Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 356/2024 |
| Dato: | 12-02-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Christina Bryanth Konge, Mette Lindekvist Højsgaard, Rolf Høymann Olsen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Den 21. november 2022 kl. 17:10 blev der foretaget en netbankoverførsel på 49.115 kr. fra klagerens konto i sparekassen til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.
Sparekassen har oplyst, at overførslen blev godkendt med klagerens MitID-app -7690 oprettet den 9. marts 2022 og med en SMS-kode, der blev sendt til klagerens telefonnummer. Sparekassen har endvidere oplyst, at klageren foretog overførslen fra en IP-adresse, som klageren normalt anvender ved brug af sin netbank. Sparekassen har fremlagt hændelseslog for klagerens MitID.
Ved en tro- og loveerklæring af 22. november 2022 gjorde klageren over for sparekassen indsigelse mod overførslen. Hun oplyste følgende om hændelsesforløbet:
”I går den 21. november modtog jeg et opkald fra ukendt nummer. Det var en kvinde, som udgav sig for at komme fra min bank. Hun oplyste, at der var ansøgt om et forbrugslån på 176.000 kr., og at min konto var blevet hagget. Derefter blev jeg via hendes telefon omstillet til Rigspolitiet. Den mand som udgav sig som værende ansat i R.P., sagde at mine penge skulle overføres til et depo[t], for at undgå at mine penge blev stjålet. I den forbindelse bad han om kode til mit ID og oplysninger fra Visa/DK. Jeg bliver kl. 19 kontaktet af [navn] fra Sparekassen. Hun er kontaktet af Nets. Jeg har indgivet politianmeldelse hos [politiet] kl. 19.30. [J. nr. …]”
Sparekassen har oplyst, at den efter modtagelsen af klagerens indsigelse kontaktede det modtagende pengeinstitut med anmodning om at få beløbet retur. Det lykkedes at sikre 26.037,60 kr., som klageren fik indsat på sin konto den 28. november 2022. Samme dag afviste sparekassen klagerens indsigelse og afviste dermed at tilbageføre restbeløbet på 23.077,40 kr. til klageren.
Parternes påstande
Den 2. juli 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal tilbageføre 23.077,40 kr.
Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun i november 2022 blev udsat for svindel. Hun havde ikke grundlag for at tro, at der var tale om svindel, da personen udgav sig for at være fra Rigspolitiets svindelenhed. Personen virkede meget troværdig. Hun var i god tro, og derfor gav hun de oplysninger, som hun blev bedt om.
Sparekassen har ikke kunnet bevise, at hun burde have indset, at hun blev udsat for svindel. Hun var under samtalen i kontakt med sin kæreste og fortalte ham, at hun talte med Rigspolitiet. Han anede heller ikke uråd.
Hun blev svindlet for 49.115 kr. Sparekassen har et ansvar for, hvor stort et beløb, der kan straksoverføres til en anden konto. Sparekassen må derfor ændre på, hvor mange penge der kan overføres, således at kunden er beskyttet, og sparekassen påtager sig et ansvar.
Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at overførslen er foretaget af klageren selv via klagerens netbank. Overførslen er derfor en autorisereret betaling jf. betalingslovens § 82, hvorfor betalingslovens § 100 ikke finder anvendelse. Sparekassen er derfor ikke forpligtiget til at dække klagerens tab.
Sparekassen har forsøgt at få beløbet retur fra det modtagende pengeinstitut. Det er lykkes at få 26.037,60 kr. retur, som er returneret til klageren, og derved er klagerens tab minimeret mest muligt.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Sjælland-Fyn, hvor hun havde en konto og netbankadgang.
Den 21. november 2022 kl. 17:10 blev der foretaget en netbankoverførsel på 49.115 kr. fra klagerens konto i sparekassen til tredjemands konto i et andet pengeinstitut.
Om baggrunden for overførslen har klageren oplyst, at hun den 21. november 2022 blev ringet op af en person, der udgav sig for at være medarbejder i Sparekassen Sjælland-Fyn. Personen oplyste, at klagerens konto var blevet hacket. Derefter blev hun viderestillet til en mand, der udgav sig for at være fra Rigspolitiet, der oplyste, at klagerens penge skulle overføres til et depot for at undgå, at hendes penge blev stjålet.
Klageren har oplyst, at hun i den forbindelse oplyste kode til sit MitID og kortoplysninger til sit Visa/dankort til personen. Hun blev kl. 19 kontaktet af sparekassen, der var blevet kontaktet af Nets.
Sparekassen har oplyst, at overførslen blev godkendt med klagerens MitID-app -7690 oprettet den 9. marts 2022 og med en SMS-kode, der blev sendt til klagerens telefonnummer. Sparekassen har endvidere oplyst, at klageren foretog overførslen fra en IP-adresse, som klageren normalt anvender ved brug af sin netbank. Sparekassen har fremlagt hændelseslog for klagerens MitID.
Det lykkedes sparekassen at få 26.037,60 kr. retur fra det modtagende pengeinstitut. Klagerens tab udgør herefter 23.077,40 kr.
Ankenævnet finder, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at afgøre, om der foreligger misbrug, herunder om der er tale om misbrug under sådanne omstændigheder, at klageren hæfter delvist for tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 4, eller hele tabet, jf. betalingslovens § 100, stk. 5. Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter yderligere bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.