativ saldo på 105.150,98 kr. eksklusiv renter.

Den 13. januar 2014 blev der på kontonummer -507, der var klagerens NemKonto, indsat 64.103,50 kr. fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Heraf reserverede banken 54.000 kr. med henblik på modregning.

Den 27. januar 2014 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet med krav om at få ”frigivet den låste pensionsopsparing fra LD som uretmæssigt er tilbageholdt.”

Banken har under sagen frigivet 25.000 kr. til klageren til dækning af dennes betaling af et indskud på en lejlighed. De resterende 29.000 kr. har banken overført til nedskrivning af gælden.

Banken har oplyst, at provenuet på 10.000 kr. vedrørende garantbeviserne retteligt blev anvendt til dækning af omkostninger på 7.718,10 kr., mens de resterende 2.281,90 kr. blev afskrevet på gælden, som herefter før modregningen udgjorde 102.108,08 kr. (105.150,98 kr. – 2.281,90 kr. = 102.108,08 kr.) med tillæg af ikke-forældede renter.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre modregningen.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke hæfter for lånet, der er 22 år gammelt lån, og som blev optaget til brug for hendes daværende ægtefælles firma.

På baggrund af kontoudskriften, hvor banken meddeler, at kontoen er afsluttet, troede hun, at hun var fri for gælden.

Efterfølgende har hun forgæves forsøgt at få banken til at dokumentere sit påståede krav. Banken er fremkommet med skiftende forklaringer om, at det var en kassekredit, et billån eller et forbrugslån, uden at være i stand til at redegøre nærmere herfor. Hun er ubekendt med kontonummeret -090. Banken har aldrig oplyst, hvad det drejer sig om.

En eventuel fortsat bestående gæld vedrører M, som er kunde i banken.

Gælden fremgår ikke af Netbanken, og hun har ikke modtaget rykkerbreve.

Hun har ikke fået meddelelse om de 10.000 kr. som banken har modtaget. Hun troede, at beløbet var overført til nedbringelse af hendes boliggæld. Hun har ikke fået skattemæssigt fradrag for beløbet, selvom det tilsyneladende blev anvendt til dækning af renter.

Bankens skiftende forklaringer bestyrker hendes opfattelse af forløbet.

Banken var ikke berettiget til at spærre for udbetaling af hendes LD pension. Hun havde hårdt brug for pengene til både basale fornødenheder for hende og hendes søn samt blandt andet boligindskud, el og fyringsolie.

Danske Bank har anført, at klageren har underskrevet gældsbrevet som meddebitor. Banken har ikke oplysninger om baggrunden for låneoptagelsen.

Kontonummeret på lånet blev ændret i forbindelse med, at gælden overgik til inkasso.

Kontoudskriften blev udarbejdet til intern brug, og blev ikke sendt til klageren. Kontoudskriften udgør en del af bankens dokumentation for fordringen.

Klageren har løbende modtaget årsoversigter. Årsoversigten pr. 31. december 2005 afbrød forældelsen. Gælden er således ikke forældet, men består og er forfalden.

Modregningsbetingelserne er opfyldt.

Udbetaling fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke omfattet af retsplejelovens § 512, stk. 3.

Efter bankens reservation af 54.000 kr. var der 10.137,67 kr. til fri disposition for klageren. Banken har frigivet 25.000 kr. til dækning af klagerens betaling af indskud på lejlighed og har modregnet de resterende 29.000 kr.

Bankens adgang til at modregne fremgår af de almindelige forretningsbetingelser.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren og dennes daværende ægtefælle optog i 1992 et lån på 105.000 kr. i Danske Bank. Lånet blev misligholdt og overgik til inkasso i 1993.

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hendes hæftelse for restgælden på lånet er bortfaldet, hverken helt eller delvist.

Hovedstolen var omfattet af den dagældende 20-årige forældelsesfrist i medfør af Danske Lovs 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse, og er nu omfattet af den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1.

Banken har løbende sendt årsopgørelser til klageren, hvori gælden til banken var anført. Der er i sagen blandt andet fremlagt en årsoversigt for 2005. Forældelsesfristen vedrørende hovedstolen er således løbende blevet afbrudt efter de dagældende bestemmelser. Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Hovedstolen, der under sagen er nedsat til 102.108,08 kr., er derfor ikke forældet.

Den 14. januar 2014, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond indsatte 64.103,50 kr. på klagerens konto i banken, havde banken således et forfaldent tilgodehavende hos klageren. Banken var derfor berettiget til at søge tilgodehavendet dækket ved modregning i klagerens indlån i banken.

Efter det oplyste beroede det ikke på en fejl, at klagerens LD-midler blev indsat på indlånskontoen, som efter det oplyste var hendes NemKonto.

Efter bankens ”reservering” eller modregning i 54.000 kr. var der et restindestående på klagerens konto på cirka 10.000 kr. til dækning af leveomkostninger for klageren og dennes søn.

Banken har under sagen nedsat modregningen fra 54.000 kr. til 29.000 kr. med henblik på, at klageren kunne få udbetalt 25.000 kr. til dækning af indskud på en lejlighed.

I hvert fald under disse omstændigheder finder Ankenævnet ikke, at modregningen kan tilsidesættes.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.