Klage over påstået manglende rådgivning.
| Sagsnummer: | 4/1999 |
| Dato: | 16-06-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Klage over påstået manglende rådgivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes lån hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Ved skrivelse af 5. marts 1997 opsagde indklagede klagerens lån hos indklagede som misligholdt. Lånets restgæld var på ca. 431.000 kr.
I juni 1997 overgav indklagede lånet til inkasso.
Klageren indgav i juli 1997 klage til Ankenævnet med påstand om, at indklagede skulle frafalde opsigelsen. Ved Ankenævnets kendelse af 18. februar 1998 i sag 257/1997 blev klagen ikke taget til følge, idet indklagede blev anset for at have været berettiget til at opsige lånet samt overgive dette til inkasso.
Indklagede har oplyst, at man efter modtagelsen af kendelsen stillede sagen i bero i et par måneder i håb om, at klageren kunne finde en løsning på sine økonomiske forhold ved f.eks. salg af et sommerhus. Inkassosagen blev senere genoptaget. Klagerens advokat anmodede om et møde, som blev afholdt i september 1998. På mødet blev det konkluderet, at klageren ville sælge sit sommerhus med henblik på at indfri engagementet. I november og december 1998 modtog man knap 197.000 kr., således at lånet blev nedbragt til ca. 194.000 kr. Den 14. december 1998 blev engagementet overført til et andet pengeinstitut.
Parternes påstande.
Klageren har den 4. januar 1999 indbragt sagen for Ankenævnet. I klageskemaet er sagsfremstillingen anført således: "Fremgangsmåden, tidsforløbet, strafrenter, rådgiveransvar". Klageren har nedlagt påstand om at "få min ret og mindre renter m.v."
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i 1996 fik lov at nedsætte ydelsen på lånet. Han fik ingen rådgivning om, hvad dette betød for ham, eller om der var andre muligheder. Han overholdt ordningen, men gælden blev ikke mindre, men større. Han modtog ikke på noget tidspunkt rådgivning om mulighederne for at nedsætte gælden.
Indklagede har anført, at man forstår klagerens påstand således, at denne vedrører rentesatsen på engagementet samt manglende rådgivning. Med hensyn til renten på lånet har denne været indklagedes sats for lån mod pant i fast ejendom. Der er ikke beregnet misligholdelsesrente eller inkassorente. Det er indklagedes opfattelse, at klageren på intet tidspunkt har vist vilje til at medvirke til at møde op hos indklagede til en forhandling omkring engagementet. Der er således ikke grundlag for at klage over manglende rådgivning.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder eller forhold i forbindelse med afviklingen af lånet, der kan medføre, at klageren tilkendes noget beløb.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.