Indsigelse mod krav i henhold til kommanditanparter.
| Sagsnummer: | 315/2005 |
| Dato: | 04-05-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lote Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Inkasso - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod krav i henhold til kommanditanparter. |
| Indklagede: | ebh | finansservice |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod et krav fra indklagede i henhold til nogle kommanditanparter, som klageren tegnede i 1985.
Sagens omstændigheder.
Den 6. maj 1985 tegnede klageren en kommanditanpart på 50.000 kr. i K/S Difko 46. Der skulle i forbindelse hermed indbetales 12.300 kr. ved seks rater, hvoraf den sidste forfaldt til betaling den 1. juni 1990. Af tegningsaftalen fremgår bl.a.:
"Ved betaling efter forfaldstid tillægges der rente fra forfaldsdagen med 2% pr. påbegyndt måned af forfaldne afdrag.
…
Udover den kontante indbetaling forventes kommanditanparten finansieret ved låneoptagelse jfr. vedtægternes § 4 stk. 2 og indtjent gennem udlejning af selskabets aktiver. Om fornødent forfalder yderligere indbetalinger til betaling på anfordring.
Hæftelsen overfor selskabets kreditorer, herunder selskabets realkreditlångiver, anden långiver og/eller garantistiller, som stiller garanti for selskabets udlandslån, er solidarisk med de øvrige kommanditister, men begrænset til kr. 50.000,- pr. anpart med fradrag af den kontante indbetaling.
…
Selskabet kan, efter godkendelse af garantistilleren, i forbindelse med ejerskifte af anparter i kommanditselskabet uden kommanditistens samtykke, og uden at det indskrænker kommanditistens hæftelse, frigive kommanditisterne for deres solidariske hæftelse for omtalte lån og garantistillelse."
Den 7. oktober 1985 tegnede klageren to kommanditanparter à 50.000 kr. i K/S Difko 48. Der skulle i forbindelse hermed indbetales 12.300 kr. ved fire rater, hvoraf den sidste forfaldt til betaling den 1. juni 1987. Af tegningsaftalen fremgår bl.a.:
"Alle indbetalinger i henhold til nærværende tegningsaftale er tiltransporteret Den Danske Provinsbank til sikkerhed for K/S Difko XLVIII's forpligtelser. Betalinger kan kun med frigørende virkning betales til kredit for girokonto nr. […]."
Tegningsaftalen var i øvrigt enslydende med aftalen af 6. maj 1985.
I marts 1993 kom klageren i restance med en ekstraopkrævning på 9.700 kr. for anparten i K/S Difko 46.
Den 18. marts 1993 underskrev klageren en erklæring, hvorefter han håndpantsatte sine anparter, herunder anparterne i K/S Difko 46 og 48, til K/S Difko c/o Difko Administration A/S til sikkerhed for enhver forpligtelse, som han "har og senere måtte få over for håndpanthaver".
I april 1994 kom klageren i restance med en ekstraopkrævning på 3.000 kr. for kommanditanparterne i K/S Difko 48.
Den 30. juni 1994 blev der af retten i Glostrup afsagt dom over klageren i en af K/S Difko 46 anlagt sag om betaling af 9.700 kr. med tillæg af renter og omkostninger. Klageren blev dømt til at betale 9.700 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. marts 1993 samt sagens omkostninger med 1.800 kr. Det fremgår, at klageren erkendte at skylde beløbet, og at retten på baggrund af indsigelser fra klageren havde anmodet sagsøger om en redegørelse for renteberegningen. Da sagsøger ikke havde reageret inden for den meddelte frist, blev der ved dommen alene tillagt procesrente.
Ved skrivelse af 21. september 1994 rettede Difko Administration A/S henvendelse til klageren om dennes restance på det samlede engagement, som omfattede adskillige anparter. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Det er en forudsætning for denne ordning, at De accepterer, at forrentning af indeståendet sker på de af kommanditselskaberne fastsatte vilkår med en månedlig rente på h.h.v. 1,25% og 1,5%. Renten beregnes alene af raterestancen, og indbetalingerne afskrives primært på rateudeståendet."
I december 1994 kom klageren i restance med en yderligere ekstraopkrævning på 3.000 kr. for kommanditanparterne i Difko 48.
I foråret 1995 forsøgte K/S Difko 46 via fogedretten i Glostrup at inddrive tilgodehavendet i henhold til dommen.
Ved denunciationsskrivelse af juli 1996 blev investorerne i K/S Difko 46 informeret om, at Foras Service A/S havde fået tiltransporteret K/S Difko 46's tilgodehavender.
Ifølge "Endeligt likvidationsregnskab pr. 30. september 1996" ville likvidationsperioden for K/S Difko 48 under forudsætning af generalforsamlingens beslutning herom blive afsluttet den 30. oktober 1996.
Ifølge aftale af 16. oktober 1996 blev K/S Difko 48's udestående fordringer overdraget til DifWind Farms Limited.
Ifølge aftale af 8. oktober 1997 blev fordringerne vedrørende bl.a. K/S Difko 46 overdraget fra Foras Holding A/S til Difko A/S.
Ifølge aftale af 28. februar 1998 blev samtlige "fordringer mod tidligere investorer i K/S Difko 48" overdraget fra DifWind Farms Limited til Difko Administration A/S.
Ifølge aftale af 30. september 1998 blev fordringerne vedrørende K/S Difko 46 overdraget fra Difko A/S til Difko Administration A/S. Ifølge to øvrige aftaler af samme dato blev fordringerne vedrørende henholdsvis K/S Difko 46 og K/S Difko 48 overdraget fra Difko Administration A/S til Difko Invest ApS.
Ifølge transporterklæringer af 29. marts 2001 overdrog Difko Invest ApS sine fordringer på klageren vedrørende K/S Difko 46 og 48 til indklagede, som er et finansieringsselskab, der er ejet af et pengeinstitut. Transporterklæringerne blev for Difko Invest ApS underskrevet i henhold til en specialfuldmagt.
Den 2. april 2001 blev håndpantsætningserklæringen af 18, marts 1993 påført en påtegning om transport af håndpanthavers rettigheder til indklagede.
Ved skrivelse af 5. december 2001 gjorde indklagede et krav på 23.283,32 kr. gældende over for klageren i henhold til tegningsaftalerne vedrørende anparterne i henholdsvis K/S Difko 46 og K/S Difko 48. Kravet blev opgjort således:
"Restgæld | kr. | 90.200,00 | |
Renter 1,0000% pr. md. | kr. | 11.535,32 | |
Skyldige omkostninger | kr. | 0,00 | |
Indbetalinger i alt | kr. | -78.452,00 | |
I alt | kr. | 23.283,32 | " |
Klageren gjorde gældende, at der ikke bestod noget krav, og at et eventuelt krav ikke gyldigt var overdraget til indklagede. Klageren gjorde endvidere indsigelse imod opgørelsen af kravet.
I foråret 2003 begærede indklagede udlæg for kravet i henhold til dommen (Difko 46). Fogedsagen blev efterfølgende tilbagekaldt af indklagede på grund af manglende berigtigelse af tegningsforholdet i aftalen af 8. oktober 1997 mellem Foras Holding A/S og Difko A/S.
Der blev ikke efterfølgende opnået enighed mellem parterne.
Pr. den 2. september 2005 opgjorde indklagede sine krav til henholdsvis 16.929,63 kr. (Difko 46) og 7.648,34 kr. (Difko 48). Ved opgørelserne blev der anvendt lineær rentetilskrivning med en rentesats på 1 % pr. måned. Modtagne udlodninger, der var indbetalt på gælden, blev anvendt til afskrivning på renterne. Ikke betalte renter, der havde været forfaldne i mere end 5 år blev frafaldet. Der blev ikke beregnet renter af omkostningsbeløbet på 1.800 kr. i henhold til dommen.
Parternes påstande.
Den 28. november 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal frafalde sit krav og udbetale de samlede udlodninger på anparterne, subsidiært nedsætte kravet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Under sagen har indklagede pr. den 16. december 2005 opgjort kravene til henholdsvis 18.110,38 kr. (Difko 46) og 11.229,10 kr. (Difko 48).
Ved opgørelsen af de 18.110 kr. blev der beregnet rente med den til enhver tid gælden procesrentesats og rentes rente ved årlige rentetilskrivninger.
Ved opgørelsen af de 11.229,10 kr. blev der beregnet rente med 1 % pr. måned og rentes rente ved månedlige rentetilskrivninger.
Indklagede har pr. kulance erklæret sig indstillet på at begrænse sit rentekrav mod klageren til 1 % pr. måned med lineær rentetilskrivning, jf. opgørelserne pr. den 2. september 2005.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede ikke har dokumenteret, at K/S Difko 46 og K/S Difko 48 gyldigt har overdraget deres fordringer på ham til indklagede.
Ifølge gældsbrevslovens § 27 får erhververen af en fordring ikke bedre ret end overdrageren.
Indklagede har selv tillagt gyldigheden af overdragelserne væsentlig betydning. Indklagede opgav således i 2003 at gennemføre en fogedretssag, fordi det af tidsmæssige årsager ikke var muligt at verificere gyldigheden af underskriften på aftalen mellem Foras Holding A/S og Difko A/S.
For så vidt angår K/S Difko 46, er det ikke med denunciationsskrivelsen af juli 1996 dokumenteret, at fordringen på ham blev solgt til Foras Holding A/S. Der er alene tale om en generel underretning til alle kommanditister om en ændring af engagementet, hvor sikkerheden bl.a. er resthæftelsen på anparterne.
K/S Difko 46 blev likvideret pr. den 30. september 1994 i en solvent likvidation, hvilket må betyde, at engagementet er indfriet og sikkerhedsstillelsen ophørt.
Denunciationsskrivelsen blev først fremlagt under fogedsagen den 23. maj 2003, og han bør derfor i hvert fald først betale renter for perioden 30 dage efter dette tidspunkt, jf. rentelovens § 3, stk. 3.
For så vidt angår K/S Difko 48 har indklagede nu fremlagt dokumenter vedrørende overdragelserne. K/S Difko 48 kunne imidlertid ikke efter afslutningen af det sidste regnskab pr. den 30. september 1996 indgå aftale om salg af fordringer, og K/S Difko 48 har således ikke foretaget et gyldigt salg af fordringen.
Der bør i hvert fald ikke beregnes renter af fordringen før 30 dage efter den 5. oktober 2005, hvor han blev bekendt med dokumenterne, jf. rentelovens § 3, stk. 3.
Ifølge tegningsaftalerne består der ikke noget krav på renter af eventuelle ekstraordinære opkrævninger. Indklagede er derfor højst berettiget til at beregne sig renter i henhold til renteloven.
Indklagede har ved beregningen af sine rentekrav uberettiget beregnet sig rentes rente, herunder rentes rente af forældede renter.
Indklagede har endvidere uberettiget anvendt udlodningerne til afskrivning på renter frem for på hovedstolen. Difko Administration A/S har på vegne alle anpartsselskaberne fulgt den praksis at afskrive alle indbetalinger forlods på hovedstolen. Indklagede er ikke berettiget til at ændre denne praksis til skade for ham.
Indklagede har undladt at sende meddelelse om sin indberetning til skattemyndighederne af gæld og renter, hvilket er i strid med skattekontrolloven.
Indklagede har anført, at det er fuldt ud dokumenteret, hvorledes overdragelserne af fordringerne og de dertil hørende sikkerheder er sket, senest ved transporterne af 29. marts 2001 til indklagede.
Det forhold, at selskaberne er likvideret medfører hverken, at klageren er fritaget for betaling, eller at sikkerhedsstillelsen er ophørt.
Kravene kan berettiget opgøres som sket pr. den 16. december 2005.
Vedrørende K/S Difko 46 er der afsagt dom for 9.700 kr. med tillæg af procesrente fra 1. marts 1993 samt omkostninger på 1.800 kr.
Vedrørende K/S Difko 48 fremgår det af tegningsaftalen, at der kan beregnes 2 % i rente pr. påbegyndt måned. Rentesatsen gælder også eventuelle ekstraopkrævninger. Ifølge kontoudskrifterne fra Difko blev der reelt beregnet rente på op til 1,5 % pr. måned. Beregningen af renten på 1 % pr. måned kan derfor ikke tilsidesættes.
Det er kutyme for finansielle aftaler at tilskrive renter med rentes rente metoden.
Renteforældelsen sker efter 1908-loven, således at renten præcis fem år efter begyndelsestidspunktet forældes med netop det beløb, der blev tilskrevet som rente fem år tidligere.
De indbetalinger, der er blevet foretaget efter klagerens misligholdelse af tegningsaftalerne den 1. marts 1993, hidrører alene fra afkast fra udlodninger fra de håndpantsatte anparter i øvrige Difko selskaber. Klageren har ikke dokumenteret nogen aftale med Difko om afskrivning af indbetalinger på hovedstolen før renter og omkostninger, og man har derfor været berettiget til at afskrive forlods på skyldige renter.
I den tid, hvor indklagede har været ejer af fordringerne, er der sket indberetning hvert år i henhold til skattekontrolloven. De indberettede oplysninger er fremgået af klagerens selvangivelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at fordringerne mod klageren i henhold til de omhandlede kommanditanparter bortfaldt i forbindelse med likvidationerne af selskaberne, eller at kravene på anden måde er bortfaldet eller indfriet.
Efter de fremlagte denuntiationsskrivelser og overdragelsesaftaler finder Ankenævnet det godtgjort, at fordringerne er overdraget til indklagede.
Selv om dokumentation for indklagedes erhvervelse af fordringerne først er fremkommet på senere tidspunkter, er der ikke grundlag for at udskyde begyndelsestidspunktet for forrentningen i medfør af rentelovens § 3, stk. 3.
Rentebestemmelsen i tegningsaftalerne findes ikke at være begrænset til den kontante indbetaling pr. kommanditanpart, men må omfatte det fulde mellemværende ifølge tegningsaftalerne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede er berettiget til at beregne sig en rente på 1 % pr. måned af sit tilgodehavende hos klageren.
Rentebestemmelsen i tegningsaftalerne findes imidlertid ikke at kunne forstås således, at indklagede har ret til renters rente, og en eventuel kutyme herfor inden for den finansielle branche kan ikke påberåbes i relation til tegningsaftalerne, som ikke er indgået inden for denne branche.
For så vidt angår fordringen vedrørende K/S Difko 48 er det således opgørelsen af 2. september 2005, som skal lægges til grund.
Vedrørende indklagedes opgørelse pr. 16. december 2005 af fordringen vedrørende K/S Difko 46 bemærkes, at der ved beregning af procesrente efter rentelovens § 5 ikke er adgang til at foretage en årlig rentetilskrivning og beregne rente heraf. Endvidere bemærkes, at indklagede har erklæret - i det omfang, klageren ønsker dette - at ville opgøre sit rentekrav til 1 % pr. måned med lineær rentetilskrivning, jf. opgørelsen pr. 2. september 2005.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har været uberettiget til at afskrive modtagne udlodninger forlods på rentekravet.
Ved opgørelserne har indklagede taget højde for, at renter, der har været forfaldne i mere end fem år, er forældede, jf. forældelsesloven af 1908.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.