Indlånskonto, ejerforhold til indestående.
| Sagsnummer: | 424/1992 |
| Dato: | 05-03-1993 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indlånskonto, ejerforhold til indestående. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 14. juni 1978 blev klager B og dennes daværende ægtefælle ved en af retten i Århus afsagt udeblivelsesdom dømt til in solidum at betale 56.566,05 kr. samt rente og omkostninger 2.100 kr. Beløbet vedrørte et byggelån, indklagedes Rundhøj afdeling havde ydet klager B's daværende ægtefælle, og for hvilket klager B havde kautioneret. Der blev efterfølgende gennemført en udkørende fogedforretning, hvor såvel debitor som klager B afgav insolvenserklæring. Indklagede har fremlagt kopi af skrivelser af 8. og 22. september 1982, hvor indklagede rettede henvendelse til klager B med henblik på at få iværksat en afvikling af gælden. Indklagede har endvidere fremlagt kopi af en skrivelse af 29. september 1982 underskrevet med klager B's navn, hvori denne anførte, at hun ikke havde mulighed for at afvikle gælden og ikke ejede aktiver, som indklagede kunne foretage udlæg i. Klager B har bestridt såvel at have modtaget indklagedes skrivelser af 8. og 22. september 1982 som at have skrevet skrivelsen af 29. september 1982.
Den 13. september 1991 indsatte klager B 63.895 kr. på en anfordringskonto tilhørende hende ført i indklagedes Frederiksberg afdeling i Århus. Den 23. marts 1992 indsatte klager B 35.815,28 kr. på en anden anfordringskonto ligeledes tilhørende hende og ført i samme afdeling. Beløbet var sammensat bl.a. af en check på 34.000 kr. fra Den Danske Bank udstedt til klager B og hævet på klager A's konto i Den Danske Bank.
Ved skrivelse af 26. marts 1992 meddelte indklagedes Rundhøj afdeling klager B, at der ville blive foretaget modregning i et indestående på 35.000 kr. på hendes indlånskonto og i et indestående på 45.000 kr. på hendes gevinstopsparingskonto. For så vidt angik gevinstopsparingskontoen blev beløbet på 45.000 kr. i første omgang spærret på kontoen, hvorefter modregning blev gennemført 1. april 1992 efter løbende måneds trækning.
Ved skrivelse af 5. maj 1992 meddelte indklagede, at man foretog modregning i det resterende beløb på klager B's indlånskonto på 26.098,08 kr. Der indestod herefter 7.614,98 kr. til disposition på denne konto.
Efter at have brevvekslet med indklagede om berettigelsen af modregningen har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man ikke har været berettiget til at foretage modregning for i alt 113.713,06 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at klagerne i efteråret 1991 besluttede at starte en forretning. Til dette formål fik klager B overført 63.895 kr., som klager A fik udbetalt fra en forsikring. I foråret 1992 indgik klager B aftale med indklagedes Frederiksberg afdeling om en højere rente på indlånskontiene, såfremt hun indsatte yderligere 34.000 kr. Umiddelbart herefter foretog indklagede modregning i beløbet. Klagerne finder, at indklagede har lokket klager B til at overføre beløbet til afdelingen med henblik på at foretage modregning. Som følge heraf bør indklagede tilbageføre de modregnede beløb.
Indklagede har anført, at klager B ved indsættelsen af beløbet ikke overfor afdelingen tilkendegav, at hun ikke rådede over beløbet. Det indestående beløb kunne derfor udbetales med frigørende virkning til klager B på dennes anmodning. Indklagede har ikke ved modtagelse af beløbet direkte eller indirekte fraskrevet sig retten til at foretage modregning, hvorfor samtlige betingelser for modregning er opfyldt. Indklagede bestrider endvidere, at man skulle have lokket klager B til at sætte pengene ind på kontoen i afdelingen med henblik på at kunne foretage modregning. Indklagedes Frederiksberg afdeling i Århus var ikke bekendt med, at indklagedes Rundhøj afdeling havde et forfaldent tilgodehavende hos klager B. Dette blev afdelingen først opmærksom på den 26. marts 1992 ved en telefonopringning fra Rundhøj afdeling, hvor man havde genoptaget inkassosagen. Klager B og dennes tidligere ægtefælle hæfter solidarisk for indklagedes tilgodehavende ifølge kautionslånet, og indklagede kan derfor frit vælge, hos hvem af parterne der skal opkræves betaling. Indklagedes krav på betaling af fordringen forældes først efter 20 år, dog forældes krav på rente efter 5 år, og som følge heraf har indklagede kun rejst krav om betaling af 5 års renter.
Ankenævnets bemærkninger:
For så vidt angår det af klager B i september 1991 hos indklagede indsatte beløb på 63.895 kr., gjorde klager B ikke indklagede opmærksom på, at hun ikke kunne råde over beløbet, hvorfor indklagede med føje måtte antage, at beløbet tilhørte hende, og at der således kunne foretages modregning i beløbet for klager B's gæld til indklagede. Den foretagne modregning i dette beløb finder Ankeævnet herefter ikke grundlag for at tilsidesætte.
Med hensyn til det den 23. marts 1992 indsatte beløb på 35.815,28 kr. stammede 34.000 kr. fra klager A's konto i andet pengeinstitut. Da Ankenævnet efter det foreliggende finder, at indklagede var bekendt hermed, finder Ankenævnet, at modregningen for så vidt angår de 34.000 kr. er foretaget med urette.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger tilbageføre 34.000 kr. af modregningen i det af klager B den 23. marts 1992 indsatte beløb på 35.815,28 kr. Klagen tages ikke iøvrigt til følge. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.