Afgørelse

Krav om tilbageførsel af modregning i restprovenu fra ejendomshandel, der tidligere var spærret i forbindelse med bodeling

Indledning

Sagen vedrører krav om tilbageførsel af modregning i restprovenu fra ejendomshandel, tidligere spærret i forbindelse med bodeling.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes tidligere ægtefælle, M, var kunder hos Danske Bank. Klageren og M blev skilt i 2006, og parrets fælles ejendom blev solgt i 2007. Parret var uenige om fordelingen af salgsprovenuet. Provenuet blev indsat på en konto, nummer -391, der tidligere havde været parrets fælles budgetkonto. Banken har oplyst, at kontoen var spærret for udbetaling af provenuet, indtil klageren og M gav overensstemmende instruks om udbetaling. Klageren har oplyst, at hun og M blev enige om, at provenuet skulle forblive deponeret, og at de gav banken meddelelse om, at beløbet alene kunne frigives ved meddelelse fra deres respektive advokater.

Saldoen på kontoen udgjorde 431.050,09 kr. den 31. december 2007.

Klageren oprettede efter det oplyste en boligsalgskredit og en ny budgetkonto i banken efter indsættelsen af provenuet på konto nummer -391.

Den 16. januar 2008 gav klageren og M instruks om og fik hver udbetalt 150.000 kr. fra kontoen. Banken har oplyst, at klagerens andel efter aftale med klageren blev overført til nedbringelse af hendes boligsalgskredit og overtræk på hendes budgetkonto i banken.

Den 5. februar 2010 underskrev klageren et gældsbrev på 25.000 kr. til sin mor og et gældsbrev på 45.000 kr. til sin far vedrørende rente- og afdragsfrie lån optaget i perioden fra 1. juli 2007 til 1. februar 2010. Gældsbrevene indeholdt bl.a. følgende:

"Jeg [klageren] har et tilgodehavende i forbindelse med salg af min halvdel af [klagerens og M’s tidligere ejendom]. Beløbet er deponeret i forbindelse med min bodeling. Såfremt min [mor/far] måtte ønske det, er jeg indforstået med at [hun/han] anmelder dette gavebrev til banken hvor pengene er deponeret, således at [hun/han] får transport for sit tilgodehavende i min andel af provenuet. …"

I e-mail af 1. juli 2010 til banken og M anmodede klageren om udbetaling af halvdelen af restprovenuet. M afviste klagerens anmodning.

I e-mail af 9. august 2010 til banken oplyste klageren, at hendes hus var gået på tvangsauktion. Klageren oplyste følgende vedrørende gældsbrevene:

"… Med hensyn til de penge jeg har fra bodeling, så er de sat til anden side. 2 gælds/gavebreve. Min mor og far … ønsker ikke, at det skal sendes til banken, men gælden vil være 70.000 kr. tilsammen som er stiftet imellem 2007-2010, da banken ikke ville hjælpe. …"

Den 6. september 2010 opsagde banken klagerens boligsalgskredit og overgav mellemværendet vedrørende boligsalgskreditten til bankens inkassoafdeling med en restgæld på 203.186,33 kr.

Ved brev af 13. december 2010 meddelte klagerens advokat, at klageren og M havde indgået aftale om deling af den resterende del af salgsprovenuet, således at der forlods skulle frigives 10.000 kr. til klageren, hvorefter restindeståendet skulle deles ligeligt mellem klageren og M ved overførsel til deres respektive advokater.

Ved brev af 20. december 2010 meddelte banken, at man ikke kunne imødekomme instruksen om overførsel af klagerens andel, da man ville modregne i klagerens andel. Banken meddelte samtidig, at kontoen efter afregning til M alene stod i klagerens navn, men at kontoen stadig var spærret. Ved brev af 23. december 2010 afviste klagerens advokat, at banken kunne foretage modregning.

Parterne fastholdt deres synspunkter i efterfølgende korrespondance. Klageren anførte bl.a., at hendes forældre på et tidligere tidspunkt havde fået transport i provenuet, at kontoen var spærret, og at hun ikke havde indgået aftale om, at banken var berettiget til at modregne. Banken oplyste bl.a., at man ikke var vidende om transporten.

Den 11. februar 2011 modregnede banken 60.000 kr. i klagerens andel af indeståendet på kontoen til nedbringelse af klagerens gæld til banken.

Banken har fremlagt sine almindelige forretningsbetingelser gældende pr. 1. januar 2011, som bl.a. indeholder følgende vedrørende modregning:

"Har banken et beløb til gode hos dig, som skulle være betalt, kan vi modregne i dit indestående i banken eller i ethvert andet tilgodehavende, som du har eller får hos banken.

Modregning kan også ske i konti med stående ordrer eller med automatiske betalingsordninger. Det gælder også for budgetkonti.

Banken modregner ikke i løn eller ydelser fra det offentlige m.v. - i det omfang disse kun dækker almindelige leveomkostninger. Vi modregner heller ikke i indeståender på konti, der efter lovgivningen eller efter særlig aftale er sikret mod kreditorforfølgning.

Du får besked, hvis banken modregner."

Parternes påstande

Den 1. marts 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre modregningen på 60.000 kr.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hun og M blev enige om, at provenuet skulle forblive deponeret, indtil de blev enige om frigivelsen. De kunne have valgt en anden bank, men fandt det nemmest, at beløbet indtil videre blev i Danske Bank, som havde behandlet salget af ejendommen. De havde alene til hensigt at få provenuet opbevaret på en deponeringskonto, indtil de i fællesskab anmodede om udbetaling. Kontoen var ikke oprettet på almindelige forretningsvilkår, hvilket banken var bekendt med. Der kunne alene udbetales fra kontoen, herunder til banken, med hendes og med M’s advokats tilladelse. Banken var derfor ikke berettiget til at modregne.

Banken burde have oprettet en deponeringskonto, da provenuet blev indbetalt. I stedet valgte banken at indsætte salgsprovenuet på den tidligere fælles budgetkonto, selvom hverken hun eller M havde anmodet herom. Kontoen fungerede ikke på noget tidspunkt efter salget som en fælles budgetkonto.

Hun havde ikke noget udestående med banken, da hun og M anmodede banken om at opbevare provenuet.

Banken rådgav på intet tidspunkt om muligheden for modregning og konsekvenserne af at "opbevare" beløbet på den tidligere budgetkonto. Banken gjorde ikke ved oparbejdelsen af gælden til banken opmærksom på, at man ville modregne i hendes andel i det indestående salgsprovenu, og at salgsprovenuet ville blive betragtet som et almindeligt indestående underlagt bankens gældende forretningsbetingelser. Banken opfordres til at dokumentere, at banken orienterede hende om retsvirkningen af, at beløbet indestod på kontoen.

Banken foretog ikke modregning ved de tidligere udbetalinger fra kontoen, der blev foretaget som "udbetaling fra deponeringskonto".

Da hun og M anmodede om frigivelse af kontoen i december 2010, var banken "kreativ" og lavede uden hendes tilladelse kontoen om fra at være en fælleskonto til en konto kun tilhørende hende. Hun havde på det tidspunkt skiftet bank og hendes egne konti i Danske Bank var lukket.

Banken var bekendt med gældsbrevene, inden banken fremsatte krav om modregning. Banken modtog endvidere kopi af gældsbrevene, da hendes advokat anmodede om udbetaling fra kontoen. Transporterne var ikke blevet anmeldt, da kontoen var en deponeringskonto, som hendes advokat styrede, og da hun og M havde afregnet mellemværendet med banken. Hun oplyste dog alligevel banken om gældsbrevenes eksistens.

Banken forsømte at fortælle sin inkassoafdeling om gældsbrevene, og at kontoen var en deponeringskonto.

Danske Bank har bl.a. anført, at et frigivet provenu fra en ejendomshandel er et almindeligt indestående, som ikke er undtaget fra kreditorforfølgning eller på anden måde særligt beskyttet. Det er uden betydning, at provenuet fra ejendomshandlen var indsat på en fælles budgetkonto.

Klageren havde en forfalden gæld til banken, da hendes boligsalgskredit var blevet opsagt den 6. september 2010.

Modregningsbetingelserne gensidighed, udjævnelighed og afviklingsmodenhed var opfyldt.

Modregning kræver ikke nogen forudgående aftale mellem parterne eller samtykke fra modparten, men alene en ensidig erklæring fra den, der vil modregne.

Det er uden betydning, om bankens krav mod klageren var opstået før eller efter indsættelsen af provenuet.

Gældsbrevene kunne ifølge deres ordlyd anmeldes til banken, men blev ikke anmeldt til banken. Klagerens forældre havde således ikke opnået prioritet forud for banken.

Ankenævnets bemærkninger

Det følger af de almindelige modregningsbetingelser, at modregning alene kan ske mellem afviklingsmodne krav.

Provenuet fra klagerens og M’s salg af ejendommen blev indsat på deres fælles konto nummer -391, der herefter var spærret, således at provenuet alene kunne udbetales med såvel klagerens som M’s samtykke. Den 13. december 2010 meddelte klagerens advokat, at parterne var nået til enighed om fordeling af provenuet og gav banken instruks om udbetaling af parternes andele til deres respektive advokater. Klagerens krav mod banken på udbetaling af restindeståendet var herefter afviklingsmodent, da frigørelsestiden var indtrådt.

Ankenævnet finder på baggrund heraf, at banken var berettiget til at foretage modregning i indeståendet, og at de almindelige betingelser for modregning var opfyldt.

Ankenævnet lægger herved til grund, at klageren på modregningstidspunktet den 11. februar 2011 havde en forfalden gæld til Danske Bank, som oversteg 60.000 kr.

Transporten til klagerens forældre, der ikke var anmeldt til banken, og den omstændighed, at kontoen var en fælles konto, kan ikke føre til et andet resultat.

Ankenævnet finder ikke, at det ved indsættelse af provenuet eller efterfølgende påhvilede banken særskilt at gøre klageren opmærksom på muligheden for, at banken senere kunne foretage modregning i klagerens gæld til banken.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.