Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Værdipapirer, købsordre afgivet af tredjemand. Passivitet.

Sagsnummer: 97/1994
Dato: 22-08-1994
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Passivitet - værdipapirer/investering
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Værdipapirer, købsordre afgivet af tredjemand. Passivitet.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Denne sag angår, om klageren er bundet af tegningen af nominelt 250.000 kr. obligationer som ansvarlig kapital i indklagede, hvor tegningsordre ifølge indklagede blev afgivet af klagerens far.

I slutningen af juni 1991 anmodede klagerens far ifølge indklagede på klagerens vegne om tegning af nom. 250.000 kr. obligationer udstedt af indklagede. Tegningsblanketten herom er ikke påført underskrift. Indklagede ekspederede ordren, og den 19. juli 1991 blev på klagerens konto debiteret i alt 265.604,17 kr. Debetopgave herom blev sendt til klageren.

I november 1991 og november 1992 modtog klageren rente af obligationerne med 26.250 kr. årligt. Meddelelse herom fremsendtes til klageren. Obligationsbeholdningen fremgik endvidere af klagerens årsopgørelse for 1991 og 1992.

Den 28. juni 1993, hvor kursen var 99, anmodede klageren indklagede om at afhænde obligationerne, idet han limiterede salgsordren til kurs 100. Da kursen ikke nåede 100, blev ordren ikke gennemført. Den 25. oktober 1993 blev obligationerne suspenderet på Københavns Fondsbørs.

Ultimo december 1993 rejste klageren indsigelse overfor indklagede, idet han gjorde gældende, at han ikke havde anmodet indklagede om at købe obligationerne i sin tid. Indklagede afviste klagerens krav.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre købet af obligationerne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han ikke kan være bundet af købet af obligationerne, da han ikke har afgivet tegningsordre.

Indklagede har anført, at klageren har modtaget nota vedrørende køb af obligationerne og rente af disse i 1991 og 1992, ligesom obligationsbeholdningen er fremgået af årsopgørelser tilsendt klageren. Denne har haft rig lejlighed til at reklamere eller til at sælge papirerne, medens kursen var over 100. Kursen gik første gang under 100 den 25. juni 1992, men nåede igen 100 den 17. juni 1993. Indklagede finder, at klageren har udvist passivitet og derfor må være bundet af købet.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren, der i juli 1990 modtog meddelelse om, at de omhandlede obligationer var erhvervet i hans navn og for hans regning, og som senere løbende har modtaget meddelelser om renteudbetalinger m.v., kan ikke have været uvidende om købet. Såfremt købet beroede på en misforståelse fra klagerens fars eller indklagedes side, burde klageren, såfremt han ikke ønskede at vedstå det, have gjort indsigelse inden rimelig tid. Dette er ikke sket, idet klageren først rejste indsigelse i december 1993, og klageren findes herefter at være afskåret fra at gøre gældende, at han ikke er bundet af købet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.