Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
| Sagsnummer: | 110/2025 |
| Dato: | 15-08-2025 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Signe Vejen Hansen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for 8.000 kr. af korttransaktion, der blev godkendt i MitID.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -139.
Den 6. februar 2025 blev der gennemført en kortbetaling på 22.239,83 kr. med klagerens betalingskort -139 til en udenlandsk betalingsmodtager K, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -688, som var installeret på klagerens mobiltelefon den 3. februar 2024. Banken har fremlagt en transaktionsliste samt en udskrift fra Nets med teksten, der blev vist i klagerens MitID i forbindelse med godkendelsen af betalingen. Af teksten fremgik:
”Betal 22239,83 DKK til [betalingsmodtager K] fra kort xx6139”.
Banken har oplyst, at transaktionen var korrekt registreret og bogført.
Banken har fremlagt en udskrift af klagerens MitID-log, hvoraf blandt andet fremgik:
”…
06-02-2025 14:11:36.129 CET App - autentificering lykkedes
Bruger-ID …
MitID identifikationsmiddel-ID [-688]
Transaktions-ID …”
Klageren gjorde indsigelse mod betalingen ved tro og love-erklæring af 13. februar 2025. Af denne fremgik blandt andet:
”…
Jeg har løbende holdt øje med min Nordea Wallet for forbrug, og opdager 06/02 at der ligger en reservation på ca. 22.000 kr som jeg ikke kender - og derfor ringer jeg til kundeservice i Nordea samme dag kl. 18 og spærre kortet.
8/2 anmelder jeg det til politiet.
1-2/2 har jeg bestilt et ophold via [hjemmeside O], som måske kan være årsagen til min data er kommet ud.
…”
Den 24. februar 2025 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 kr., hvorfor den tilbageførte 14.239,83 kr. til klagerens konto.
Parternes påstande
Den 25. februar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal godtgøre hende 8.000 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun den 6. februar 2025 så, at der på hendes wallet var reserveret et beløb til betalingsmodtager K på 22.239,83 kr. Hun ringede straks til banken og spærrede sit kort. Den næste dag henvendte hun sig i filialen i by R, som oplyste, at betalingen ikke kunne standses. Hun udfyldte sin indsigelse i banken.
Forholdet er anmeldt til politiet.
Hun har bestilt et hotelophold via internettet, der måske kan være årsagen til, at hendes data er kommet ud. Hun har på intet tidspunkt videregivet sit MitID, men banken sagde, at det blev brugt ved transaktionen, og hendes erstatning blev fratrukket en selvrisiko på 8.000 kr.
Hun ønsker fuld kompensation, da hun uden egen skyld blev udsat for svindel.
Nordea Danmark har anført, at betalingen på 22.239,83 kr. er korrekt registreret, bogført og i øvrigt ikke fejlbehæftet.
Klageren blev præsenteret for følgende tekst: ”Betal 22239,83 DKK til [betalingsmodtager K] fra kort xx6139”.
Det var klagerens eget identifikationsmiddel, der blev oprettet den 3. februar 2024 og som havde det unikke identifikationsnummer -688, som godkendte betalingen. Der kan derfor ikke være tvivl om, at klageren godkendte betalingen på netop dette beløb med sin egen mobiltelefon.
Når klageren valgte at godkende beløbet, som hun efterfølgende ikke vil vedkende sig, så var selve godkendelsen af betalingen i MitID-nøgleapp groft uforsvarlig adfærd fra hendes side, hvorfor banken var berettiget til at tage en selvrisiko på 8.000 kr., jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor hun blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -139.
Den 6. februar 2025 blev der gennemført en kortbetaling på 22.239,83 kr. med klagerens betalingskort -139 til en udenlandsk betalingsmodtager K, som klageren ikke kan vedkende sig.
Banken har anført, at kortbetalingen blev godkendt med stærk kundeautentifikation i klagerens MitID -688, som var installeret på klagerens mobiltelefon den 3. februar 2024, og at klageren inden sin godkendelse blev præsenteret for følgende godkendelsestekst: ”Betal 22239,83 DKK til [betalingsmodtager K] fra kort xx6139”.
Klageren har anført, at hun den 6. februar 2025 så, at der i hendes wallet var reserveret et beløb til betalingsmodtager K på 22.239,83 kr.
Den 24. februar 2025 godtgjorde banken klagerens tab med fradrag af 8.000 kr., hvorfor den tilbageførte 14.239,83 kr. til klagerens konto.
Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at det ikke var muligt at tilbageføre eller annullere transaktionen, efter den var godkendt, uanset tidspunkt for den efterfølgende spærring af betalingskortet og debitering af beløbet på klagerens konto.
Ankenævnet lægger til grund, at betalingstransaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98. Efter bestemmelsens stk. 2 er registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Ankenævnet finder, at klagerens MitID var en personlig sikkerhedsforanstaltning, jf. betalingslovens § 7, nr. 31. Ved transaktionen blev der anvendt stærk kundeautentifikation, jf. betalingslovens § 7, nr. 30.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionen skyldes tredjemands uberettigede anvendelse af klagerens betalingstjeneste, hvilket ikke er bestridt.
Efter betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2 og 3, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. af tabet som følge af andres uberettigede anvendelse, hvis betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 2, eller at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, nr. 3.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter for 8.000 kr. af tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.