Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktioner og kontanthævninger. Kort bortkommet.
| Sagsnummer: | 283/2025 |
| Dato: | 27-11-2025 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Jimmy Bak, Rolf Høymann Olsen og Poul Erik Jensen. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktioner og kontanthævninger. Kort bortkommet. |
| Indklagede: | Vestjysk Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktioner og kontanthævninger. Kort bortkommet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Vestjysk Bank, hvor han blandt andet havde et MasterCard Platin og et Dankort.
Den 15. marts 2025 blev der med klagerens to betalingskort foretaget fire korttransaktioner og to kontanthævninger på i alt 22.900 kr., som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har oplyst følgende om transaktionerne:
|
MasterCard Platin |
2.000 kr. |
Wallet |
Butik A |
|
MasterCard Platin |
3.460 kr. |
Wallet |
Butik B |
|
MasterCard Platin |
3.500 kr. |
Wallet |
Butik B |
|
Dankort |
5.940 kr. |
Chip+pin |
Butik C |
|
Dankort |
2.000 kr. |
|
ATM |
|
Dankort |
6.000 kr. |
|
ATM |
Klageren fremsatte indsigelse mod transaktionerne over for banken.
Ved e-mail af 17. marts 2025 til banken oplyste klageren blandt andet:
”Hændelsesforløb:
Jeg har været ude med nogle kammerater, hvor jeg på vej hjem fra [område i by] får et lift ned til [område i by] omkring kl. 6 om morgen d. 15/3. Jeg lader min telefon op i bilen, da den var ved at løbe tør for strøm. Føreren og jeg stiger ud af bilen, hvor jeg sættes af ved parkeringspladsen ved [område]. Her snakker vi kortvarigt sammen. Føreren skal da hurtigt videre, hvor jeg mistænker, det er her, min mobil samt visa dankort og studiekort bliver stjålet, da jeg mærker efter min telefon kortvarigt efter, bilen er kørt. De fysiske kort sidder i coveret på telefonen. Det har resulteret i de transaktioner, jeg har gjort indsigelse mod, da mine konti er blevet misbrugt efterfølgende. Min pinkode står ikke nedskrevet nogle steder og er heller ikke blevet fortalt. Jeg husker aften og hændelsen klart og tydeligt.”
Af e-mail af samme dag oplyste klageren herudover om hændelsesforløbet:
”Efter jeg blev samlet op, snakkede vi bare stille og roligt. Jeg spurgte ham, om han skulle have noget for at køre mig hjem, hvor han svarede, at det skulle han ikke, eftersom han alligevel skulle den vej. Jeg ved, jeg ikke har logget på min netbank eller brugt MITID inde i bilen eller fortalt nogle oplysninger. Jeg kan ikke svare på, om de kan have afluret min kode på andet tidspunkt. Jeg forsøger at oplade telefonen i bilen. Måske kunne ladekablet have været koblet l noget, der kan have hentet mine oplysninger. Det kan jeg ikke svare på. Jeg kender ikke deres metoder.”
Den 3. april 2025 besvarede banken klagerens indsigelse. Af svaret fremgik blandt andet:
”Da den personlige sikkerhedsforanstaltning (PIN-koden) har været anvendt, hæfter du med 8.000 kr. i egenhæftelse, jf. Lov om betalinger §100, stk. 4. Vestjysk Bank dækker det resterende beløb på 14.900 kr., som er indsat på din konto [-686] d.d.”
Klageren gjorde indsigelse mod bankens afgørelse.
Den 30. maj 2025 fastholdt banken afgørelsen.
Parternes påstande
Den 19. juni 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestjysk Bank skal tilbageføre 8.000 kr.
Vestjysk Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at 8.000 kr. er et stort beløb at hæfte for, når man er blevet udsat for tyveri.
Sagen kan ikke afgøres efter betalingsloven § 100, stk. 4, men derimod efter § 100, stk. 3, hvor egenhæftelsen udgør maksimalt 375 kr.
Han kan ikke med sikkerhed fastslå tidspunktet, hvor hans telefon og kort blev stjålet, men det mest sandsynlige er, at det skete i forbindelse med, at han steg ud af bilen efter at have fået et lift den pågældende nat. Føreren steg ud samtidig med ham og forlod stedet kort efter. Kort tid efter konstaterede han, at telefonen og de kort, der var i coveret, var væk.
Han har aldrig opbevaret eller udleveret sine pinkoder. Hans pinkoder har hverken været nedskrevet på telefonen, på betalingskortene eller andre steder. De er heller ikke blevet delt med andre. Han anvender altid FaceID som primær adgang til telefonen.
Netbanken var allerede spærret, før misbruget fandt sted på baggrund af mislykkede loginforsøg. At der alligevel kunne flyttes penge internt på hans konti samt foretages en straksoverførsel viser, at svindlerne havde tekniske metoder til at omgå sikkerhedsforanstaltningerne uden hans indflydelse.
Adgang må være sket ved misbrug af hans personlige sikkerhedsforanstaltninger. De pågældende transaktioner har krævet brug af enten FaceID eller pinkode. Eftersom han hverken udleverede eller opbevarede koder uforsvarligt, må svindlerne have skaffet sig adgang på anden vis. Dette understøttes også af, at han ikke selv havde anvendt sine pinkoder i dagene op til hændelsen, hvorfor afluring ikke kan have fundet sted.
Han har ikke udvist grov uagtsomhed. Han havde normale og rimelige sikkerhedsforanstaltninger. Han kan ikke se, hvordan hans handlinger kan kvalificeres som groft uagtsomme.
Vestjysk Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren hæfter med 8.000 kr.
I forhold til transaktionerne der blev foretaget i Wallet, kunne disse kun gennemføres ved brug af enten ansigtsgenkendelse, fingeraftryk eller pinkode. Ved transaktion nummer fire blev der anvendt pinkode, hvilket også var tilfældet i forhold til de to terminalhævninger, da det ikke er muligt at hæve i terminaler uden brug af pinkode.
Efter klagerens forklaringer er det uklart, hvordan klageren mistede sin telefon, ligesom det er uklart, hvordan den påståede svindler skulle være kommet i besiddelse af klagerens kode til telefonen samt til klagerens pinkode til hans kort.
Den mest oplagte forklaring er, at klageren opbevarede sin pinkode sammen med telefonen, og at dette muliggjorde svindlen. Det er klart, at banken ikke kan vide dette og heller ikke kan føre bevis herfor. Det er ikke muligt at aflure pinkoden til kortene via et opladningskabel til telefonen. Pinkoden har efter klagerens forklaring ikke været anvendt i bilen. Det er usandsynligt, at nogen skulle have afluret pinkoden til telefonen og kortene og så have tilbudt klageren et lift efterfølgende med henblik på at stjæle klagerens telefon og kort. Det er uklart, hvem der gav klageren et lift, og der er ikke oplysninger om, at den pågældende person skulle have været sammen med klageren i løbet af aftenen og således kunne have afluret klagerens pinkode. Klageren har oplyst, at telefonen altid åbnes med ansigtsgenkendelse og ikke kode.
Idet transaktionerne blev godkendt med anvendelse af pinkode, skal spørgsmålet om selvrisikoen afgøres efter betalingsloven § 100 stk. 4, idet klageren på en eller anden måde har optrådt på en måde, så svindleren kom i besiddelse af de nødvendige oplysninger til at anvende klagerens MitID. Banken har undersøgt, om klageren i perioden fra den 10. til den 15. marts 2025 selv har anvendt sin pinkode, hvilket ikke er tilfældet. Koden kan således ikke være afluret i den periode.
Banken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen skal afvises, da vidneforklaringer fra klageren og personer, som klageren var sammen med i løbet af natten, er nødvendig for at klarlægge de hændelser, der førte til, at svindleren kom i besiddelse af oplysningerne, der muliggjorde brug af klagerens MitID.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Vestjysk Bank, hvor han blandt andet havde et MasterCard Platin og et Dankort.
Den 15. marts 2025 blev der med klagerens to betalingskort foretaget fire korttransaktioner og to kontanthævninger på i alt 22.900 kr., som klageren ikke kan vedkende sig.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at han fik et lift hjem og i den forbindelse fik stjålet sin mobiltelefon og betalingskort.
Banken har anført vedrørende transaktionerne foretaget med klagerens MasterCard, at de blev foretaget i Wallet på klagerens telefon og gennemført ved brug af enten ansigtsgenkendelse, fingeraftryk eller pinkode. Banken har anført, at transaktionen og kontanthævningerne foretaget med klagerens Dankort blev godkendt med kortets pinkode.
Banken godtgjorde klagerens tab med fradrag af 8.000 kr.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste, hvilket ikke er bestridt.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.