Rådgivning i forbindelse med tegning af interessenters låneforsikringer.
| Sagsnummer: | 152/1995 |
| Dato: | 17-07-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Forsikring - indsættelse af begunstiget
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4 |
| Ledetekst: | Rådgivning i forbindelse med tegning af interessenters låneforsikringer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I denne sag har klageren påstået indklagede tilpligtet at betale 141.986 kr. som erstatning for manglende udbetaling til klageren af forsikringssummen i henhold til en gruppelivsforsikring, der er tegnet via indklagede.
Indklagede har påstået afvisning.
I marts 1986 etablerede klageren og dennes svigerinde et interessentskab, som drev en forretning med salg af modetøj. I forbindelse hermed ydede indklagede en kassekredit på 450.000 kr.
Klageren og svigerinden tegnede samtidig to gensidigt krydsende 10-årige livsforsikringer på 100.000 kr. med tillæg af bonus i et forsikringsselskab. Forsikringerne blev lagt til sikkerhed for kassekreditten hos indklagede.
På grundlag af begæringer herom underskrevet af klageren og svigerinden i juni 1991 blev der i efteråret s.å. tegnet gruppelivsforsikringer gennem indklagede.
I begyndelsen af 1992 ekspederede indklagede opsigelse af de hidtidige forsikringer.
Den 5. marts 1994 døde svigerinden. Gruppelivsforsikringssummen blev udbetalt til svigerindens ægtefælle som nærmeste pårørende.
Klageren har anført, at de gensidigt krydsende livsforsikringer blev tegnet med henblik på at sikre den efterlevende interessents mulighed for at fortsætte virksomheden i tilfælde af dødsfald. Hun forudsatte, at der ved tegning af gruppelivsforsikringen ikke ville ske nogen ændring i dette forhold. Indklagede undlod at informere om begunstigelsesreglerne og om forskellen i beskatningen af forsikringssummerne ved henholdsvis krydsende livsforsikringer og gruppelivsforsikringer. Såfremt den oprindelige forsikring fortsat havde været gældende, ville hun have modtaget 141.986 kr. ved svigerindens død.
Indklagede har anført, at sagen drejer sig om sikkerhedsstillelsen i et erhvervsforhold, og at problemstillingen ikke har nogen lighed med et privatkundeengagement. Sagen bør derfor afvises i medfør af Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2. En afgørelse af sagen vil endvidere kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvilket i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1, ligeledes bør føre til afvisning.
Ankenævnets bemærkninger:
Såvel de oprindelige livsforsikringer som gruppelivsforsikringerne blev tegnet i forbindelse med driften af et erhvervsdrivende interessentskab, og forsikringerne blev pantsat til sikkerhed for interessentskabets kassekredit hos indklagede. Ankenævnet finder derfor, at klagen må anses at angå et erhvervsmæssigt kundeforhold og at falde uden for nævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.