Indsigelse om uansvarlig långivning og om manglende vurdering af kreditværdighed i 2006 og 2007. Indsigelse mod størrelse af rente. Sagen foretaget i fogedretten i 2009 og 2018.
| Sagsnummer: | 84/2022 |
| Dato: | 02-11-2022 |
| Ankenævn: | Henrik Waaben, Karin Duerlund, George Wenning, Jacob Ruben Hansen og Kim Korup Eriksen |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Kassekredit - øvrige spørgsmål Udlån - hæftelse Udlån - rente |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning og om manglende vurdering af kreditværdighed i 2006 og 2007. Indsigelse mod størrelse af rente. Sagen foretaget i fogedretten i 2009 og 2018. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2006 og 2007. Indsigelse mod rente på lån.
Sagens omstændigheder
I 2006 henvendte klageren sig til Danske Bank, da han ønskede at flytte sit lån fra sit daværende pengeinstitut, P, til Danske Bank.
Danske Bank har oplyst, at klageren i 2004 var blevet godkendt til køb af en ejendom sammen med sin søster og dennes samlever. Klageren, hans søster og samleveren skulle eje hver en tredjedel af ejendommen. Klageren optog et lån i P til finansiering af sin del af købet. Klageren fraflyttede ejendommen i foråret 2005, og klagerens søster og samleveren blev godkendt til at overtage klagerens del af gælden i ejendommen.
I juli 2006 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende et lån på 180.000 kr. i Danske Bank. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.000 kr. Renten var variabel, for tiden 12,5 % om året. Banken har oplyst, at lånet blev optaget til overtagelse af klagerens eksisterende lån hos P.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren i november 2006 blev lånet forhøjet med 115.000 kr. til 296.557,81 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på indledningsvis 2.500 kr. Renten var variabel, for tiden 11 % om året. Banken har oplyst, at lånet blev optaget i forbindelse med, at klageren anmodede banken om at overtage det resterende engagement hos P.
I december 2006 bevilgede banken klageren en kredit på 15.000 kr., da klageren havde overtrukket sin Danske Fri konto. Banken har fremlagt et bevillingsark af 19. december 2006, hvoraf det fremgik, at formålet var ”Legalisering af overtræk + reserve”. Af bevillingsarket fremgik, at klagerens bruttoindkomst i 2005 var 220.000 kr., at hans formue var negativ (-156.000 kr.), og at hans rådighedsbeløb var 4.000 kr.
Den 3. februar 2007 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende forhøjelse af lånet med 6.900 kr. til 305.334,94 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på indledningsvis 2.500 kr. Renten var variabel, for tiden 13,5 % om året. Banken har oplyst, at forhøjelsen skulle anvendes til inddækning af overtræk på klagerens bevilgede kredit og til betaling af klagerens faste udgifter.
Ved gældsbrev underskrevet af klageren den 25. februar 2007 blev aftalen om låneafvikling ændret, og den månedlige ydelse på lånet blev indledningsvis nedsat til 2.000 kr. Renten var variabel, for tiden 13,5 % om året.
I april 2007 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende forhøjelse af lånet med 14.871 kr. til 326.209,50 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på indledningsvis 2.400 kr. Renten var variabel, for tiden 13,5 % om året.
Klageren misligholdt låneaftalen, og lånet overgik til bankens inkassoafdeling til inddrivelse.
På fogedretsmøde den 5. februar 2009 afgav klageren insolvenserklæring. Den 1. juni 2018 indgav banken begæring til fogedretten om udlæg for gælden. Ifølge bankens opgørelse pr. 1. juni 2018 udgjorde hovedstolen og tre års renter (for tiden 15,7 % om året) fra den 1. juli 2015 i alt 507.656,14 kr. På fogedretsmøde den 24. oktober 2018 erkendte klageren at skylde et beløb på 507.656,14 kr. til banken. Klageren kom ikke med indsigelser. Klageren har oplyst, at han afgav insolvenserklæringer i forbindelse med fogedsagerne, og at fogedretten traf afgørelse om, at han ikke ejede genstande, der kunne gøres til genstand for udlæg.
Banken har oplyst, at klageren den 16. og 20. juli 2021 tilbød engangsbeløb på henholdsvis 50.000 kr. og 90.000 kr. til fuld og endelig indfrielse af gælden.
Parternes påstande
Den 25. februar 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal anerkende, at låneaftalerne/gældsbrevene er ugyldige, således at han alene hæfter for hovedstolen.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken i væsentlig grad har tilsidesat almindelige etiske regler for gældsætning af kunder. Banken har ikke imødegået hans argumentation herom.
Baggrunden for de uforsvarligt store kreditter var at lokke ham til at medunderskrive på gældforpligtelserne i forbindelse med hans søsters køb af ejendommen. Han var på daværende tidspunkt 18 år. Han har ADHD.
De oprindelige kreditter blev udvidet langt ud over, hvad der var forsvarligt henset til hans økonomiske formåen. Han havde ansættelse som pædagogmedhjælper. Bestyreren for den pågældende afdeling i banken tilkendegav, at sagen havde haft et kritisabelt forløb, og bestyreren var oprindeligt indstillet på at eftergive en del af gælden. Dette afviste bankens inkassoafdeling efterfølgende.
Den af banken opkrævede rente ligger væsentligt højere end den rente, andre aktører i markedets beregner, uden sikkerhedsstillelse.
Sagen har været forelagt fogedretten i 2009 og 2018. Fogedretten traf afgørelse om, at han ikke ejede genstande, som kunne gøres til genstand for udlæg, og der blev underskrevet insolvenserklæringer. Fogedretten tog ikke i sine afgørelser stilling til de anbringender, som han har fremført over for Ankenævnet i nærværende klage.
Ankenævnet anmodes om at træffe afgørelse i overensstemmelse med nævnets tidligere afgørelser i sager af tilsvarende karakter, hvor bankens oprindelige aftaler blev kendt ugyldige, og renter og gebyrer blev afvist, så han alene skal tilbagebetale hovedstolen i gældsforholdet.
Han forsøgte forgæves at få en akkordordning med banken i sommeren 2021.
Han er på nuværende tidspunkt uddannet pædagog, nyligt fraskilt, boligløs og forsørger af to børn.
Danske Bank har anført, at det var klagerens egen beslutning at optage lån i banken i 2006 og efterfølgende forhøje dette i henholdsvis 2006 og 2007.
Formålet med lånet var en låneomlægning af de gældsforpligtelser, som klageren allerede havde påtaget sig, herunder overtræk, som klageren selv havde skabt på sin konto i banken.
Klageren underskrev gældsbrevene som debitor på lånet og påtog sig derved gældsforpligtelsen.
Ved underskrift på gældsbrevene accepterede klageren at betale henholdsvis stiftelsesomkostninger og en variabel rente på lånet. Banken oplyste i gældsbrevene om stiftelsesomkostninger, og hvad den variable rente for tiden var om året. Rentesatsen på lånet har ikke været og er fortsat ikke urimelig eller udtryk for åger.
Klageren har ikke tidligere gjort indsigelse mod stiftelsesomkostninger eller rentetilskrivningerne. Klagerens indsigelse mod stiftelsesomkostninger og rentetilskrivninger, der ligger længere end tre år tilbage, er forældet i henhold til forældelsesloven.
Klageren misligholdt lånet, hvorfor det overgik til inkassobehandling.
Klageren har anerkendt det til banken skyldige beløb i fogedretten.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens låneforløb i banken.
Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til eventuelle akkordforslag.
Ankenævnets bemærkninger
I juli 2006 underskrev klageren et gældsbrev vedrørende et lån på 180.000 kr. i Danske Bank. Renten var variabel, for tiden 12,5 % om året. Banken har oplyst, at lånet blev optaget til overtagelse af klagerens eksisterende lån hos hans tidligere pengeinstitut, P. I november 2006 underskrev klageren et gældsbrev om forhøjelse af lånet med 115.000 kr. til 296.557,81 kr. Renten var variabel, for tiden 11 % om året. Banken har oplyst, at lånet blev optaget i forbindelse med, at klageren anmodede banken om at overtage det resterende engagement hos P.
I februar 2007 og i april 2007 underskrev klageren gældsbreve om forhøjelse af lånet med henholdsvis 6.900 kr. og 14.871 kr. Renten var variabel for tiden 13,5 %.
Lånet og forhøjelserne blev bevilget inden, at kreditaftalelovens § 7 C om kreditgiverens forudgående vurdering af forbrugerens kreditværdighed trådte i kraft i juni 2010.
Klageren misligholdt låneaftalen, og lånet overgik til inkasso. På fogedretsmøde den 5. februar 2009 afgav klageren insolvenserklæring. Den 21. juni 2018 indgav banken begæring til fogedretten om udlæg for gælden. På fogedretsmøde den 24. oktober 2018 erkendte klageren at skylde et beløb på 507.656,14 kr. til banken, hvilket svarede til bankens opgørelse af kravet pr. 1. juni 2018 (hovedstol 321.705 kr., tre års renter for tiden 15,7 % om året). Klageren kom ikke med indsigelser. Klageren har oplyst, at han afgav insolvenserklæringer i forbindelse med fogedsagerne, og at fogedretten traf afgørelse om, at han ikke ejede genstande, der kunne gøres til genstand for udlæg.
Af § 4, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter fremgår, at Ankenævnet ikke kan behandle sager, som er afgjort ved endelig dom eller retsforlig eller sager, hvor der foreligger endelig retsafgørelse. Af § 5, stk. 1, litra e, i Ankenævnets vedtægter fremgår, at Ankenævnet skal afvise at behandle en klage, hvis klagen hører under, er under behandling ved, eller har været behandlet af en domstol. Som følge heraf kan Ankenævnet ikke behandle den del af klagen, der relaterer sig til perioden forud for den 24. oktober 2018.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering eller en bestemt afvikling af gælden.
Ankenævnet finder ikke, at der er godtgjort omstændigheder omkring klagerens gæld vedrørende perioden efter den 24. oktober 2018, som kan medføre, at klageren ikke hæfter for gælden. Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.
Ankenævnet finder i øvrigt ikke, at de i sagen oplyste rentesatser kan tilsidesættes som urimelige, jf. aftalelovens § 36, jf. § 38c.
Ankenævnet påtager sig ikke at foretage en revisionsmæssig gennemgang af lånene.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der relaterer sig til perioden forud for den 24. oktober 2018.
Klageren får ikke medhold i den øvrige del af klagen.