Indsigelser i forbindelse med omlægning af engagement.
| Sagsnummer: | 250 /1997 |
| Dato: | 06-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Lisbeth Baastrup, Ole Just, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Ejerpantebrev - rykning
|
| Ledetekst: | Indsigelser i forbindelse med omlægning af engagement. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Primo oktober 1996 bestod klagerens engagement med indklagede af to boliglån med en samlet restgæld på ca. 581.000 kr., et lån med en restgæld på ca. 61.000 kr. samt en lønkonto med kredit og en saldo på ca. 78.000 kr. (negativ); hertil kom forskellige særlige indlånsformer i form af pensionskonti.
Klageren, der er født i 1943, havde gennem længere tid været sygemeldt og var pr. 1. januar 1997 bevilget førtidspension. Ifølge indklagede var klagerens og dennes ægtefælles husstandsindkomst faldet fra ca. 560.000 kr. ultimo 1995 til 315.000 kr. Indklagede foreslog klageren en omlægning af gælden, således at der blev optaget et realkreditlån til indfrielse af eksisterende bankgæld, et lån til Nykredit på ca. 50.000 kr., diverse gæld, anskaffelse af hårde hvidevarer samt reparation af bil og hus. Et resterende provenu på 100.000 kr. skulle anvendes som stødpudekapital til udgifter vedrørende nogle anparter.
Den 14. oktober 1996 underskrev klageren en omprioriteringsaftale, hvorefter indklagede skulle hjemtage et 30-årigt obligationslån på 1.015.000 kr. til rente 8%. Af omprioriteringsaftalen fremgår, at Nykreditlånet med en hovedstol på 63.000 kr. skulle indfries.
Den 5. november 1996 udbetaltes provenuet af realkreditlånet med ca. 995.000 kr. Af en opgørelse af 27. december 1996 fremgår, at ca. 637.000 kr. blev anvendt til indfrielse af lån hos indklagede, 52.000 kr. til indfrielse af Nykreditlånet, 40.000 kr. til indfrielse af forskellige gældsposter, 21.000 kr. i omkostninger vedrørende omprioriteringen, mens 240.000 kr. overførtes til klagerens lønkonto.
Ultimo december 1996 ydede indklagede klageren et boliglån på 75.000 kr. Indklagede har oplyst, at baggrunden var, at klageren mente, det var en fejl, at Nykreditlånet var indfriet i forbindelse med omprioriteringen. Pr. kulance ydede man derfor lånet.
Klageren etablerede i 3. kvartal 1996 fra lejede lokaler en forretning med alternativ behandling.
Klageren anmodede i februar 1997 Københavns Skatteforvaltning om indefrysning af ejendomsskatter. Indklagede har oplyst, at en betingelse herfor var, at et ejerpantebrev, som lå til sikkerhed for engagementet, skulle rykke for ejendomsskatterne. Indklagede ønskede ikke at medvirke hertil, hvorfor skatteforvaltningen afslog ansøgningen.
Ved skrivelse af 25. marts 1997 konstaterede indklagede, at klagerens lønkonto var overtrukket med ca. 58.000 kr. Indklagede meddelte, at man ikke kunne acceptere et overtræk af denne størrelse, hvorfor en dankortbetaling på ca. 72.000 kr. samtidig var afvist.
Medio maj 1997 hævede klageren sit tilgodehavende i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Provenuet udgjorde ca. 22.000 kr.
I oktober 1997 anmodede klageren indklagede om at beregne, hvad en opsigelse af hans og ægtefællens kapitalpensionskonti hos indklagede ville give i kontantprovenu. Ved skrivelse af 10. november 1997 oplyste indklagede, at ægtefællens kapitalpension kunne opgøres med netto ca. 44.500 kr.; for klagerens vedkommende kunne kapitalpensionen opgøres med ca. 33.500 kr., idet det forudsattes, at ophævelse skete mod betaling af 60% i statsafgift.
Klageren har den 21. juli 1997 indbragt sagen for Ankenævnet. Klagerens påstand er ifølge klageskemaet:
"Ændring af det store lån evt. i anden bank da jeg har svært ved at komme i [indklagede] Vanløse. Lånet på 75.000,- kr. skal ændres. Udgifter til at dette betales af banken også evt. hjælp i sagen.
Ejendomsskatter skal kunne indfryses 30 år som lovet eller en bedre løsning.
Erstatning af økonomi som det har kostet at klare mig siden marts hvor [medarbejder] lukker af på absolut truende måde. Samt erstatning af ophævelse af min pension også for at klare det da jeg er låst fast af [indklagede].
Erstatning for investering samt varme og leje lokale [.....]. Som ikke blev til noget dette var også på baggrund af bankens optimisme med forkerte forventninger. Selv om det er et mindre ½ tids firma så var det dog en start på et nyt liv. Men hvor er det nye liv?.
Til sidst må man kunne kræve noget for trussel mod familien, samt psykisk nedbrydning af ens person."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har bl.a. anført, at formålet med omprioriteringen var at flade gælden ud over 30 år. Herudover skulle der være plads til, at ejendomsskatter kunne indefryses i 25-30 år, ligesom han skulle starte et mindre firma op. Han bestrider, at indklagede oplyste, at Nykreditlånet skulle indfries. Indklagede bør som følge af de udviste fejl betale ham omkostninger i forbindelse med skift af pengeinstitut. Indefrysning af ejendomsskatterne var fra starten en betingelse fra hans side for at foretage omlægningen. En medarbejder indrømmede da også senere, at man havde glemt at tage højde for, at indefrysningen skulle ligge inden for ejendomsvurderingen og ikke salgsprisen. Forholdene omkring omlægningen og den mislykkede opstart med egen virksomhed har taget meget på hans psyke, og det er gået ud over hans familie. Han finder, at indklagede bør betale erstatning herfor. Indklagedes fejl medførte endvidere, at han måtte hæve sit indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Indklagede har anført, at klageren og dennes ægtefælle ifølge indklagedes beregning ville have et månedligt rådighedsbeløb på 8.793 kr. efter låneomlægningen. Omlægningen skete i overensstemmelse med det aftalte herunder også, at Nykreditlånet skulle indfries.
Spørgsmålet om indefrysning af ejendomsskatter blev først drøftet primo 1997 og således ikke i forbindelse med beslutningen om omlægningen. Indklagede gav på intet tidspunkt tilsagn om at rykke for ejendomsskatter. Indklagedes afslag er begrundet ud fra kreditmæssige hensyn. Det bestrides, at indklagede har optrådt ansvarspådragende i forbindelse med omprioriteringens gennemførelse. Indklagede frarådede klageren at starte egen virksomhed, hvorfor klagerens krav om erstatning i denne forbindelse afvises. Indklagede finder ikke grundlag for at tilkende klageren erstatning som følge af personlig overlast, som klageren finder, at indklagede har påført ham. Indklagedes medarbejdere har på intet tidspunkt truet eller på anden måde krænket klageren. Indklagede finder ikke grundlag for at imødekomme klagerens krav om at erstatte dennes udgifter ved et eventuelt skifte af pengeinstitut.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder i forbindelse med indklagedes gennemførelse af omprioriteringen og omlægningen af hans engagement, der kan medføre et erstatningsansvar. Det er heller ikke godtgjort, at indklagede gav klageren tilsagn om, at det ejerpantebrev, som indklagede havde sikkerhed i, skulle rykke for en indefrysning af ejendomsskatter.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.