Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med aktiehandel og krav om erstatning.

Sagsnummer:	214/2025
Dato:	22-09-2025
Ankenævn:	Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive.
Klageemne:	Værdipapirer - afregningskurs Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst:	Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med aktiehandel og krav om erstatning.
Indklagede:	Nykredit Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med aktiehandel og krav om erstatning.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde en konto -976 og et aktiedepot.

Klageren sendte den 7. april 2025 kl. 00:45 en e-mail til banken, hvoraf blandt andet fremgik:

”Vil du venligst sørge for at min investering i [virksomhed U] bliver solgt mandag morgen den 7. april.

Jeg har 7332 stk. til en kursværdi afhængig af morgendagens kursværdi tæt på DKK 4.150.000.

Hvis der er spørgsmål eller er der behov for verbal bekræftelse er du velkommen til at ringe (pga tidsforskellen) til [person A] på [xx09]”

Banken bekræftede klagerens e-mail samme dag kl. 07:29 og videresendte den samtidig internt i banken. Af e-mailen fremgik blandt andet:

”Vil du hjælpe [klageren] med salget her til morgen og bekræfte retur til os alle i denne tråd?”

Samme dag kl. 08:18 skrev banken en e-mail til alle i e-mailtråden, herunder klageren. Af e-mailen fremgik blandt andet:

”Jeg bekræfter at de sælges bedst muligt på åbning.”

Klageren har fremlagt aktienota af 7. april 2025, hvoraf blandt andet fremgår, at klagerens 7.332 stk. aktier i virksomhed U, blev solgt ved 83 delhandler samme dag, kl. 09.02.57 til kurs 468,00 til en samlet kursværdi på 3.431.376 kr.

Af bankens vilkår for værdipapirhandel gældende fra den 23. januar 2025 fremgår blandt andet:

”B. Handel via medarbejder i Nykredit Bank

Handel via medarbejder i Nykredit Bank kræver som udgangspunkt, at du har indgået en aftale herom.

Når du handler via medarbejder i Nykredit Bank, kan du handle med de fleste former for værdipapirer, finansielle instrumenter og valuta.

Visse ikke-komplekse værdipapirer kan handles "execution only", det vil sige, at ordren gennemføres, uden at Nykredit Bank vurderer, om handlen er hensigtsmæssig for dig. Ved handel "execution only" nyder du derfor ikke godt af beskyttelsen i § 10 og 13 i bekendtgørelse om investor-beskyttelse ved værdipapirhandel ("kend din kunde-princippet").

Ved ordrer afgivet via medarbejder i Nykredit Bank vil ordren blive gennemført snarest muligt efter, at en medarbejder i Nykredit Bank er blevet bekendt med ordren. Hvis du vil sikre dig, at ordren gennemføres uden forsinkelse, skal du afgive ordren telefonisk eller via Nykredits netbank.

Afgiver du ordren telefonisk, skal du sikre at Nykredit Bank er blevet gjort bekendt med, hvornår ordren senest skal gennemføres.

B.1 Ordretyper

Du kan handle på fem måder via medarbejder i Nykredit Bank:

• Markedsordre (aktier, obligationer og investeringsbeviser).

• Markedsordre – strakshandel (danske aktier, obligationer og investeringsbeviser)

• Markedsordre – med limitering (aktier, obligationer og investeringsbeviser)

• Limiteret ordre – børshandel (aktier, obligationer og investeringsbeviser)

• Stop Loss-ordre (valutaprodukter)

Ordretypen aftaler du i forbindelse med ordreafgivelsen.

…”

Den 18. april 2025 indgav klageren en klage til banken over aktiehandlen. Banken afviste klagen den 5. maj 2025.

Parternes påstande

Den 13. maj 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nykredit Bank skal:

1. Anerkende, at banken har overtrådt reglerne for databeskyttelse og sikker transmission.
2. Anerkende, at banken har overtrådt bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og MIFID II.
3. Erstatte klagerens tab som følge af aktiehandlen.

Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hans e-mail den 7. april 2025, kl. 00:45 ikke var en ubetinget handelsinstruks. Den indeholdt et helt centralt forbehold med formuleringen: ”Hvis der er spørgsmål eller er der behov for verbal bekræftelse, er du velkommen til at ringe (pga tidsforskellen) til [person A] på [xx09 ].” E-mailen kan derfor hverken sprogligt eller på anden vis anses for en ubetinget handelsinstruks.

Hans formulering indikerede, at banken forud for aktiehandlen skulle anmode om bekræftelse på aktiesalget, hvilket er sædvanlig kutyme ved værdipapirhandel.

Det var i strid med centrale regler og forpligtelser, blandt andet §§ 7-9 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, god markedspraksis vedrørende kundeinstrukser afgivet via e-mail og princippet om risikominimering i MiFID II, at banken ikke foretog et kontrolopkald til ham eller den angivne kontaktperson, selvom det fremgik, at han befandt sig i en anden tidszone. Banken burde vide, at han sov ved markedets åbning.

Banken skal i medfør af § 7 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder handle loyalt og redeligt samt varetage hans interesser bedst muligt. Bankens handlemåde var i strid med almindelig agtpågivenhed og professionel omtanke. Det var derudover uansvarligt, at banken ikke tog kontakt, og det var i strid med artikel 24 og 25 i MiFID II, der forpligter banken til at handle ærligt, professionelt og i kundens bedste interesse, herunder ved modtagelse og fortolkning af instrukser.

Det var i strid med ”best execution”-princippet i artikel 27 i MiFID II, der pålægger banken at opnå det bedst mulige resultat ved ordreeksekvering, at banken tidligt på dagen lagde ordren ud i markedet i 83 separate handler uden nogen form for limitering eller kursstrategi. Det var en ukritisk markedsordre.

Af lov om finansiel virksomhed følger, at pengeinstitutter skal have forsvarlige forretningsgange og behandle kunders instrukser loyalt og professionelt. Kommunikation ved e-mail antages almindeligvis at være en usikker metode til at modtage og bekræfte højværdihandler uden yderligere sikringsforanstaltning.

Banken foretog ikke tilstrækkelig kontrol i forbindelse med hans e-mailinstruks. Det er almindelig praksis i den finansielle sektor, at e-mailinstrukser ikke behandles som godkendte transaktionsgrundlag uden efterfølgende verifikation, netop fordi e-mail ikke udgør et lukket og verificeret transaktionsmiljø. Det var et alvorligt brud på bankens kontrolpligt, at aktiesalget gennemførtes uden et kontrolopkald. Den e-mail, som banken sendte inden markedsåbning til ham og M, blev placeret i deres spamfilter. Den blev derfor ikke set. Banken tog ikke hensyn til omstændighederne, men gennemførte handlen uden kontrolopkald eller bekræftelse, selvom der var tale om betydelige beløb og et markant og hurtigt kursfald.

Salget skete til en samlet kursværdi på 3.431.376 kr. mod en markedsværdi på cirka 4.150.000 kr. blot få timer tidligere. Kursen havde bevæget sig væsentligt i løbet af natten, hvorfor kursniveauet var markant lavere end få timer tidligere. Aktien steg senere på dagen. Ordren blev lagt direkte i markedet uden nogen form for rådgivningsbaseret vurdering, hvilket er stærkt kritisabelt ved en transaktion af denne størrelsesorden. I professionel formueforvaltning er det standardpraksis at vurdere, om limitering er nødvendig ved poster af denne størrelse, særligt under volatile markedsforhold og i fravær af kundens bekræftelse. Handelsmåden indikerer fravær af manuel vurdering eller forsøg på at optimere hans pris. Bankens afvikling var mekanisk og ukritisk. Banken savnede den omhu og dømmekraft, han som kunde med rimelighed kunne forvente i en sådan sag. Det var et alvorligt brud på den beskyttelse, han har krav på som kunde med formueforvaltning, og medførte, at han blev påført et uforholdsmæssigt tab på over 700.000 kr.

Nykredit Bank har blandt andet til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken håndterede klagerens instruks i overensstemmelse med ordlyden af instruksen og i øvrigt i overensstemmelse med bankens vilkår og sædvanlige procedurer. Banken har ikke i øvrigt handlet ansvarspådragende.

Klagerens instruks af 7. april 2025 var ubetinget. Klageren havde i sin instruks ikke indlagt forbehold, limitering eller andre forhold, som skulle være opfyldt forud for handlens gennemførelse. Klageren fik solgt sine aktier mandag morgen, som angivet i ordren. Ordren var ikke af usædvanlig art eller størrelse. Banken har tidligere gennemført flere handler på vegne af klageren som oversteg en million kroner i markedsværdi og også uden forudgående rådgivning. Klageren har en god forståelse for værdipapirhandel og muligheden for at anvende limitering ved afgivelse af ordrer, og klageren undlod at gøre brug af denne mulighed.

Klagerens instruks gav banken mulighed for at række ud til en navngiven person, såfremt banken havde behov for verbal bekræftelse. Denne person var hverken rådgiver eller fuldmagtshaver for klageren. Der var alene tale om en person med en familiemæssig relation til klageren. Henvisningen til den navngivne person i ordren var derfor alene indskrevet som en mulighed for banken, i fald banken havde brug for en verbal bekræftelse. Banken var ikke i henhold til instruksen eller på anden vis, forpligtet til at række ud til hverken klageren eller den navngivne person forud for handlens gennemførelse. Da instruksen ikke var betinget fra klagerens side, og da banken hverken havde spørgsmål eller behov for verbal bekræftelse, var banken berettiget og forpligtet til at agere i henhold til instruksen. Banken fik i øvrigt handlet klagerens aktier til den bedst mulige pris i åbningsauktionen.

Klageren afgav ordren uden forudgående rådgivning, og klageren efterspurgte ej heller bankens rådgivning. Instruksen blev alene fremsendt på klagerens initiativ, og banken var forpligtet til at handle i overensstemmelse med denne.

Banken sendte efter sædvanlig praksis ordren i markedet, hvor den blev handlet kort efter åbning. Det er ikke usædvanligt at agere på baggrund af en instruks afgivet pr. e-mail. Det følger direkte af MIFID-direktivet (direktiv 2014/65/EU) artikel 16, 7 at: ”Ordrer kan afgives af kunder gennem andre kanaler, idet disse meddelelser dog skal gives på et varigt medium såsom brev, fax, e-mail eller (…)”. Bestemmelsen er videre gengivet i § 10, stk. 8 i bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere.

Klagerens henvisning til lovbestemmelserne må bero på en fejl, da klageren har fremhævet § 7, som efter klagerens opfattelse omhandler en forpligtelse til at handle loyalt og redeligt, hvilket ikke er korrekt. Banken gør for en god ordens skyld opmærksom på, at bestemmelsen om at handle loyalt og redeligt fremgår af bekendtgørelsens § 3, men det følger i øvrigt af selvsamme god skik bekendtgørelse § 1, stk. 5, at bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på værdipapirhandel.

Uanset anvendelsesområdet for god skik bekendtgørelsen, gøres det gældende, at banken har handlet loyalt og redeligt. Banken har alene udført en ordre for klageren, og klageren havde indgående kendskab til værdipapirhandelsområdet, herunder muligheden for at få rådgivning eller indlæggelse af ordrer med limitering, hvilket klageren undlod at gøre brug af.

Banken har handlet ærligt, redeligt og professionelt ved gennemførelsen af klagerens ordre til den bedst mulige pris, som kunne opnås i markedet. Når klageren har afgivet en ordre uden limitering, har klageren accepteret at salget ikke skete til en forudsat kurs. Klagerens påstande om, at banken har handlet i strid med MiFID II artikel 24, 25 og 27 er ikke korrekt og i øvrigt udokumenteret.

Klageren kunne ikke opnå en bedre kurs mandag morgen, som var tidspunktet klageren havde bedt om at få handlen eksekveret.

Når klageren henviser til, at ordren blev opsplittet i 83 separate handler, er det fordi aktierne blev handlet i åbningsauktionen. Dette er ikke udtryk for, at ordren er gennemført ukritisk. Banken skal ikke spekulere på klagerens vegne og indlægge limiterede børsordrer, når klageren har afgivet en markedsordre.

Banken er ikke enig i klagerens udokumenterede påstand om markedspraksis.  Banken og øvrige banker kan agere i henhold til en afgivet ordre pr. e-mail i overensstemmelse med MiFID II og bekendtgørelse om de organisatoriske krav til værdipapirhandlere. Banken har ikke handlet ukritisk og i strid med ”best execution”-princippet.

Når banken modtager en ordre, er udgangspunktet, at banken er overladt et skøn til at afgøre, hvordan ordren skal udføres for at opnå det bedst mulige resultat. Heri indgår flere faktorer, herunder pris og omkostninger, sandsynligheden for at ordren kan udføres og afregnes, hvor hurtigt ordren kan udføres, ordrens størrelse og art og andre forhold af relevans. Banken skulle ikke tage højde for limitering i klagerens instruks. Aktierne i virksomhed U var likvide børsnoterede aktier, som indgik i C25-indekset, og klagerens ordre blev eksekveret på Nasdaq-børsen helt i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Det var efter bankens skøn den bedste handelsplads at få gennemført klagerens ordre på. Klagerens ordre indgik i åbningsauktionen på børsen og klageren fik gennemført sin ordre hurtigst muligt. Banken vurderede ikke, at klageren kunne opnå en højere pris via andre samhandelsparter eller gennem match af ordren mod en anden kundes ordre, og banken kunne i øvrigt ikke forudse, om kursen ved børsens lukketid ville være højere eller lavere end ved åbningstid.

Klagerens instruks blev sendt uden for markedets åbning og med en klar instruks om, at aktierne blev solgt mandag morgen. Banken handlede derfor i overensstemmelse med bankens ordreudførelsespolitik og efter omstændighederne det bedste resultat for klageren. Banken kan ikke drages til ansvar for, at klageren ikke indlagde en mindstepris. April måned var generelt en volatil periode og under de omstændigheder kunne banken have risikeret at pådrage sig et erstatningsansvar, hvis banken ikke havde sørget for at få gennemført klagerens ordre på salg af likvide aktier inden for rimelig tid, da banken ellers risikerede, at kurserne kunne udvikle sig i negativ retning til skade for klageren.

Forud for handlens gennemførelse bekræftede banken på skrift, at handlen ville blive solgt bedst muligt på åbning, hverken klageren eller den af klageren angivne person i instruksen reagerede herpå. Det er uden betydning, at bankens e-mail forud for handlens gennemførelse ikke blev set, da banken var forpligtet til at agere i henhold til klagerens instruks

Det er uklart, hvorfor klageren mener, at et ”kontrolopkald” til klagerens søn skulle have ført til et andet resultat. Klagerens søn havde ikke fuldmagt til at disponere på vegne af klageren eller på anden vis mulighed for at diktere og ændre vilkår for en aktiehandel.

Banken har gennemført klagerens ordre i overensstemmelse med bankens vilkår for handel med værdipapirer. Af vilkårenes afsnit B ”Handel via medarbejder i Nykredit Bank” fremgår: ”Ved ordrer afgivet via medarbejder i Nykredit Bank vil ordren blive gennemført snarest muligt efter, at en medarbejder i Nykredit Bank er blevet bekendt med ordren”. Banken var forpligtet til at udføre klagerens instruks af 7. april 2025 uden at banken af egen drift skulle rådgive eller vejlede klageren.

Banken har til støtte for afvisningspåstanden blandt andet anført, at klagerens påståede tab ikke relaterer sig til gennemførelsen af ordren, men derimod til kursudviklingen, som banken ikke kan drages til ansvar for. Håndteringen af ordrer og forklaring af, hvad der er sædvanligt og markedspraksis på området, vil forudsætte en nærmere forklaring af bankens aktiehandlere. En sådan bevisførelse i form af parts- og vidneafhøring kan ikke ske for Ankenævnet, jf. § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor han blandt andet havde en konto -976 og et aktiedepot.

Klageren sendte den 7. april 2025 kl. 00:45 en e-mail til banken, hvoraf blandt andet fremgik: ”Vil du venligst sørge for at min investering i [virksomhed U] bliver solgt mandag morgen den 7. april. Jeg har 7332 stk. til en kursværdi afhængig af morgendagens kursværdi tæt på DKK 4.150.000. Hvis der er spørgsmål eller er der behov for verbal bekræftelse er du velkommen til at ringe (pga tidsforskellen) til [person A] på [xx09]”.

Samme dag kl. 08:18 skrev banken en e-mail til alle i e-mailtråden, herunder klageren, hvoraf blandt andet fremgår: ”Jeg bekræfter at de sælges bedst muligt på åbning.”

Klageren har oplyst, at bankens e-mail havnede i klagerens spamfilter. Klageren har fremlagt aktienota af 7. april 2025, hvoraf blandt andet fremgår, at klagerens 7.332 stk. aktier i virksomhed U blev solgt ved 83 delhandler samme dag, kl. 09.02.57 til kurs 468,00 til en samlet kursværdi på 3.431.376 kr.

Vedrørende påstand 1 og 2

Det følger af § 4 i Ankenævnets vedtægter, at sager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder eller andre tvistløsningsorganer, falder uden for Ankenævnets kompetence.

Ankenævnet kan derfor ikke tage stilling til den del af klagen, der vedrører, hvorvidt banken skal anerkende, at den har overtrådt reglerne for databeskyttelse og sikker transmission. En eventuel klage herom skal indgives til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Ankenævnet kan ikke behandle denne del af klagen.

Den del af klagen, der vedrører, hvorvidt banken har overtrådt bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder og MIFID II, hører under Finanstilsynet, hvorfor Ankenævnet afviser behandlingen heraf, jf. Ankenævnets vedtægter § 4, stk. 1. Ankenævnet kan ikke behandle denne del af klagen.

Vedrørende påstand 3

Af bankens vilkår for værdipapirhandel gældende fra den 23. januar 2025 fremgår blandt andet, at aktier kan handles "execution only", det vil sige, at ordren gennemføres, uden at Nykredit Bank vurderer, om handlen er hensigtsmæssig.

Ankenævnet finder, at banken på baggrund af klagerens e-mail af 7. april 2025 uden forudgående rådgivning af klageren var berettiget til at sælge klagerens 7.332 stk. aktier i virksomhed U.

Ankenævnet finder herefter, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen. 

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagerens påstand 1 og 2.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.