Krav i forbindelse med modregning for gæld i henhold til lån fra 1973.
| Sagsnummer: | 61/2016 |
| Dato: | 04-07-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kjeld Gosvig-Jensen, Lani Bannach og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav i forbindelse med modregning for gæld i henhold til lån fra 1973. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav i forbindelse med modregning for gæld i henhold til lån fra 1973.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun havde en indlånskonto konto nr. -510 (herefter indlånskontoen).
Den 18. juni 1973 havde klagerens nu afdøde ægtefælle, M, optaget et lån på 50.000 kr. hos Sparekassen Vejle (efterfølgende Sparekassen Jylland, Bikuben og nu Danske Bank). For lånet kautionerede en kautionist, C. Den 28. maj 1979 afgik M ved døden, og klageren overtog boet som uskiftet bo. I marts 1984 anmodede Sparekassen Jylland C om at indfri lånet. Den 24. maj 1984 indbetalte C 5.500 kr. på lånet til fuld og endelig afgørelse af hans kautionsforpligtelse. I et brev af 18. september 1984 anmodede sparekassen klageren om at kontakte sparekassen for at aftale en afvikling af gælden. Klageren har anført, at hun ikke husker brevet, og at hun på det tidspunkt formentlig var flyttet til en anden adresse i Danmark end den i brevet angivne. Ved et brev af 17. juni 1994 anmodede Bikuben klageren om at rette henvendelse til Bikuben med henblik på at aftale en afvikling. Klageren har anført, at hun ikke modtog brevet, og at hun på det tidspunkt var bosiddende i udlandet. I sagen er bl.a. fremlagt årsoversigter for klageren for årene 1994, 1995, 2001-2007, 2012-2014. Af disse fremgik restgælden på lånet som en gæld på konto nr. -353
Af kontoudskrifter vedrørende klagerens indlånskonto for perioden fra den 1. april 2014 til den 23. marts 2017 fremgår, at der frem til juli 2014 løbende blev indsat beløb fra Udbetaling Danmark. Den 4. april 2014 indgik et beløb på 2.531 kr. for overskydende skat. Samme dag foretog Danske Bank modregning i beløbet og debiterede klagerens indlånskonto et overførselsgebyr på 40 kr. Banken opgjorde herefter klagerens gæld til banken på lånekontoen nr. -353 til 6.093,66 kr.
Den 28. maj 2014 blev der hævet 6.300 kr. med klagerens kort fra hendes indlånskonto i en hæveautomat. I juni 2014 rejste klageren indsigelse mod hævningen. Banken imødekom indsigelsen vedrørende kortmisbruget og indsatte den 13. juni 2014 6.300 kr. på klagerens indlånskonto.
Klageren har fremlagt et forslag til ændret årsopgørelse fra Skat for 2013, dateret 27. juni 2014, hvoraf fremgik, at klageren skulle indbetale en restskat på 1.977 kr.
Den 17. juni 2015 sendte bankens advokat en rykker til klageren, hvori gælden til banken var opgjort til 6.352,17 kr. Den 16. september 2015 indgav banken et betalingspåkrav til retten med påstand om, at klageren skulle betale 7.156,18 kr. med tillæg af renter fra indgivelse af betalingspåkravet. Den 10. februar 2016 henviste retten i Svendborg sagen til behandling i Ankenævnet efter klagerens anmodning, jf. retsplejelovens § 361.
Den 2. maj 2016 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Af kontoudskrifterne for perioden fra den 1. april 2014 til den 23. marts 2017 fremgår, at klagerens indlånskonto (Danske Konto) blev debiteret et kontogebyr på 30 kr. pr. kvartal, og at der i august 2015 og 2016 blev debiteret et netbankgebyr på 150 kr. pr. år. Banken har fremlagt uddrag af sin prisliste pr. 1. januar 2017 med oplysning om bankens gebyrer for Danske Konto (kontogebyr på 30 kr. pr. kvartal og netbankgebyr på 150 kr. pr. år).
Fra september 2014 opstod der et mindre overtræk på kontoen. Pr. 31. oktober 2015 udgjorde overtrækket 291,70 kr., som samme dag blev udlignet ved en indbetaling. I perioden herefter opstod der atter et mindre overtræk på kontoen som følge af debitering af gebyrer.
Den 23. marts 2017 tilbageførte banken det modregnede beløb på 2.531 kr. på klagerens indlånskonto. Banken tilbageførte endvidere debiterede konto- og netbankgebyrer på i alt 355 kr. til kontoen og overførte herefter restindeståendet på 2.484,79 kr. til klagerens konto i andet pengeinstitut. Banken gav samtidig saldokvittering, idet den bekræftede, at den havde slettet gælden og ikke havde yderligere krav vedrørende konto -353. Den 29. maj 2017 overførte banken 40 kr. til klagerens konto i andet pengeinstitut vedrørende gebyr trukket i forbindelse med modregningen.
Klageren fastholdt klagen over Danske Bank til Ankenævnet.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal holde hende skadesløs og frafalde gælden vedrørende gældsbrevet fra 1973.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at bankens modregning af 2.531 kr. og trækning af gebyret på 40 kr. var uberettiget. Hun skylder ikke banken noget beløb. Banken henviste til en gæld på konto -353. Hun havde imidlertid kun en indlånskonto hos banken. På kontoudskrift fra 2010 for indlånskontoen står der intet om en gæld til banken. Hendes kontooversigter viser, at hun har én konto i banken. Hun havde en advokat til at ordne spørgsmål i forhold til skifteretten. C oplyste i 1980’erne, at sagen var ordnet, og at hun ikke skulle betale mere. Hun har aldrig hørt, at en kautionist kun betaler en del af den gæld, der er kautioneret for. C er nu afgået ved døden.
Banken forgreb sig uden varsel på hendes offentlige ydelser. Hun manglede det modregnede beløb i sin økonomi. Beløbet på 2.531 kr. fra Skat var en fejl, hvilket hun gjorde Skat opmærksom på. Hun har måttet betale 1.977 kr. tilbage til Skat. Havde banken rettet henvendelse til hende, kunne hun have fortalt, at hun ikke havde ret til pengene. Banken vejledte hende ikke om, hvordan hun kunne klage vedrørende modregningen i beløbet fra Skat.
Banken var ikke berettiget til at beregne sig et gebyr på 40 kr. Hun blev enig med banken om, at hun ikke skulle betale dette beløb.
Bankens krav er forældet. Brevet af 18. september 1984 siger hende ikke noget. Hun mener, at hun var flyttet til en anden adresse i Danmark på det tidspunkt. Hun har ikke fået brevet af 17. juni 1994, idet hun på det tidspunkt opholdt sig i udlandet. Hun flyttede til Tyskland den 1. november 1994. Hun boede på den samme adresse i Tyskland fra den 15. oktober 2000 til den 31. december 2005.
Banken bør betale renter af de tilbageførte beløb. Hendes søn indbetalte et beløb på 291,70 kr. på indlånskontoen til dækning af et overtræk, der var opstået som følge af banken. Hun har forgæves prøvet at finde beløbet. Hun har krav på tilbagebetaling af beløbet med renter samt på tilbagebetaling af det beløb, der indestod på indlånskontoen, da denne blev lukket.
Hun har forgæves anmodet om en oversigt over gebyrer, som banken har beregnet sig.
Banken kontaktede hende uberettiget telefonisk den 22. december 2016. Hun opsagde kontoen under samtalens forløb.
Den 28. maj 2014 blev hendes kort misbrugt, uden at hun fik nogen hjælp fra banken.
Danske Bank har bl.a. anført, at klageren fik udleveret M’s bo til hensidden i uskiftet bo og overtog derved M’s gæld til banken. Banken nedskrev gælden med C’s indbetaling. Banken erindrede løbende klageren om gælden ved årsoversigter. Årsoversigterne fra 1994, 1995, 2001-2007 og brevene fra september 1984 og juni 1994 afbrød forældelsen. Banken forsøgte at sende årsoversigter i årene 1996-2000, men klageren var på det tidspunkt bosat i udlandet på en ubekendt adresse.
Banken har imødekommet klageren ved at tilbageføre det modregnede beløb på 2.531 kr. og gebyret på 40 kr. trukket i forbindelse med modregningen. Banken har tilbageført konto- og netbankgebyrer på i alt 355 kr., da klagerens konto var i minus som følge af, at hun blot havde overflyttet sin nemkonto til en andet pengeinstitut uden at opgøre sin konto i banken. Banken har overført indeståendet på indlånskontoen til klagerens konto i andet pengeinstitut. Banken har endvidere frigjort klageren for gældsforpligtelsen vedrørende lånet og har fremsendt saldokvittering til klageren vedrørende lånet.
For så vidt angår klagerens ønske om en opgørelse over samtlige gebyrer, som banken har opkrævet, henviser banken til de løbende kontoudskrifter, som banken har sendt til klageren.
Klageren har anført, at hun ikke modtog rådgivning i forbindelse med sin indsigelse overfor bankens modregning. Banken har noteret, at klageren den 2. juni 2014 blev henvist til at kontakte bankens advokat, der havde inkassosagen. Klageren rettede imidlertid hverken henvendelse til banken eller bankens advokat og reagerede heller ikke heller ikke på brevet af 17. juni 2015 fra bankens advokat.
Banken imødekom allerede den 13. juni 2014 klagerens indsigelse om misbrug af kort og indbetalte 6.300 kr. på klagerens konto. Banken forstår derfor ikke klagerens klage i den sammenhæng.
Ankenævnets bemærkninger
I 1973 optog klagerens nu afdøde ægtefælle, M, et lån på 50.000 kr. hos Sparekassen Vejle (efterfølgende Sparekassen Jylland, Bikuben og nu Danske Bank). I maj 1979 afgik M ved døden, og klageren overtog boet som uskiftet bo. Den 4. april 2014 indgik et beløb på 2.531 kr. for overskydende skat på klagerens indlånskonto i banken. Samme dag foretog Danske Bank modregning i beløbet og debiterede samtidig indlånskontoen et overførselsgebyr på 40 kr. Banken opgjorde herefter klagerens gæld i henhold til lånet til 6.093,66 kr. I september 2015 indgav banken et betalingspåkrav til retten vedrørende lånet. Sagen blev henvist til Ankenævnet i februar 2016.
Den 23. marts 2017 tilbageførte banken det modregnede beløb på 2.531 kr. på klagerens indlånskonto. Banken gav samtidig saldokvittering, idet den bekræftede, at den havde slettet gælden og ikke havde yderligere krav vedrørende lånet (konto -353).
Af kontoudskrifter for perioden fra den 1. april 2014 til den 23. marts 2017 fremgår, at klagerens indlånskonto (Danske Konto) blev debiteret et kontogebyr på 30 kr. pr. kvartal, og at der i august 2015 og 2016 blev debiteret et netbankgebyr på 150 kr. pr. år. Banken har fremlagt en kopi af sin prisliste pr. 1. januar 2017 med oplysning om bankens gebyrer for Danske Konto (kontogebyr på 30 kr. pr. kvartal og netbankgebyr på 150 kr. pr. år). Fra september 2014 opstod der et mindre overtræk på kontoen. Pr. 31. oktober 2015 udgjorde overtrækket 291,70 kr., som samme dag blev udlignet ved en indbetaling. I perioden herefter opstod der atter et mindre overtræk på kontoen som følge af debitering af gebyrer. Klageren har krævet tilbagebetaling af beløbet på 291,70 kr. Den 16. marts 2017 tilbageførte banken debiterede konto- og netbankgebyrer på i alt 355 kr. til kontoen og overførte herefter restindeståendet på 2.484,79 kr. til klagerens konto i andet pengeinstitut. Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge banken at tilbagebetale yderligere beløb til klageren.
Den 29. maj 2017 overførte banken 40 kr. til klagerens konto i andet pengeinstitut vedrørende gebyr trukket i forbindelse med modregningen.
Klageren har herudover krævet renter af de tilbageførte beløb. Efter en samlet vurdering af sagen finder Ankenævnet ikke, at klageren har krav på renter af de tilbageførte beløb.
Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.