Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar i forbindelse med omlægning af obligationsbeholdning til obligationsbaserede investeringsbeviser.

Sagsnummer: 385/2002
Dato: 13-02-2003
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Erik Sevaldsen
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar i forbindelse med omlægning af obligationsbeholdning til obligationsbaserede investeringsbeviser.
Indklagede: Sparekassen Lolland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren i forbindelse med en omlægning af dennes obligationsbeholdning til obligationsbaserede investeringsbeviser i oktober 2001.

Sagens omstændigheder.

Den 5. oktober 2001 gennemførte indklagede en omlægning af klagerens obligationsbeholdning, der lå i åbent depot, til investeringsbeviser, idet der blev gennemført følgende handler:

Papir

Kurs

Kursværdi

Kurtage

Klagerens salg

357.000,00 kr.

4% Danmarks Skibskreditfond 2005

97,35

347.539,50 kr.

521,31 kr.

365.485,23 kr.

6% Nykredit 2011

101,70

371.698,48 kr.

557,55 kr.

205.688,74 kr.

6% Nykredit 2029

98,50

202.603,41 kr.

303,91 kr.

i alt

921.841,39 kr.

1.382,77 kr.

Klagerens køb

4.365 stk.

EgnsInvest Lange Obligationer

104,85

457.670,25 kr.

2.288,35 kr.

4.348 stk.

EgnsInvest Korte Obligationer

105,25

457.627,00 kr.

2.288,14 kr.

i alt

915.297,25 kr.

4.576,49 kr.

Klageren underskrev en ordre vedrørende omlægningen.

Ved skrivelse af 10. juli 2002 rettede klageren via sin svigersøn henvendelse til indklagede om omlægningen. Klageren rejste krav om tilbageførsel uden omkostninger, hvilket indklagede afviste.

På ordre af 28. juli 2002 fra klageren gennemførte indklagede den 1. august 2002 en omlægning af investeringsbeviserne til obligationer ved følgende handler:

Nominelt/stk.

Papir

Kurs

Kursværdi

Kurtage

Klagerens salg

4.365 stk.

EgnsInvest Lange Obligationer

104,70

457.015,50 kr.

685,52 kr.

4.348 stk.

EgnsInvest Korte Obligationer

105,10

456.974,80 kr.

685,46 kr.

i alt

913.990,30 kr.

1.370,98 kr.

Klagerens køb

357.000,00 kr.

4% Danmarks Skibs-

kreditfond 2005

98,10

350.217,00 kr.

525,33 kr.

365.485,23 kr.

6% Nykredit 2011

102,20

373.525,91 kr.

560,29 kr.

205.688,74 kr.

6% Nykredit 2029

98,725

203.066,21 kr.

304,60 kr.

i alt

926.809,12 kr.

1.390,22 kr.

Parternes påstande.

Den 27. september 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at obligationsbeholdningen var anskaffet af hendes nu afdøde ægtefælle med det formål at tilvejebringe størst muligt løbende afkast. Hendes kendskab til værdipapirhandel er begrænset, og hun havde ikke før omlægningen i oktober 2001 foretaget dispositioner vedrørende depotet.

I begyndelsen af oktober 2001 rettede hun henvendelse til indklagede med henblik på genplacering af 25.000 kr., der vedrørte udtrækninger. I forbindelse hermed anbefalede indklagede en alternativ investering, idet obligationsbeholdningen skulle være udtrukket, eller der var risiko for udtrækning. Ordreblanketten blev udfyldt af indklagede og underskrevet på indklagedes initiativ.

Omlægningen blev gennemført ca. tre uger efter den 11. september 2001, hvilket medførte, at hun fik det dårligst tænkelige provenu. Endvidere medførte handlerne ikke ubetydelige omkostninger.

Hun opnåede hverken et bedre afkast eller "skatteoptimering". Omlægningen har alene tjent indklagedes interesser.

Indklagede bør godtgøre handelsomkostninger, kurstab og manglende afkast som følge af omlægningen, hvilket kan opgøres til i alt ca. 30.000 kr.

Indklagede har anført, at klageren i oktober 2001 henvendte sig vedrørende sit værdipapirdepot med ønske om at foretage genkøb af udtræk, når dette forfaldt.

Klageren blev oplyst om, at løbende udtrækninger af obligationerne og handelsomkostninger til genkøb kunne undgås ved investering i investeringsbeviser. Klageren blev desuden gjort opmærksom på, at kursen på en af obligationerne oversteg 100. Ved omlægningen kunne der således realiseres en skattefri kursgevinst.

Hvis obligationerne ikke blev solgt, ville fremtidige udtrækninger medføre kurstab, som ikke ville være skattemæssigt fradragsberettigede.

Valget af investeringsbeviser i korte og lange obligationsafdelinger blev foreslået for at opretholde den samme risiko, som klageren havde i de eksisterende obligationer.

Klageren accepterede omlægningen ved sin underskrift på ordrebekræftelsen.

Det bestrides, at klageren har lidt noget tab, som indklagede kan gøres ansvarlig for.

Klagerens tabsopgørelse bestrides. Et eventuelt erstatningsansvar må i hvert fald begrænses til et eventuelt dokumenteret tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Omlægningen af klagerens obligationer til investeringsbeviser i oktober 2001 skete i henhold til aftale med klageren, og Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse hermed har begået fejl eller forsømmelser.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.