Spørgsmål om bortfald af trækningsret på kredit ved overførsel af øvrige engagement og sikkerhed til ny långiver.
| Sagsnummer: | 38/2001 |
| Dato: | 28-05-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Leif Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Pant - øvrige spørgsmål
Udlån - indfrielse Kassekredit - nedskrivning af maksimum |
| Ledetekst: | Spørgsmål om bortfald af trækningsret på kredit ved overførsel af øvrige engagement og sikkerhed til ny långiver. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører om trækningsretten på klagerens kassekredit hos indklagede bortfaldt i forbindelse med overførsel af klagerens øvrige engagement og sikkerhed til andet pengeinstitut.
Sagens omstændigheder.
Den 16. januar 2001 fremsendte Nykredit 256.895,81 kr. til indklagedes Rødovre afdeling, hvor klageren og dennes ægtefælle er kunder. Af fremsendelsesskrivelsen fremgår, at beløbet fremsendtes "til indfrielse af lån tilhørende ovennævnte [klageren og ægtefællen]". Beløbet blev fremsendt under forudsætning af, at Nykredit modtog et ejerpantebrev på 160.000 kr.
Foruden et boliglån og et billån havde klageren og ægtefællen en kassekredit på 40.000 kr. etableret i juli 1999. Af kassekreditkontrakten fremgår:
"Kreditbeløb/afvikling
………..
Dato for aftale/indfrielse
01.07.2003
……….
Almindelige bestemmelser for lån og kreditter
…………..
1. Opsigelse
Pengeinstituttet og debitor kan opsige aftalen helt eller delvist uden varsel. Aftaler omfattet af kreditaftaleloven kan pengeinstituttet opsige med 3 måneders varsel, jævnfør dog punkt 14
………….
14. Misligholdelse og andre forfaldsgrunde
…………..
Særligt om pant
1. Forringelse af pantet
Hvis pantets værdi forringes væsentligt, kan pengeinstituttet stille krav om, at debitor enten ekstraordinært nedbringer gælden/maksimum eller, at debitor stiller yderligere sikkerhed, der modsvarer den skete forringelse, i modsat fald kan pengeinstituttet betragte aftalen som misligholdt."
Til sikkerhed for engagementet havde indklagede håndpant i ejerpantebrevet på 160.000 kr.
Klageren har anført, at lånet i Nykredit blev optaget til brug for indfrielse af billånet og boliglånet samt nedbringelse af en budgetkonto samt kassekreditten.
Den 24. januar 2001 fremsendte indklagede kontoudskrift af boliglånet og billånet, hvoraf fremgik, at lånene var indfriet med henholdsvis 85.978,45 kr. og 111.363,73 kr.
Klageren har anført, at hun via PC-service konstaterede, at kassekreditten var ændret til en lønkonto uden kredit. Hun kontaktede medarbejderen LG hos indklagede med anmodning om baggrunden for ændringen. Ved skrivelse af 7. februar 2001 meddelte indklagede klageren:
"Nykredit har i henhold til aftale fremsendt penge til indfrielse af samtlige lån, kreditter samt overtræk.
Vi har ved denne lejlighed indfriet diverse lån samt kassekredit."
Efter at klageren havde modtaget skrivelsen, kontaktede hun indklagede. Ved skrivelse af 13. februar 2001 meddelte indklagede herefter:
"I forbindelse med Nykredits indfrielse af hele Jeres engagement hos os, har vi været overbeviste om, at I har givet Jeres samtykke til Nykredits dispositioner.
Såfremt det ikke har været tilfældet må vi bede Jer om at fremsende en skriftlig klage."
Parternes påstande.
Klageren har den 28. februar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at kassekreditten på 40.000 kr. bibeholdes.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun og ægtefællen i slutningen af december måned 2000 havde besluttet at optage et lån gennem Nykredit. I starten af januar 2001 blev hun kontaktet af medarbejderen MO fra indklagede, som bad hende tage stilling til, hvilken bank hun ønskede at være kunde i.
Hun meddelte, at hun gerne forblev hos indklagede og gerne ville bibeholde kassekreditten på 40.000 kr. MO meddelte, at dette nok ikke kunne lade sig gøre, da de ikke længere var gode kunder, eftersom indklagede ikke tjente penge på dem. Såfremt kassekreditten skulle bibeholdes, ville det blive til højere rente eller med en nedsættelse af kreditten.
Hun modtog ikke særskilt meddelelse om, at indklagede ændrede kassekreditten til en lønkonto uden kredit.
Efter at hun havde modtaget indklagedes skrivelse af 13. februar 2001, kontaktede hun MO og anmodede om en forklaring på skrivelsen. MO meddelte, at såfremt hun var utilfreds, kunne hun sende en skriftlig klage.
Indklagede har anført, at i forbindelse med låneoptagelsen i Nykredit blev det aftalt, at klageren skulle indfri alle sine lån og kreditter hos indklagede.
Hertil kommer, at forudsætningen for bevilling af kassekreditten i 1999 var ejerpantebrevet, som indklagede modtog til sikkerhed.
Klageren kunne ikke bibeholde kassekreditten, da den oprindelige sikkerhed blev overdraget til Nykredit i forbindelse med Nykredits indfrielse af engagementet.
Nykredit har oplyst, at man orienterede klager om, at hun kunne risikere, at kredittens maksimum faldt bort.
Af kassekreditkontrakten fremgår, at aftale om indfrielse skulle vurderes pr. 1. juli 2003, og at indklagede havde sikkerhed i effekterne i et sikkerhedsdepot.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at det med indklagede blev aftalt, at kassekredittens trækningsret skulle bortfalde i forbindelse med låneoptagelsen i Nykredit.
Klagerens kassekredit var etableret mod sikkerhed, og indklagede frigav på anmodning sikkerheden, hvorefter indklagede var berettiget til at lade trækningsretten ophøre med øjeblikkelig virkning.
Klagen tages derfor ikke til følge.
Ankenævnet finder dog, at indklagede uden ophold burde have underrettet klageren om, at man havde bragt hendes trækningsret til ophør.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.