Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om overtrædelse af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder i forbindelse med udbetaling af provenu efter salg af ejendom ejet af to ejere.

Sagsnummer: 256 /2024
Dato: 31-01-2025
Ankenævn: Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen.
Klageemne: Afvisning - tvist § 5, stk. 3, nr. 2
Skødedeponeringskonto - frigivelse
Ledetekst: Spørgsmål om overtrædelse af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder i forbindelse med udbetaling af provenu efter salg af ejendom ejet af to ejere.
Indklagede: Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører spørgsmål om overtrædelse af bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder i forbindelse med udbetaling af provenu efter salg af ejendom.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Arbejdernes Landsbank. Klageren og hendes tidligere samlever B ejede en ejendom i lige sameje.

Banken har oplyst, at den i forbindelse med udbetaling af provenu hidrørende fra salg af klagerens og hendes tidligere samlever B’s ejendom af klagerens tidligere samlever B blev oplyst om, at der var uenighed om fordelingen af provenuet. Banken har oplyst, at banken den 16. april 2024 udbetalte provenuet med undtagelse af 150.000 kr.

Den 17. april 2024 gjorde klageren indsigelse mod, at banken tilbageholdt en del af provenuet, og anmodede banken om en redegørelse herfor.

Den 19. april 2024 gav banken klageren en redegørelse for, hvorfor den havde tilbageholdt det resterende provenu på 150.000 kr.

Den 29. april 2024 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Den 31. maj 2024 modtog banken en meddelelse fra klageren, hvoraf fremgår:

”…

Parterne har dog netop opnået enighed om, at de kr. 150.000 skal fordeles med 115.000 til [tidligere samlever B] og kr. 35.000 til [klageren] hvorefter parterne ikke længere har et økonomisk mellemværende. [tidligere samlever B’s advokat] bedes bekræfte dette overfor banken og jeg skal anmode banken udbetale de respektive beløb til parterne.”

Den 3. juni 2024 modtog banken en meddelelse fra tidligere samlever B, hvoraf fremgår:

”…

Jeg troede vist bare, at [klagerens advokat] havde videresendt min mail med bekræftelse.

I den gengav jeg [tidligere samlever B’s] svar til mig, der lød sådan:

”Derfor vil jeg gerne have, at du sender svaret herunder til [klagerens advokat] og [klageren]. Svaret skal betyde, at det er OK, hvis banken udbetaler 35.000 kroner til [klageren] og resten af banksaldoen til mig, som advokaten foreslår.”

Den 4. juni 2024 udbetalte banken 35.000 kr. til klageren og 115.000 kr. til klagerens tidligere samlever B.

Klageren har fremlagt en udskrift af en artikel nr. 09/09 i Advokaten vedrørende en afgørelse fra Advokatnævnet.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal anerkende, at den har handlet i strid med god skik for finansielle virksomheder vedrørende manglende udbetaling af provenu i forbindelse med salg af ejendom.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun havde krav på at få udbetalt provenuet straks. Bankens tilbageholdelse havde ikke hjemmel i købsaftalen eller anden aftale mellem parterne, men skete alene på baggrund af en ensidig instruks fra tidligere samlever B.

Det er i strid med god bankskik at tilbageholde en del af provenuet.

Banken refererer i sit afslag til, at reglerne om udbetaling af halvdelen af provenuet alene gælder ægtefæller. Dette savner mening, da det, at sagens parter er samlevende fremfor ægtefæller, alene understøtter, at provenuet skal deles ligeligt, idet hver part bevarer rådigheden over sine egne ejendele, mens samlivet består og derfor også ved ophævelse af samlivet.

Det er i strid med god advokatskik at forhindre en ligelig frigivelse af provenuet efter salg af fast ejendom ejet i lige sameje. Dette fremgår af artikel nr. 09/09 i Advokaten.

Hvis der er uenighed om, at hver af parterne er berettiget til halvdelen af provenuet, så skal der udtages stævning.

Selvom problemstillingen er løst, fordi hun og tidligere samlever B har forligt sagen, finder hun det nødvendigt, at Ankenævnet tager stilling til sagens tvist om udbetaling af provenuet af hensyn til fremtidige kunder.

Bankens anmodning om fristudsættelser i forhold til bemærkninger til Ankenævnet skete med forhåbning om, at parterne løste konflikten i mellemtiden, så banken kunne anmode om afvisning af sagen. Hun kunne ikke afvente en afgørelse i sagen, hvorfor hun så sig nødsaget til at indgå forlig om fordelingen af provenuet, så parternes mellemværende kunne afsluttes, og provenuet kunne udbetales. Dette er i strid med god bankskik og på ingen måde i orden.

Arbejdernes Landsbank har anført, at klageren, på trods af, at der siden 4. juni 2024 ikke længere består et økonomisk mellemværende mellem klageren og banken har ønsket at fastholde klagen, idet klageren ønsker en afklaring af, om banken har handlet i strid med god skik for finansielle virksomheder.

Klagen vedrører ikke længere et økonomisk mellemværende, idet klageren har fået udbetalt sin andel af provenuet, hvorfor sagen bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Det er korrekt, at banken indledningsvist anmodede om en fristforlængelse, da banken fik besked om, at parterne var nået til enighed om fordeling af provenuet. Det er helt sædvanligt, at en anlagt sag hæves, når der ikke længere er et økonomisk mellemværende. Det afvises derfor, at banken har spekuleret i fristudsættelse med henblik på at få sagen afvist.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Arbejdernes Landsbank. Klageren og tidligere samlever B ejede en ejendom i lige sameje.

Banken har oplyst, at den i forbindelse med udbetaling af provenu hidrørende fra salg af klagerens og tidligere samlever B’s ejendom af tidligere samlever B blev oplyst om, at der var uenighed om fordelingen af provenuet. Banken har oplyst, at banken den 16. april 2024 udbetalte provenuet med undtagelse af 150.000 kr.

Den 17. april 2024 gjorde klageren indsigelse mod, at banken tilbageholdt en del af provenuet, og anmodede banken om en redegørelse herfor.

Den 31. maj 2024 modtog banken en meddelelse fra klageren, hvoraf klageren meddelte banken, at der var indgået en aftale mellem hende og tidligere samlever B vedrørende fordeling af provenuet.

Den 3. juni 2024 bekræftede tidligere samlever B den indgåede aftale.

Den 4. juni 2024 udbetalte banken provenuet i henhold til klagerens og tidligere samlever B’s aftale.

Da det resterende provenu er udbetalt i henhold til aftale mellem klageren og tidligere samlever B, finder Ankenævnet, at spørgsmålet om, hvorvidt banken har handlet i strid med reglerne for god skik for finansielle virksomheder, ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende, der er omfattet af Ankenævnets kompetence, hvorfor Ankenævnet afviser at behandle klagen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klagerne får klagegebyret tilbage.